Ordsprogene 8

1 Mon ikke Visdommen raaber, og Forstanden opløfter sin Røst?

Knare antahintahi'zamo'ene antahi amahu antahi'zamo'a mago a'kna hu'neankino agerura eri antesga huno kezana netie.

2 Paa Toppen af Højene ved Vejen, midt paa Stierne staar den;

Agra kamofo tavaonte me'nea agonare, ka hatana hu'nefi oti'neno,

3 ved Siden af Portene, ved Udgangen af Staden, ved Indgangen til Portene raaber den:

rankumapi ufre'nea kante ene kampi otineno ranke huno kezana netie.

4 Til eder, I Mænd, vil jeg raabe, og min Røst lyde til Menneskens Børn.

Ana miko vahe'motmagu kezankea nehue. Vahe'motagu kezankea nehue.

5 I uvidende! fatter Vid; og I Daarer! fatter Forstand.

Antahi'zantmi omane vahe'motma eta knare'ma huno refakomahu antahi'zana emeriho. Neginagi antahi'zane vahe'motma, eta antahi amahu antahi'zana emeriho.

6 Hører, thi jeg vil tale fyrstelige Ting og aabne mine Læber med Retvished.

Kama antahiho kema nehuana, na'ankure mareri agatere'nea zanku nehue, maka nanekema hanua kemo'a, fatgo huno tamage kege tamasamigahue.

7 Thi min Gane taler Sandhed, og Ugudelighed er en Vederstyggelighed for mine Læber.

Nagra tamage kege nehu'na, havi kegagama nagipinti'ma hu'zankura nagonete.

8 I Retfærdighed ere alle min Munds Ord; der er intet fordrejet eller forvendt i dem.

Maka nanekenimo'a tamage huno fatgo higeno, krunagene kazaki kema hu'zana omane'neanki,

9 De ere alle rette for den forstandige og ligefremme for dem, som finde Kundskab.

ana maka kemo'a antahi'zane vahetera fatgo hu'ne. Ana antahi'zama erinaku'ma hakaza vahetera, fatgo hu'ne.

10 Tager imod min Undervisning og ikke imod Sølv og imod Kundskab fremfor udsøgt Guld.

Nagrama hiho hu'nama rempima huneramua kemo'a, silva agateregeno, antahi'zama eri'zamo'a, goli'a agatere'neanki eriho.

11 Thi Visdom er bedre end Perler, og alle de Ting, man har Lyst til, kunne ikke lignes ved den.

Na'ankure knare antahi'zamo'a mareri agatere'nea havea agatereno, kavesi kavesima nehunka razane hunka nehanazana agatere'ne.

12 Jeg, Visdommen, jeg har taget Bolig i Vidskab og besidder Kundskab om kløgtige Raad.

Nagra knare antahi'zamo'na knare huno refakohu avu'ava'zane nemanue, Nagripi antahi'zana me'neanki'na miko zana nagrake refko hu'na negoe.

13 Herrens Frygt er at hade ondt; Hoffærdighed og Hovmodighed og Ondskabs Vej og den Mund, som taler forvendte Ting, hader jeg.

Ra Anumzamofonku'ma koro'ma hunte'zana kefo avu'ava'ma huzankura kagotegahie. Agra'a agima erisga nehuno, avufga ra nehuno, havi avu'ava nehuno, akrahe akrehe ageru'ma aru'zana navesra hunentoe.

14 Raad og hvad der har Bestand, hører mig til; jeg er Forstand, mig hører Styrke til.

Knare antahi'zama ami'zane, refakoma hu'zana nagripi me'ne. Nagra antahi ama'ma hu'zane hanavenena nagri zane.

15 Ved mig regere Konger, og ved mig beskikke Fyrster Ret.

Nagra mani'noge'za kini vahe'mo'za kegava nehazageno, ugota kva vahe'mo'za fatgo hu'nea kasegea retro nehaze.

16 Ved mig herske Herskere og Høvdinger, alle Dommere paa Jorden.

Kva vahe'mo'za nagra zamaza nehuge'za, vahera zamavare fatgo hu'za nevazageno, trakere kva vahe'mo'za fatgo hu'za refkoa nehaze.

17 Jeg elsker dem, som elske mig, og de, som søge mig, skulle finde mig.

Iza'o nagri'ma avesi nentemofona, nagra avesi nentoe. Hagi nagriku'ma hakre'nimo'a, nagrira nagefore hugahie.

18 Rigdom og Ære er hos mig, varigt Gods og Retfærdighed.

Nagripi fenozane, ra agima eri'zana me'ne. Hanavetino za'zate'ma meno vu fenozane, fatgo avu'ava zana nagripi me'ne.

19 Min Frugt er bedre end Guld og ædelt Malm, og at vinde mig er bedre end udsøgt Sølv.

Nagrama nezamua zamo'a, golia agatenereno knare silvama mizama nesazazana agatere'ne.

20 Jeg vandrer paa Retfærdigheds Vej, midt paa Rettens Stier,

Nagra fatgo avu'ava zamofo kante nevu'na, fatgo huno refakoma hu'zamofo kantamimpi nevue.

21 til at lade dem, som elske mig, arve varigt godt og til at fylde deres Forraadskamre.

Iza'zo nagri'ma zamavesi nantesaza naga'mo'za, fenona erisanti neharesage'na, nagra feno nozamifina zago'amo'ma mareri zantamina antevi tezamantegahue.

22 Herren ejede mig som sin Vejs Begyndelse, forud for sine Gerninger, fra fordums Tid.

Ra Anumzamo'a pusazana nagri nazeri fore huteno, mika'zana henka tro hu'ne.

23 Fra Evighed er jeg indsat, fra det første af, før Jorden var.

Korapara ama mopama tro osu'neno ese zana nagri huhamprinante'ne.

24 Da Afgrundene endnu ikke vare, er jeg født, da Kilderne, som have meget Vand, ikke vare til.

Nagra fore hutogeno henka hagerina tro higeno, kampui tintamimo'a hanatino vu'ne.

25 Før Bjergene bleve nedsænkede, før Højene bleve til, er jeg født.

Ranra agonane, onensa agona forera huno menima antenerera omanenege'na, nagra pusante fore hu'noe.

26 Han havde endnu ikke skabt Jorden eller Markerne eller det første af Jordens Støv.

Miko mopane, hofa kokama ama mopafi me'neane, kugusopa nazana henka tro hu'ne.

27 Der han beredte Himlene, da var jeg der, der han slog en Kreds oven over Afgrunden;

Nagra korapa mani'nogeno monarera mika'zana tro hunenteno, hagerina tro huntegeno, tavumo'ma ometre emetre'ma hutera evu'ne.

28 der han befæstede Skyerne heroventil, der Afgrundens Kilder fik deres faste Sted;

Nagra ko mani'nogeno anagamua hampona tro hunenteno, tinkampu'ima hanatino tiru'ma umarenia keria tro hu'ne.

29 der han satte Havet dets Grænse, at Vandene ikke skulde overtræde hans Befaling, der han lagde Jordens Grundvold:

Nagra korapa mani'nogeno hagerinkura, e'i avamente tirura marenka emetro huno kase hunenteno, tiru'ma maresia mopa trohu'ne.

30 Da var jeg hos ham som Kunstnerinde, og jeg var hans Lyst Dag for Dag, og jeg legede for hans Ansigt alle Tider;

Nagra maka'zama tro'ma hu'nea Ne'mofo tavaonte mani'ne'na, aza nehugeno muse nehige'na maka kna nagranena rama'a muse nehue.

31 jeg legede i Verden paa hans Jord, og min Lyst var hos Menneskens Børn.

Maka kokama tro'ma hu'nea zanku'ene vahe'ma anampima mani'nea zankura, nagra tusi'a muse nehue.

32 Og nu, Børn, hører mig! og salige ere de, som tage Vare paa mine Veje.

E'ina hu'negu mofavre'nimoka ke'ni'a antahinamio, na'ankure nagri navu'nava zama avaririsaza vahe'mo'za muse hugahaze.

33 Hører Undervisning og bliver vise, og lader den ikke fare!

Kavumro'ma antesua kea nentahinka, ama antahi'zana e'nerinka kavesra huontenka amage anto.

34 Saligt er det Menneske, som hører mig, saa at han dagligt vaager ved mine Døre og tager Vare paa mine Dørstolper.

Ke'ni'ama nentahi'za, kumanimofo atirami kante'ma knane knanema naveganente'za, kahani'are'ma navegama nentaza vahe'mo'za, tusi muse hugahaze.

35 Thi hvo mig finder, han finder Livet og faar Velbehag hos Herren.

Na'ankure nagriku'ma hakremo'a, nomaniza hakeno erifore nehigeno, Ra Anumzamo'a avesinente.

36 Men hvo, som synder imod mig, skader sin Sjæl; alle, som mig hade, elske Døden.

Hianagi ha'marenanteno kumi'ma nehimo'a, agra'a hazenke enerie. Iza'o avesrama hunantemo'a, fri'zamofo avesinente.