Ordsprogene 8
1 Mon ikke Visdommen raaber, og Forstanden opløfter sin Røst?
Numquid non sapientia clamitat, et prudentia dat vocem suam?
2 Paa Toppen af Højene ved Vejen, midt paa Stierne staar den;
In summis excelsisque verticibus supra viam, in mediis semitis stans,
3 ved Siden af Portene, ved Udgangen af Staden, ved Indgangen til Portene raaber den:
juxta portas civitatis, in ipsis foribus loquitur, dicens:
4 Til eder, I Mænd, vil jeg raabe, og min Røst lyde til Menneskens Børn.
O viri, ad vos clamito, et vox mea ad filios hominum.
5 I uvidende! fatter Vid; og I Daarer! fatter Forstand.
Intelligite, parvuli, astutiam, et insipientes, animadvertite.
6 Hører, thi jeg vil tale fyrstelige Ting og aabne mine Læber med Retvished.
Audite, quoniam de rebus magnis locutura sum, et aperientur labia mea ut recta prædicent.
7 Thi min Gane taler Sandhed, og Ugudelighed er en Vederstyggelighed for mine Læber.
Veritatem meditabitur guttur meum, et labia mea detestabuntur impium.
8 I Retfærdighed ere alle min Munds Ord; der er intet fordrejet eller forvendt i dem.
Justi sunt omnes sermones mei: non est in eis pravum quid, neque perversum;
9 De ere alle rette for den forstandige og ligefremme for dem, som finde Kundskab.
recti sunt intelligentibus, et æqui invenientibus scientiam.
10 Tager imod min Undervisning og ikke imod Sølv og imod Kundskab fremfor udsøgt Guld.
Accipite disciplinam meam, et non pecuniam; doctrinam magis quam aurum eligite:
11 Thi Visdom er bedre end Perler, og alle de Ting, man har Lyst til, kunne ikke lignes ved den.
melior est enim sapientia cunctis pretiosissimis, et omne desiderabile ei non potest comparari.
12 Jeg, Visdommen, jeg har taget Bolig i Vidskab og besidder Kundskab om kløgtige Raad.
Ego sapientia, habito in consilio, et eruditis intersum cogitationibus.
13 Herrens Frygt er at hade ondt; Hoffærdighed og Hovmodighed og Ondskabs Vej og den Mund, som taler forvendte Ting, hader jeg.
Timor Domini odit malum: arrogantiam, et superbiam, et viam pravam, et os bilingue, detestor.
14 Raad og hvad der har Bestand, hører mig til; jeg er Forstand, mig hører Styrke til.
Meum est consilium et æquitas; mea est prudentia, mea est fortitudo.
15 Ved mig regere Konger, og ved mig beskikke Fyrster Ret.
Per me reges regnant, et legum conditores justa decernunt;
16 Ved mig herske Herskere og Høvdinger, alle Dommere paa Jorden.
per me principes imperant, et potentes decernunt justitiam.
17 Jeg elsker dem, som elske mig, og de, som søge mig, skulle finde mig.
Ego diligentes me diligo, et qui mane vigilant ad me, invenient me.
18 Rigdom og Ære er hos mig, varigt Gods og Retfærdighed.
Mecum sunt divitiæ et gloria, opes superbæ et justitia.
19 Min Frugt er bedre end Guld og ædelt Malm, og at vinde mig er bedre end udsøgt Sølv.
Melior est enim fructus meus auro et lapide pretioso, et genimina mea argento electo.
20 Jeg vandrer paa Retfærdigheds Vej, midt paa Rettens Stier,
In viis justitiæ ambulo, in medio semitarum judicii:
21 til at lade dem, som elske mig, arve varigt godt og til at fylde deres Forraadskamre.
ut ditem diligentes me, et thesauros eorum repleam.
22 Herren ejede mig som sin Vejs Begyndelse, forud for sine Gerninger, fra fordums Tid.
Dominus possedit me in initio viarum suarum antequam quidquam faceret a principio.
23 Fra Evighed er jeg indsat, fra det første af, før Jorden var.
Ab æterno ordinata sum, et ex antiquis antequam terra fieret.
24 Da Afgrundene endnu ikke vare, er jeg født, da Kilderne, som have meget Vand, ikke vare til.
Nondum erant abyssi, et ego jam concepta eram: necdum fontes aquarum eruperant,
25 Før Bjergene bleve nedsænkede, før Højene bleve til, er jeg født.
necdum montes gravi mole constiterant: ante colles ego parturiebar.
26 Han havde endnu ikke skabt Jorden eller Markerne eller det første af Jordens Støv.
Adhuc terram non fecerat, et flumina, et cardines orbis terræ.
27 Der han beredte Himlene, da var jeg der, der han slog en Kreds oven over Afgrunden;
Quando præparabat cælos, aderam; quando certa lege et gyro vallabat abyssos;
28 der han befæstede Skyerne heroventil, der Afgrundens Kilder fik deres faste Sted;
quando æthera firmabat sursum, et librabat fontes aquarum;
29 der han satte Havet dets Grænse, at Vandene ikke skulde overtræde hans Befaling, der han lagde Jordens Grundvold:
quando circumdabat mari terminum suum, et legem ponebat aquis, ne transirent fines suos; quando appendebat fundamenta terræ:
30 Da var jeg hos ham som Kunstnerinde, og jeg var hans Lyst Dag for Dag, og jeg legede for hans Ansigt alle Tider;
cum eo eram, cuncta componens. Et delectabar per singulos dies, ludens coram eo omni tempore,
31 jeg legede i Verden paa hans Jord, og min Lyst var hos Menneskens Børn.
ludens in orbe terrarum; et deliciæ meæ esse cum filiis hominum.
32 Og nu, Børn, hører mig! og salige ere de, som tage Vare paa mine Veje.
Nunc ergo, filii, audite me: beati qui custodiunt vias meas.
33 Hører Undervisning og bliver vise, og lader den ikke fare!
Audite disciplinam, et estote sapientes, et nolite abjicere eam.
34 Saligt er det Menneske, som hører mig, saa at han dagligt vaager ved mine Døre og tager Vare paa mine Dørstolper.
Beatus homo qui audit me, et qui vigilat ad fores meas quotidie, et observat ad postes ostii mei.
35 Thi hvo mig finder, han finder Livet og faar Velbehag hos Herren.
Qui me invenerit, inveniet vitam, et hauriet salutem a Domino.
36 Men hvo, som synder imod mig, skader sin Sjæl; alle, som mig hade, elske Døden.
Qui autem in me peccaverit, lædet animam suam; omnes qui me oderunt diligunt mortem.
