Ordsprogene 8
1 Mon ikke Visdommen raaber, og Forstanden opløfter sin Røst?
Ogummaan hin iyyuu? Hubannaanis sagalee isaa ol hin fudhatuu?
2 Paa Toppen af Højene ved Vejen, midt paa Stierne staar den;
Isheen qarqara karaa, lafa ol kaʼaa irra, iddoo daandiin itti wal gaʼu dhaabatti;
3 ved Siden af Portene, ved Udgangen af Staden, ved Indgangen til Portene raaber den:
karra magaalaatti nama galchu bira, balbala dura dhaabattee akkana jettee iyyiti:
4 Til eder, I Mænd, vil jeg raabe, og min Røst lyde til Menneskens Børn.
“Yaa namoota, ani iyyeen isin waama; ani ilmaan namaa hundatti sagalee koo ol nan fudhadha.
5 I uvidende! fatter Vid; og I Daarer! fatter Forstand.
Isin warri homaa hin beekne, qalbii horadhaa; isin warri gowwaan hubannaa argadhaa.
6 Hører, thi jeg vil tale fyrstelige Ting og aabne mine Læber med Retvished.
Ani waan faayidaa qabu nan dubbadhaatii, dhagaʼaa; waan qajeelaa dubbachuufis afaan koo nan banadha.
7 Thi min Gane taler Sandhed, og Ugudelighed er en Vederstyggelighed for mine Læber.
Afaan koo dhugaa dubbata; arrabni koo hammina jibbaatii.
8 I Retfærdighed ere alle min Munds Ord; der er intet fordrejet eller forvendt i dem.
Dubbiin afaan koo hundinuu qajeelaa dha; dubbii koo keessaa tokko iyyuu jalʼaa yookaan micciiramaa miti.
9 De ere alle rette for den forstandige og ligefremme for dem, som finde Kundskab.
Nama waa hubatuuf dubbiin koo hundinuu qajeelaa dha; warra beekumsa qabuufis hirʼina hin qabu.
10 Tager imod min Undervisning og ikke imod Sølv og imod Kundskab fremfor udsøgt Guld.
Qooda meetii gorsa koo, warqee qulqulluu caalaas beekumsa filadhu;
11 Thi Visdom er bedre end Perler, og alle de Ting, man har Lyst til, kunne ikke lignes ved den.
ogummaan lula diimaa caalaa gatii guddaa qabdii; wanni ati hawwitu tokko iyyuu isheedhaan wal hin madaalu.
12 Jeg, Visdommen, jeg har taget Bolig i Vidskab og besidder Kundskab om kløgtige Raad.
“Ani ogummaan, qalbii wajjin nan jiraadha; ani beekumsaa fi hubannaa qaba.
13 Herrens Frygt er at hade ondt; Hoffærdighed og Hovmodighed og Ondskabs Vej og den Mund, som taler forvendte Ting, hader jeg.
Waaqayyoon sodaachuun jibbuu dha; hammina ani of tuulummaa fi of guddisuu, amala hamaa fi haasaa jalʼaa nan jibba.
14 Raad og hvad der har Bestand, hører mig til; jeg er Forstand, mig hører Styrke til.
Gorsaa fi murtiin dhugaa kan koo ti; ani hubannaa fi humna qaba.
15 Ved mig regere Konger, og ved mig beskikke Fyrster Ret.
Mootonni anaan moʼu; bulchitoonnis anaan seera qajeelaa baasu.
16 Ved mig herske Herskere og Høvdinger, alle Dommere paa Jorden.
Ilmaan moototaa anaan bulchu; namoonni bebeekamoon hundis anaan biyya bulchu.
17 Jeg elsker dem, som elske mig, og de, som søge mig, skulle finde mig.
Ani warra na jaallatan nan jaalladha; warri na barbaadanis na argatu.
18 Rigdom og Ære er hos mig, varigt Gods og Retfærdighed.
Soorumnii fi ulfinni, qabeenyii fi badhaadhummaan dhuma hin qabne harkuma koo jiru.
19 Min Frugt er bedre end Guld og ædelt Malm, og at vinde mig er bedre end udsøgt Sølv.
Iji koo warqee qulqulluu caala; buʼaan narraa argamus meetii filatamaa caala.
20 Jeg vandrer paa Retfærdigheds Vej, midt paa Rettens Stier,
Ani karaa qajeelummaa irra, daandii qajeelaa irras nan deema;
21 til at lade dem, som elske mig, arve varigt godt og til at fylde deres Forraadskamre.
warra na jaallatutti qabeenya nan dhangalaasa; mankuusa qabeenya isaanii illee nan guuta.
22 Herren ejede mig som sin Vejs Begyndelse, forud for sine Gerninger, fra fordums Tid.
“Waaqayyo waan bara durii hojjeteen dura, hojii isaa kan jalqabaatiin dura na aanfate;
23 Fra Evighed er jeg indsat, fra det første af, før Jorden var.
ani utuu addunyaan hin uumamin dura, jalqabumatti, bara hamma hin qabneen dura nan muudame.
24 Da Afgrundene endnu ikke vare, er jeg født, da Kilderne, som have meget Vand, ikke vare til.
Ani utuu tuujubni hin jiraatin, utuu burqaawwan bishaaniin hin guutamin dhaladhe;
25 Før Bjergene bleve nedsænkede, før Højene bleve til, er jeg født.
utuu tulluuwwan iddoo isaanii hin dhaabamin dura, ani gaarraniin dura nan dhaladhe;
26 Han havde endnu ikke skabt Jorden eller Markerne eller det første af Jordens Støv.
utuu inni lafa yookaan dirree ishee yookaan biyyoo addunyaa tokko iyyuu hin uumin dura nan dhaladhe.
27 Der han beredte Himlene, da var jeg der, der han slog en Kreds oven over Afgrunden;
Yeroo inni samiiwwan hundeessetti, yeroo inni dhidhima irra muummee kaaʼetti ani achin ture;
28 der han befæstede Skyerne heroventil, der Afgrundens Kilder fik deres faste Sted;
yeroo inni gubbaatti duumessa jabeessee dhaabee madda tuujubaa illee hundeessetti ani achin ture;
29 der han satte Havet dets Grænse, at Vandene ikke skulde overtræde hans Befaling, der han lagde Jordens Grundvold:
yeroo inni akka bishaanonni ajaja isaa hin cabsineef jedhee, galaanaaf daangaa dhaabetti, yeroo inni lafa hundeessetti ani achin ture.
30 Da var jeg hos ham som Kunstnerinde, og jeg var hans Lyst Dag for Dag, og jeg legede for hans Ansigt alle Tider;
Yeroo sanatti ani ogeessa hojii harkaa taʼee isa biran ture. Ani yeroo hunda fuula isaa dura burraaqaa, guyyuma guyyaadhaan gammachuudhaan guutamaan ture;
31 jeg legede i Verden paa hans Jord, og min Lyst var hos Menneskens Børn.
ani guutummaa addunyaa isaa keessatti ililchaa, ilmaan namaatti illee gammadaan ture.
32 Og nu, Børn, hører mig! og salige ere de, som tage Vare paa mine Veje.
“Eegaa yaa ilmaan ko, mee na dhagaʼaa; warri karaa koo eegan eebbifamoo dha.
33 Hører Undervisning og bliver vise, og lader den ikke fare!
Gorsa koo dhaggeeffadhaatii ogeeyyii taʼaa; isa hin tuffatinaa.
34 Saligt er det Menneske, som hører mig, saa at han dagligt vaager ved mine Døre og tager Vare paa mine Dørstolper.
Namni na dhagaʼu, kan guyyaa hunda balbala koo eegu, kan karra koo dura turu eebbifamaa dha.
35 Thi hvo mig finder, han finder Livet og faar Velbehag hos Herren.
Namni na argatu kam iyyuu jireenya argata; Waaqayyo biratti illee fudhatama argata.
36 Men hvo, som synder imod mig, skader sin Sjæl; alle, som mig hade, elske Døden.
Namni na hin arganne garuu ofuma miidha; namni na jibbu hundinuu duʼa jaallata.”
