Ordsprogene 8
1 Mon ikke Visdommen raaber, og Forstanden opløfter sin Røst?
Amagezi tegakoowoolera waggulu, n’okutegeera ne kuyimusa eddoboozi lyakwo?
2 Paa Toppen af Højene ved Vejen, midt paa Stierne staar den;
Ku ntikko y’ebifo ebigulumivu okumpi n’ekkubo, mu masaŋŋanzira, amagezi we gayimirira butengerera,
3 ved Siden af Portene, ved Udgangen af Staden, ved Indgangen til Portene raaber den:
ku mabbali g’enzigi eziyingira mu kibuga, ku miryango, gakoowoolera waggulu nga gagamba nti,
4 Til eder, I Mænd, vil jeg raabe, og min Røst lyde til Menneskens Børn.
Mmwe abantu, mmwe b’empita; nnyimusa eddoboozi lyange eri buli omu ali ku nsi.
5 I uvidende! fatter Vid; og I Daarer! fatter Forstand.
Mmwe abatategeera mufune okutegeera; nammwe abasirusiru mufune amagezi.
6 Hører, thi jeg vil tale fyrstelige Ting og aabne mine Læber med Retvished.
Muwulirize kubanga nnina ebintu ebikulu eby’okubagamba, era mu kamwa kange muvaamu ebituufu.
7 Thi min Gane taler Sandhed, og Ugudelighed er en Vederstyggelighed for mine Læber.
Akamwa kange koogera bituufu byereere; kubanga emimwa gyange gikyawa ebitali bya butuukirivu.
8 I Retfærdighed ere alle min Munds Ord; der er intet fordrejet eller forvendt i dem.
Ebigambo by’emimwa gyange byonna bya bwenkanya tewali na kimu kikyamu oba kya bukuusa.
9 De ere alle rette for den forstandige og ligefremme for dem, som finde Kundskab.
Ebigambo byange byonna bitegeerekeka eri oyo ategeera, era tebirina kabi eri oyo alina amagezi.
10 Tager imod min Undervisning og ikke imod Sølv og imod Kundskab fremfor udsøgt Guld.
Mu kifo kya ffeeza, londawo okuyigiriza kwange, era n’okumanya mu kifo kya zaabu ennongoose obulungi,
11 Thi Visdom er bedre end Perler, og alle de Ting, man har Lyst til, kunne ikke lignes ved den.
kubanga amagezi gasinga amayinja ag’omuwendo omungi, era n’ebyo byonna bye weegomba tebiyinza kugeraageranyizibwa nago.
12 Jeg, Visdommen, jeg har taget Bolig i Vidskab og besidder Kundskab om kløgtige Raad.
Nze Magezi, mbeera wamu n’okuteesa okulungi, era mu nze mulimu okumanya n’okwawula ekirungi n’ekibi.
13 Herrens Frygt er at hade ondt; Hoffærdighed og Hovmodighed og Ondskabs Vej og den Mund, som taler forvendte Ting, hader jeg.
Okutya Mukama kwe kukyawa ekibi; nkyawa amalala n’okwemanya, n’obuteeyisa bulungi n’enjogera ey’obubambaavu.
14 Raad og hvad der har Bestand, hører mig til; jeg er Forstand, mig hører Styrke til.
Okuteesa okulungi n’okusalawo okw’amagezi bye byange; ntegeera era ndi wa buyinza.
15 Ved mig regere Konger, og ved mig beskikke Fyrster Ret.
Ku bwange, Magezi, bakabaka bafuga, abafuzi ne bakola amateeka ag’obwenkanya.
16 Ved mig herske Herskere og Høvdinger, alle Dommere paa Jorden.
Abalangira bafuga ku bwange, n’abakungu bonna abafuga ku nsi.
17 Jeg elsker dem, som elske mig, og de, som søge mig, skulle finde mig.
Njagala abo abanjagala, n’abo abanyiikira okunnoonya bandaba.
18 Rigdom og Ære er hos mig, varigt Gods og Retfærdighed.
Obugagga n’ekitiibwa biri mu nze, obugagga obutakoma n’okukulaakulana.
19 Min Frugt er bedre end Guld og ædelt Malm, og at vinde mig er bedre end udsøgt Sølv.
Ekibala kyange kisinga zaabu ennongoose, n’ebinvaamu bisinga ffeeza ey’omuwendo omungi.
20 Jeg vandrer paa Retfærdigheds Vej, midt paa Rettens Stier,
Ntambulira mu kkubo ery’obutuukirivu, mu kkubo ery’obwenkanya,
21 til at lade dem, som elske mig, arve varigt godt og til at fylde deres Forraadskamre.
n’abo abanjagala mbagaggawaza era nzijuza amawanika gaabwe.
22 Herren ejede mig som sin Vejs Begyndelse, forud for sine Gerninger, fra fordums Tid.
Mukama nze gwe yasooka okwoleka nga tannabaako kirala ky’akola.
23 Fra Evighed er jeg indsat, fra det første af, før Jorden var.
Nateekebwawo dda nnyo, ku lubereberye ng’ensi tennabaawo.
24 Da Afgrundene endnu ikke vare, er jeg født, da Kilderne, som have meget Vand, ikke vare til.
Nateekebwawo ng’obuziba bw’ennyanja tebunnateekebwawo, nga n’emigga egireeta amazzi teginnabaawo,
25 Før Bjergene bleve nedsænkede, før Højene bleve til, er jeg født.
ng’ensozi tezinnateekebwa mu bifo byazo, nga n’obusozi tebunnabaawo;
26 Han havde endnu ikke skabt Jorden eller Markerne eller det første af Jordens Støv.
nga tannakola nsi newaakubadde amalundiro gaakwo, wadde enfuufu eyasooka ey’oku nsi.
27 Der han beredte Himlene, da var jeg der, der han slog en Kreds oven over Afgrunden;
Naliwo ng’ateekawo eggulu mu kifo kyalyo, ne bwe yakola enkulungo kungulu ku buziba,
28 der han befæstede Skyerne heroventil, der Afgrundens Kilder fik deres faste Sted;
ate ne bwe yawanika ebire n’abinywereza waggulu mu bbanga, n’anywereza ddala ensulo z’amazzi,
29 der han satte Havet dets Grænse, at Vandene ikke skulde overtræde hans Befaling, der han lagde Jordens Grundvold:
bwe yawa ennyanja ensalo zaazo we zikoma, amazzi galeme kusukka we yagalagira, ne bwe yali ng’alamba emisingi gy’ensi.
30 Da var jeg hos ham som Kunstnerinde, og jeg var hans Lyst Dag for Dag, og jeg legede for hans Ansigt alle Tider;
Nnali naye ng’omukozi omukugu, nga nzijudde essanyu lye erya buli lunaku, nga nsanyukira mu maaso ge bulijjo,
31 jeg legede i Verden paa hans Jord, og min Lyst var hos Menneskens Børn.
nga nsanyukira mu nsi ye yonna, era nga ne nesiima olw’abaana b’abantu.
32 Og nu, Børn, hører mig! og salige ere de, som tage Vare paa mine Veje.
Kale nno, batabani bange mumpulirize; balina omukisa abo abakwata amakubo gange!
33 Hører Undervisning og bliver vise, og lader den ikke fare!
Muwulirizenga okuyigirizibwa, mubenga n’amagezi, so temugalekanga.
34 Saligt er det Menneske, som hører mig, saa at han dagligt vaager ved mine Døre og tager Vare paa mine Dørstolper.
Alina omukisa omuntu ampuliriza, alindirira nga bw’akuuma ku nzigi zange buli lunaku.
35 Thi hvo mig finder, han finder Livet og faar Velbehag hos Herren.
Kubanga buli andaba afuna obulamu, era afuna okuganja eri Mukama.
36 Men hvo, som synder imod mig, skader sin Sjæl; alle, som mig hade, elske Døden.
Oyo atannoonya yeerumya yekka, era n’abo bonna abankyawa banoonya kufa.
