Ordsprogene 8

1 Mon ikke Visdommen raaber, og Forstanden opløfter sin Røst?

Lohng! Lalmwetmet el wowoyak. Etauk el oru pusracl in lohngyuk.

2 Paa Toppen af Højene ved Vejen, midt paa Stierne staar den;

El tu fin tohktok uh sisken inkanek, Ac yen inkanek uh osun we.

3 ved Siden af Portene, ved Udgangen af Staden, ved Indgangen til Portene raaber den:

Ke nien utyak nu in siti uh Sisken mutunoa el pang ac fahk:

4 Til eder, I Mænd, vil jeg raabe, og min Røst lyde til Menneskens Børn.

“Nga kwafe suwos nukewa; Nga pang nu sin mwet nukewa faclu.

5 I uvidende! fatter Vid; og I Daarer! fatter Forstand.

Kowos su srakna elahn tulik, oru kowos in elahn mwet matu. Ya kowos lalfon? Lutlut in oasr etauk lowos.

6 Hører, thi jeg vil tale fyrstelige Ting og aabne mine Læber med Retvished.

Lohng kas wolana luk. Ma nukewa nga fahk uh suwohs.

7 Thi min Gane taler Sandhed, og Ugudelighed er en Vederstyggelighed for mine Læber.

Kas nukewa luk pwayena; Kas kikiap uh mwe srungayuk sik.

8 I Retfærdighed ere alle min Munds Ord; der er intet fordrejet eller forvendt i dem.

Ma nukewa nga fahk uh pwaye, Wangin kutena ma sesuwos ku mwe kiapu mwet.

9 De ere alle rette for den forstandige og ligefremme for dem, som finde Kundskab.

Nu sin mwet liyaten uh, ma inge nukewa kalem, Ac nu selos su oasr etauk la, fisrasr elos in kalem kac.

10 Tager imod min Undervisning og ikke imod Sølv og imod Kundskab fremfor udsøgt Guld.

Sulela kas in luti luk liki na silver; Sulela etauk liki na in eis gold nasnas.

11 Thi Visdom er bedre end Perler, og alle de Ting, man har Lyst til, kunne ikke lignes ved den.

“Nga pa Lalmwetmet. Nga wo liki mwe naweyuk uh; Wangin ma kom lungse ac ku in lumweyuk nu sik.

12 Jeg, Visdommen, jeg har taget Bolig i Vidskab og besidder Kundskab om kløgtige Raad.

Nga Lalmwetmet ac liyaten; Oasr etauk ac nunak suwohs in nga.

13 Herrens Frygt er at hade ondt; Hoffærdighed og Hovmodighed og Ondskabs Vej og den Mund, som taler forvendte Ting, hader jeg.

Elos nukewa su akfulatye LEUM GOD elos kwase ma koluk. Nga srunga inse fulat ac filang, Oayapa inkanek koluk ac kas kikiap.

14 Raad og hvad der har Bestand, hører mig til; jeg er Forstand, mig hører Styrke til.

Nga orek pwapa, ac nga akfahsrye. Oasr ku ac etauk yuruk.

15 Ved mig regere Konger, og ved mig beskikke Fyrster Ret.

Nga kasru tokosra uh in leumi mwet uh, Ac nga kasru mwet kol in oru ma sap suwohs.

16 Ved mig herske Herskere og Høvdinger, alle Dommere paa Jorden.

Mwet kol nukewa faclu leumi mwet uh ke kasru luk — Fisrak ac mwet leum fin faclu oana sie.

17 Jeg elsker dem, som elske mig, og de, som søge mig, skulle finde mig.

Nga lungse elos nukewa su lungse nga; Kutena mwet su sukyu, ku in koneyuyak.

18 Rigdom og Ære er hos mig, varigt Gods og Retfærdighed.

Oasr mwe kasrup ac sunak, Wo ouiya ac kapkapak yuruk in kitala.

19 Min Frugt er bedre end Guld og ædelt Malm, og at vinde mig er bedre end udsøgt Sølv.

Ma kom ac eis sik uh saok liki gold ma wo emeet, Ac wo liki pac silver ma arulana nasnas.

20 Jeg vandrer paa Retfærdigheds Vej, midt paa Rettens Stier,

Nga fufahsryesr ke inkanek suwoswos; Nga fahsr tukun inkanek lun nununku suwohs.

21 til at lade dem, som elske mig, arve varigt godt og til at fylde deres Forraadskamre.

Nga sang mwe kasrup nu selos su lungse nga, Ac nwakla lohm selos ke ma saok.

22 Herren ejede mig som sin Vejs Begyndelse, forud for sine Gerninger, fra fordums Tid.

“LEUM GOD El oreyula meet liki ma nukewa, Orekma se emeet lal in pacl loeloes somla.

23 Fra Evighed er jeg indsat, fra det første af, før Jorden var.

Orekla nga ke mutaweyen ma nukewa, Meet liki na orekla faclu.

24 Da Afgrundene endnu ikke vare, er jeg født, da Kilderne, som have meget Vand, ikke vare til.

Nga isusla meet liki oasr meoa, Pacl ma soenna oasr unon in kof.

25 Før Bjergene bleve nedsænkede, før Højene bleve til, er jeg født.

Nga isusla meet liki oasr fineol uh, Meet liki tohktok uh oakiyuki,

26 Han havde endnu ikke skabt Jorden eller Markerne eller det første af Jordens Støv.

Meet liki na ke God El orala faclu, ku inima we — Soenna oasr kutkut srisrik lun infohk uh.

27 Der han beredte Himlene, da var jeg der, der han slog en Kreds oven over Afgrunden;

Nga oasr we ke El oakiya ma oan inkusrao, Ac ke El asroelik pekusra uh fin meoa,

28 der han befæstede Skyerne heroventil, der Afgrundens Kilder fik deres faste Sted;

Ke pacl se el filiya pukunyeng yen engyengu, Ke El ikasla unon in kof in meoa,

29 der han satte Havet dets Grænse, at Vandene ikke skulde overtræde hans Befaling, der han lagde Jordens Grundvold:

Ac ke El sapkin tuh kof in meoa uh in tia alukela srikasrak ma El oakiya. Nga muta we ke El oakiya pwelung loangeyen faclu.

30 Da var jeg hos ham som Kunstnerinde, og jeg var hans Lyst Dag for Dag, og jeg legede for hans Ansigt alle Tider;

Nga muta siskal oana sie mwet lemlem nu ke musa. Len nukewa nga mwe engan nu sel, Ac nga engan ye mutal pacl nukewa —

31 jeg legede i Verden paa hans Jord, og min Lyst var hos Menneskens Børn.

Nga engan ke faclu, Ac ke mwet su muta fin faclu.

32 Og nu, Børn, hører mig! og salige ere de, som tage Vare paa mine Veje.

“Ke ma inge, tulik nutik, lohngyu inge. Oru oana ke nga fahk, ac kowos ac fah insewowo.

33 Hører Undervisning og bliver vise, og lader den ikke fare!

Lohng ma lutiyuk kowos kac, Aklalmwetmetye kowos, ac tia pilesru.

34 Saligt er det Menneske, som hører mig, saa at han dagligt vaager ved mine Døre og tager Vare paa mine Dørstolper.

Insewowo mwet se su muta ke mutunoa sik len nukewa, Ac soano in lohngyu ke nien utyak nu inkul sik.

35 Thi hvo mig finder, han finder Livet og faar Velbehag hos Herren.

Mwet se su koneyuyak el konauk moul, Ac LEUM GOD El ac fah insewowo sel.

36 Men hvo, som synder imod mig, skader sin Sjæl; alle, som mig hade, elske Døden.

Mwet se su tia koneyuyak el sifacna kunausulla; Kutena mwet su srungayu, lungse misa.”