Ordsprogene 8
1 Mon ikke Visdommen raaber, og Forstanden opløfter sin Røst?
Ọ bụ na amamihe adịghị eti mkpu? Ọ bụ na nghọta anaghị eme ka olu ya daa ụda?
2 Paa Toppen af Højene ved Vejen, midt paa Stierne staar den;
Ọ na-eguzo nʼelu ebe niile dị elu nʼokporoụzọ, nʼagbata ụzọ niile.
3 ved Siden af Portene, ved Udgangen af Staden, ved Indgangen til Portene raaber den:
Nʼọnụ ụzọ nke obodo niile na nʼọnụ ụzọ ụlọ niile ka ọ nọ na-eti mkpu,
4 Til eder, I Mænd, vil jeg raabe, og min Røst lyde til Menneskens Børn.
ọ na-asị, “Ụmụ mmadụ geenụ m ntị; ọ bụ unu ndị dị ndụ ka m na-agwa okwu.
5 I uvidende! fatter Vid; og I Daarer! fatter Forstand.
Unu ndị na-enweghị uche, nweenụ uche zuruoke; unu ndị nzuzu, nweenụ nghọta.
6 Hører, thi jeg vil tale fyrstelige Ting og aabne mine Læber med Retvished.
Geenụ m ntị, nʼihi na enwere m okwu dị mkpa m ga-agwa unu; Ihe ọbụla m kwuru bụ ihe ziri ezi,
7 Thi min Gane taler Sandhed, og Ugudelighed er en Vederstyggelighed for mine Læber.
Ọnụ m na-ekwu eziokwu nʼihi na akpọrọ m okwu ụgha asị.
8 I Retfærdighed ere alle min Munds Ord; der er intet fordrejet eller forvendt i dem.
Ndụmọdụ m zuruoke, ọ dịkwa mma. Ihe ọjọọ ọbụla adịghị nʼime ya.
9 De ere alle rette for den forstandige og ligefremme for dem, som finde Kundskab.
Nʼebe onye nwetara nghọta nọ, okwu m doro anya; nʼebe ndị chọtara ihe ọmụma nọ, okwu m ziri ezi.
10 Tager imod min Undervisning og ikke imod Sølv og imod Kundskab fremfor udsøgt Guld.
Họrọ ịdọ aka na ntị m karịa ọlaọcha họrọkwa ihe ọmụma karịa ọlaedo dị ezi mma.”
11 Thi Visdom er bedre end Perler, og alle de Ting, man har Lyst til, kunne ikke lignes ved den.
Amamihe dị mkpa karịa nkume rubi dị oke ọnụahịa. Ọ dịkwaghị ihe a ga-eji tụnyere ya.
12 Jeg, Visdommen, jeg har taget Bolig i Vidskab og besidder Kundskab om kløgtige Raad.
“Mụ onwe m bụ amamihe na ezi nghọta na-agakọta. Enwere m ọmụma ihe na ezi izuzu.
13 Herrens Frygt er at hade ondt; Hoffærdighed og Hovmodighed og Ondskabs Vej og den Mund, som taler forvendte Ting, hader jeg.
Ịtụ egwu Onyenwe anyị bụ ịkpọ ihe ọjọọ asị. Akpọrọ m nganga na mpako, omume ọjọọ nakwa okwu gbagọrọ agbagọ asị.
14 Raad og hvad der har Bestand, hører mig til; jeg er Forstand, mig hører Styrke til.
Ndụmọdụ na ezi nghọta bụ nke m; enwekwara m ọmụma ihe na ike.
15 Ved mig regere Konger, og ved mig beskikke Fyrster Ret.
Site na m ka ndị eze ji achị, ọ bụ m na-eme ka ndị na-achị achị mee iwu ziri ezi.
16 Ved mig herske Herskere og Høvdinger, alle Dommere paa Jorden.
Site na m ka ndị eze ji achị bụ ndịisi niile na-achị nʼụwa.
17 Jeg elsker dem, som elske mig, og de, som søge mig, skulle finde mig.
Ndị niile hụrụ m nʼanya ka m na-ahụ nʼanya. Ndị niile na-achọ m aghakwaghị ịchọta m.
18 Rigdom og Ære er hos mig, varigt Gods og Retfærdighed.
Ana m ekenye ụba na nsọpụrụ, na ikpe ziri ezi na ezi omume.
19 Min Frugt er bedre end Guld og ædelt Malm, og at vinde mig er bedre end udsøgt Sølv.
Onyinye m na-enye dị mma karịa ọlaọcha, ọ karịkwara ọlaedo.
20 Jeg vandrer paa Retfærdigheds Vej, midt paa Rettens Stier,
Ana m aga ije nʼụzọ ezi omume, nʼokporoụzọ ikpe ziri ezi.
21 til at lade dem, som elske mig, arve varigt godt og til at fylde deres Forraadskamre.
Ndị niile hụrụ m nʼanya, na-eketa akụnụba. Ana m emejupụtakwa ụlọakụ ha.
22 Herren ejede mig som sin Vejs Begyndelse, forud for sine Gerninger, fra fordums Tid.
“Onyenwe anyị kpụrụ m dịka mmalite ụzọ ya, tupu o bido ike ihe ọbụla ọzọ.
23 Fra Evighed er jeg indsat, fra det første af, før Jorden var.
Site nʼebighị ebi gara aga ka m dị; adịkwa m adị tupu e kee ụwa.
24 Da Afgrundene endnu ikke vare, er jeg født, da Kilderne, som have meget Vand, ikke vare til.
Anọ m na-adị tupu e kee ogbu mmiri, tupu isi iyi ọbụla agbapụta mmiri nʼelu ụwa,
25 Før Bjergene bleve nedsænkede, før Højene bleve til, er jeg født.
tupu e kee ugwu ukwu na ugwu nta.
26 Han havde endnu ikke skabt Jorden eller Markerne eller det første af Jordens Støv.
E, amụọla m rịị tupu Chineke ekee ụwa na osisi niile, na aja niile dị nʼime ya.
27 Der han beredte Himlene, da var jeg der, der han slog en Kreds oven over Afgrunden;
Anọ m ya mgbe o doziri mbara eluigwe nʼọnọdụ ya, mgbe ọ tụsara ha nʼelu ogbu mmiri niile;
28 der han befæstede Skyerne heroventil, der Afgrundens Kilder fik deres faste Sted;
mgbe o hiwere mbara eluigwe, mgbe o mere ka isi iyi niile nke ogbu mmiri dị ike,
29 der han satte Havet dets Grænse, at Vandene ikke skulde overtræde hans Befaling, der han lagde Jordens Grundvold:
mgbe ọ kpara oke nye osimiri ebe ọ ga-akwụsị, ka mmiri ya ghara ịgafe iwu ya, mgbe ọ kara akara ebe a tọrọ ntọala nke ụwa.
30 Da var jeg hos ham som Kunstnerinde, og jeg var hans Lyst Dag for Dag, og jeg legede for hans Ansigt alle Tider;
Oge ahụ niile ka m na-anọ nʼakụkụ ya dịka onye ǹka. Ihe banyere m na-atọkwa ya ụtọ; ana m egwuri egwu nʼihu ya.
31 jeg legede i Verden paa hans Jord, og min Lyst var hos Menneskens Børn.
Ihe niile o kere tọkwara m ụtọ, ụwa niile na ụmụ mmadụ!
32 Og nu, Børn, hører mig! og salige ere de, som tage Vare paa mine Veje.
“Nʼihi ya, ụmụ m ndị ikom, geenụ m ntị; nʼihi na ndị niile na-eso ụzọ m na-enwe ọṅụ.
33 Hører Undervisning og bliver vise, og lader den ikke fare!
Gee ntị na ndụmọdụ m ka ị bụrụ onye maara ihe, agbakụtakwala ndụmọdụ m azụ.
34 Saligt er det Menneske, som hører mig, saa at han dagligt vaager ved mine Døre og tager Vare paa mine Dørstolper.
Ngọzị dịrị mmadụ ahụ na-aṅa ntị nʼokwu m, onye na-anọ na nche nʼọnụ ụzọ m ụbọchị niile, onye na-anọ na-echere m nʼọnụ ụzọ ụlọ m;
35 Thi hvo mig finder, han finder Livet og faar Velbehag hos Herren.
nʼihi na onye ọbụla chọtara m chọtara ndụ; ọ natakwala ihuọma nʼebe Onyenwe anyị nọ.
36 Men hvo, som synder imod mig, skader sin Sjæl; alle, som mig hade, elske Døden.
Ma onye na-enweghị ike chọta m na-emerụ onwe ya ahụ; ndị niile kpọrọ m asị hụrụ ọnwụ nʼanya.”
