Ordsprogene 8
1 Mon ikke Visdommen raaber, og Forstanden opløfter sin Røst?
Hør, visdommen roper, og forstanden lar sin røst høre.
2 Paa Toppen af Højene ved Vejen, midt paa Stierne staar den;
Oppe på hauger ved veien står hun, der hvor stiene møtes;
3 ved Siden af Portene, ved Udgangen af Staden, ved Indgangen til Portene raaber den:
ved siden av portene, ved byens utgang, i inngangen til portene roper hun høit:
4 Til eder, I Mænd, vil jeg raabe, og min Røst lyde til Menneskens Børn.
Til eder, I menn, roper jeg, og min røst lyder til menneskenes barn.
5 I uvidende! fatter Vid; og I Daarer! fatter Forstand.
Lær klokskap, I enfoldige, og lær forstand, I uforstandige!
6 Hører, thi jeg vil tale fyrstelige Ting og aabne mine Læber med Retvished.
Hør! Om store ting taler jeg, og jeg oplater mine leber med rettvishet;
7 Thi min Gane taler Sandhed, og Ugudelighed er en Vederstyggelighed for mine Læber.
min tunge taler sannhet, og ugudelighet er en vederstyggelighet for mine leber.
8 I Retfærdighed ere alle min Munds Ord; der er intet fordrejet eller forvendt i dem.
Alle min munns ord er rette, det er intet falskt eller vrangt i dem.
9 De ere alle rette for den forstandige og ligefremme for dem, som finde Kundskab.
De er alle sammen likefremme for den forstandige og rette for dem som har funnet kunnskap.
10 Tager imod min Undervisning og ikke imod Sølv og imod Kundskab fremfor udsøgt Guld.
Ta imot min tilrettevisning istedenfor sølv, og ta imot kunnskap fremfor utsøkt gull!
11 Thi Visdom er bedre end Perler, og alle de Ting, man har Lyst til, kunne ikke lignes ved den.
For visdom er bedre enn perler, og ingen skatt kan lignes med den.
12 Jeg, Visdommen, jeg har taget Bolig i Vidskab og besidder Kundskab om kløgtige Raad.
Jeg, visdommen, har klokskap i eie, og jeg forstår å finne kloke råd.
13 Herrens Frygt er at hade ondt; Hoffærdighed og Hovmodighed og Ondskabs Vej og den Mund, som taler forvendte Ting, hader jeg.
Å frykte Herren er å hate ondt; stolthet og overmot, ond ferd og en falsk munn hater jeg.
14 Raad og hvad der har Bestand, hører mig til; jeg er Forstand, mig hører Styrke til.
Mig tilhører råd og sann innsikt, jeg er forstand, mig hører styrke til.
15 Ved mig regere Konger, og ved mig beskikke Fyrster Ret.
Ved mig regjerer kongene, og ved mig fastsetter fyrstene hvad rett er.
16 Ved mig herske Herskere og Høvdinger, alle Dommere paa Jorden.
Ved mig styrer herskerne og høvdingene, alle dommere på jorden.
17 Jeg elsker dem, som elske mig, og de, som søge mig, skulle finde mig.
Jeg elsker dem som elsker mig, og de som søker mig, skal finne mig.
18 Rigdom og Ære er hos mig, varigt Gods og Retfærdighed.
Hos mig er rikdom og ære, gammelt arvegods og rettferdighet.
19 Min Frugt er bedre end Guld og ædelt Malm, og at vinde mig er bedre end udsøgt Sølv.
Min frukt er bedre enn gull, ja det fineste gull, og den vinning jeg gir, er bedre enn utsøkt sølv.
20 Jeg vandrer paa Retfærdigheds Vej, midt paa Rettens Stier,
På rettferds vei vandrer jeg, midt på rettens stier;
21 til at lade dem, som elske mig, arve varigt godt og til at fylde deres Forraadskamre.
derfor gir jeg dem som elsker mig, sann rikdom til arv og fyller deres forrådskammere.
22 Herren ejede mig som sin Vejs Begyndelse, forud for sine Gerninger, fra fordums Tid.
Herren skapte mig som sitt første verk, før sine andre gjerninger, i fordums tid.
23 Fra Evighed er jeg indsat, fra det første af, før Jorden var.
Fra evighet er jeg blitt til, fra først av, før jorden var.
24 Da Afgrundene endnu ikke vare, er jeg født, da Kilderne, som have meget Vand, ikke vare til.
Da avgrunnene ennu ikke var til, blev jeg født, da der ennu ikke fantes kilder fylt med vann.
25 Før Bjergene bleve nedsænkede, før Højene bleve til, er jeg født.
Før fjellene blev senket ned, før haugene blev til, blev jeg født,
26 Han havde endnu ikke skabt Jorden eller Markerne eller det første af Jordens Støv.
før han hadde skapt jord og mark og jorderikes første muldklump.
27 Der han beredte Himlene, da var jeg der, der han slog en Kreds oven over Afgrunden;
Da han bygget himmelen, var jeg der, da han slo hvelving over avgrunnen.
28 der han befæstede Skyerne heroventil, der Afgrundens Kilder fik deres faste Sted;
Da han festet skyene oventil, da han bandt avgrunnens kilder,
29 der han satte Havet dets Grænse, at Vandene ikke skulde overtræde hans Befaling, der han lagde Jordens Grundvold:
da han satte grense for havet, så vannene ikke går lenger enn han byder, da han la jordens grunnvoller -
30 Da var jeg hos ham som Kunstnerinde, og jeg var hans Lyst Dag for Dag, og jeg legede for hans Ansigt alle Tider;
da var jeg verksmester hos ham, og jeg var hans lyst dag efter dag, jeg lekte alltid for hans åsyn;
31 jeg legede i Verden paa hans Jord, og min Lyst var hos Menneskens Børn.
jeg lekte på hele hans vide jord, og min lyst hadde jeg i menneskenes barn.
32 Og nu, Børn, hører mig! og salige ere de, som tage Vare paa mine Veje.
Og nu, barn, hør på mig! Salige er de som følger mine veier.
33 Hører Undervisning og bliver vise, og lader den ikke fare!
Hør på min tilrettevisning og bli vise og forakt den ikke!
34 Saligt er det Menneske, som hører mig, saa at han dagligt vaager ved mine Døre og tager Vare paa mine Dørstolper.
Salig er det menneske som hører på mig, så han våker ved mine dører dag efter dag og vokter mine dørstolper.
35 Thi hvo mig finder, han finder Livet og faar Velbehag hos Herren.
For den som finner mig, finner livet og får nåde hos Herren.
36 Men hvo, som synder imod mig, skader sin Sjæl; alle, som mig hade, elske Døden.
Men den som ikke finner mig, skader sig selv; alle de som hater mig, elsker døden.
