Ordsprogene 8
1 Mon ikke Visdommen raaber, og Forstanden opløfter sin Røst?
智慧は呼はらざるか 聰明は聲を出さざるか
2 Paa Toppen af Højene ved Vejen, midt paa Stierne staar den;
彼は路のほとりの高處また街衢のなかに立ち
3 ved Siden af Portene, ved Udgangen af Staden, ved Indgangen til Portene raaber den:
邑のもろもろの門 邑の口および門々の入口にて呼はりいふ
4 Til eder, I Mænd, vil jeg raabe, og min Røst lyde til Menneskens Børn.
人々よわれ汝をよび 我が聲をもて人の子等をよぶ
5 I uvidende! fatter Vid; og I Daarer! fatter Forstand.
拙き者よなんぢら聰明に明かなれ 愚なる者よ汝ら明かなる心を得よ
6 Hører, thi jeg vil tale fyrstelige Ting og aabne mine Læber med Retvished.
汝きけ われ善事をかたらん わが口唇をひらきて正事をいださん
7 Thi min Gane taler Sandhed, og Ugudelighed er en Vederstyggelighed for mine Læber.
我が口は眞實を述べ わが口唇はあしき事を憎むなり
8 I Retfærdighed ere alle min Munds Ord; der er intet fordrejet eller forvendt i dem.
わが口の言はみな義し そのうちに虚偽と奸邪とあることなし
9 De ere alle rette for den forstandige og ligefremme for dem, som finde Kundskab.
是みな智者の明かにするところ 知識をうる者の正とするところなり
10 Tager imod min Undervisning og ikke imod Sølv og imod Kundskab fremfor udsøgt Guld.
なんぢら銀をうくるよりは我が敎をうけよ 精金よりもむしろ知識をえよ
11 Thi Visdom er bedre end Perler, og alle de Ting, man har Lyst til, kunne ikke lignes ved den.
それ智慧は眞珠に愈れり 凡の寳も之に比ぶるに足らず
12 Jeg, Visdommen, jeg har taget Bolig i Vidskab og besidder Kundskab om kløgtige Raad.
われ智慧は聰明をすみかとし 知識と謹愼にいたる
13 Herrens Frygt er at hade ondt; Hoffærdighed og Hovmodighed og Ondskabs Vej og den Mund, som taler forvendte Ting, hader jeg.
ヱホバを畏るるとは惡を憎むことなり 我は傲慢と驕奢 惡道と虚偽の口とを憎む
14 Raad og hvad der har Bestand, hører mig til; jeg er Forstand, mig hører Styrke til.
謀略と聰明は我にあり 我は了知なり 我は能力あり
15 Ved mig regere Konger, og ved mig beskikke Fyrster Ret.
我に由て王者は政をなし 君たる者は義しき律をたて
16 Ved mig herske Herskere og Høvdinger, alle Dommere paa Jorden.
我によりて主たる者および牧伯たちなど凡て地の審判人は世ををさむ
17 Jeg elsker dem, som elske mig, og de, som søge mig, skulle finde mig.
われを愛する者は我これを愛す 我を切に求むるものは我に遇ん
18 Rigdom og Ære er hos mig, varigt Gods og Retfærdighed.
富と榮とは我にあり 貴き寳と公義とも亦然り
19 Min Frugt er bedre end Guld og ædelt Malm, og at vinde mig er bedre end udsøgt Sølv.
わが果は金よりも精金よりも愈り わが利は精銀よりもよし
20 Jeg vandrer paa Retfærdigheds Vej, midt paa Rettens Stier,
我は義しき道にあゆみ 公平なる路徑のなかを行む
21 til at lade dem, som elske mig, arve varigt godt og til at fylde deres Forraadskamre.
これ我を愛する者に貨財をえさせ 又その庫を充しめん爲なり
22 Herren ejede mig som sin Vejs Begyndelse, forud for sine Gerninger, fra fordums Tid.
ヱホバいにしへ其御わざをなしそめたまへる前に その道の始として我をつくりたまひき
23 Fra Evighed er jeg indsat, fra det første af, før Jorden var.
永遠より元始より地の有ざりし前より我は立られ
24 Da Afgrundene endnu ikke vare, er jeg født, da Kilderne, som have meget Vand, ikke vare til.
いまだ海洋あらず いまだ大なるみづの泉あらざりしとき我すでに生れ
25 Før Bjergene bleve nedsænkede, før Højene bleve til, er jeg født.
山いまださだめられず 陵いまだ有ざりし前に我すでに生れたり
26 Han havde endnu ikke skabt Jorden eller Markerne eller det første af Jordens Støv.
即ち神いまだ地をも野をも地の塵の根元をも造り給はざりし時なり
27 Der han beredte Himlene, da var jeg der, der han slog en Kreds oven over Afgrunden;
かれ天をつくり海の面に穹蒼を張たまひしとき我かしこに在りき
28 der han befæstede Skyerne heroventil, der Afgrundens Kilder fik deres faste Sted;
彼うへに雲氣をかたく定め 淵の泉をつよくならしめ
29 der han satte Havet dets Grænse, at Vandene ikke skulde overtræde hans Befaling, der han lagde Jordens Grundvold:
海にその限界をたて 水をしてその岸を踰えざらしめ また地の基を定めたまへるとき
30 Da var jeg hos ham som Kunstnerinde, og jeg var hans Lyst Dag for Dag, og jeg legede for hans Ansigt alle Tider;
我はその傍にありて創造者となり 日々に欣び恒にその前に樂み
31 jeg legede i Verden paa hans Jord, og min Lyst var hos Menneskens Børn.
その地にて樂み又世の人を喜べり
32 Og nu, Børn, hører mig! og salige ere de, som tage Vare paa mine Veje.
されば小子等よ いま我にきけ わが道をまもる者は福ひなり
33 Hører Undervisning og bliver vise, og lader den ikke fare!
敎をききて智慧をえよ 之を棄ることなかれ
34 Saligt er det Menneske, som hører mig, saa at han dagligt vaager ved mine Døre og tager Vare paa mine Dørstolper.
凡そ我にきき 日々わが門の傍にまち わが戸口の柱のわきにたつ人は福ひなり
35 Thi hvo mig finder, han finder Livet og faar Velbehag hos Herren.
そは我を得る者は生命をえ ヱホバより恩寵を獲ればなり
36 Men hvo, som synder imod mig, skader sin Sjæl; alle, som mig hade, elske Døden.
我を失ふものは自己の生命を害ふ すべて我を惡むものは死を愛するなり
