< Ordsprogene 8 >
1 Mon ikke Visdommen raaber, og Forstanden opløfter sin Røst?
Èske sajès pa rele? Èske bon konprann pa leve vwa li?
2 Paa Toppen af Højene ved Vejen, midt paa Stierne staar den;
Anlè wotè akote chemen yo, akote kafou wout yo; la li pran pozisyon li.
3 ved Siden af Portene, ved Udgangen af Staden, ved Indgangen til Portene raaber den:
Akote pòtay yo, nan ouvèti vil la, nan antre pòtay yo, li kriye fò:
4 Til eder, I Mænd, vil jeg raabe, og min Røst lyde til Menneskens Børn.
Vè nou menm, O mesye yo, mwen rele! Konsa, vwa m se pou fis a lòm yo.
5 I uvidende! fatter Vid; og I Daarer! fatter Forstand.
O moun ensanse yo, vin aprann pridans! Moun fou yo, vin konprann sajès!
6 Hører, thi jeg vil tale fyrstelige Ting og aabne mine Læber med Retvished.
Koute mwen, paske mwen va pale gwo bagay. Lè lèv mwen louvri, y ap devwale bagay ki kòrèk.
7 Thi min Gane taler Sandhed, og Ugudelighed er en Vederstyggelighed for mine Læber.
Paske bouch mwen va eksprime verite; epi mechanste vin abominab a lèv mwen.
8 I Retfærdighed ere alle min Munds Ord; der er intet fordrejet eller forvendt i dem.
Tout pawòl a bouch mwen yo dwat; nanpwen anyen kwochi oswa pèvès ladann yo.
9 De ere alle rette for den forstandige og ligefremme for dem, som finde Kundskab.
Yo byen dwat pou sila ki konprann nan, e kòrèk pou sila ki jwenn konesans lan.
10 Tager imod min Undervisning og ikke imod Sølv og imod Kundskab fremfor udsøgt Guld.
Pran konsèy mwen olye ajan, e konesans olye pi chwa nan lò pi.
11 Thi Visdom er bedre end Perler, og alle de Ting, man har Lyst til, kunne ikke lignes ved den.
Paske, sajès pi bon ke bijou; epi tout pi bèl bagay yo p ap kab konpare avè l.
12 Jeg, Visdommen, jeg har taget Bolig i Vidskab og besidder Kundskab om kløgtige Raad.
Mwen se sajès. Mwen rete avèk bon konprann. Konsa, mwen fè jwenn konesans ak bon sans.
13 Herrens Frygt er at hade ondt; Hoffærdighed og Hovmodighed og Ondskabs Vej og den Mund, som taler forvendte Ting, hader jeg.
Lakrent SENYÈ a se pou rayi mal, ansanm ak ògèy, awogans, ak yon bouch pevès.
14 Raad og hvad der har Bestand, hører mig til; jeg er Forstand, mig hører Styrke til.
Konsèy ak bon sajès se pou mwen. Entèlijans se non mwen. Pouvwa se pa m.
15 Ved mig regere Konger, og ved mig beskikke Fyrster Ret.
Akoz mwen, wa yo vin renye; e gouvènè yo fè dekrè lajistis.
16 Ved mig herske Herskere og Høvdinger, alle Dommere paa Jorden.
Akoz mwen, prens ak nòb yo pran pouvwa; tout moun ki fè jijman ki bon yo.
17 Jeg elsker dem, som elske mig, og de, som søge mig, skulle finde mig.
Mwen renmen sila ki renmen m yo. Sila ki chache mwen ak dilijans yo va jwenn mwen.
18 Rigdom og Ære er hos mig, varigt Gods og Retfærdighed.
Richès ak lonè avèk m; richès k ap dire ak ladwati.
19 Min Frugt er bedre end Guld og ædelt Malm, og at vinde mig er bedre end udsøgt Sølv.
Fwi mwen pi bon ke lò, menm lò pi. Rannman mwen pi bon ke pi bèl ajan an.
20 Jeg vandrer paa Retfærdigheds Vej, midt paa Rettens Stier,
Mwen mache nan ladwati, nan mitan wout lajistis yo,
21 til at lade dem, som elske mig, arve varigt godt og til at fylde deres Forraadskamre.
Pou m bay a sila ki renmen m, richès; pou m kab ranpli kès yo.
22 Herren ejede mig som sin Vejs Begyndelse, forud for sine Gerninger, fra fordums Tid.
SENYÈ a te posede m nan kòmansman travay pa Li; menm avan zèv ansyen Li yo.
23 Fra Evighed er jeg indsat, fra det første af, før Jorden var.
Depi nan etènite, mwen te etabli, depi nan kòmansman, depi nan tan pi ansyen mond lan.
24 Da Afgrundene endnu ikke vare, er jeg født, da Kilderne, som have meget Vand, ikke vare til.
Lè potko gen pwofondè, mwen te fèt, lè pa t gen sous ki t ap bonbade dlo yo.
25 Før Bjergene bleve nedsænkede, før Højene bleve til, er jeg født.
Avan mòn yo te poze, avan kolin yo, mwen te fèt;
26 Han havde endnu ikke skabt Jorden eller Markerne eller det første af Jordens Støv.
pandan li potko fè tè a ak chan yo, ni premye grenn pousyè mond lan.
27 Der han beredte Himlene, da var jeg der, der han slog en Kreds oven over Afgrunden;
Lè Li te etabli syèl yo, mwen te la, lè Li te trase yon sèk won fas a pwofondè a,
28 der han befæstede Skyerne heroventil, der Afgrundens Kilder fik deres faste Sted;
lè Li te fè syèl yo anwo vin fèm, lè sous nan fon yo te vin etabli,
29 der han satte Havet dets Grænse, at Vandene ikke skulde overtræde hans Befaling, der han lagde Jordens Grundvold:
lè Li te mete lizyè sou lanmè a pou dlo pa t vyole lòd Li, lè Li te make tras fondasyon tè a;
30 Da var jeg hos ham som Kunstnerinde, og jeg var hans Lyst Dag for Dag, og jeg legede for hans Ansigt alle Tider;
Nan tan sa a, mwen te akote Li, yon mèt ouvriye; epi, mwen te fè L plezi tout lajounen e te rejwi devan L tout tan,
31 jeg legede i Verden paa hans Jord, og min Lyst var hos Menneskens Børn.
Mwen t ap Rejwi nan mond Li a, e fè kè kontan nan fis a lòm yo.
32 Og nu, Børn, hører mig! og salige ere de, som tage Vare paa mine Veje.
“Alò, pou sa, fis yo, koute mwen; paske beni se sila ki kenbe chemen mwen yo.
33 Hører Undervisning og bliver vise, og lader den ikke fare!
Koute lenstriksyon pou ou vin saj e pa neglije l.
34 Saligt er det Menneske, som hører mig, saa at han dagligt vaager ved mine Døre og tager Vare paa mine Dørstolper.
Beni se moun ki koute mwen an, k ap veye chak jou nan pòtay mwen yo, k ap veye kote poto pòt kay mwen an.
35 Thi hvo mig finder, han finder Livet og faar Velbehag hos Herren.
Paske sila ki twouve mwen an, jwenn lavi e resevwa lonè devan SENYÈ a.
36 Men hvo, som synder imod mig, skader sin Sjæl; alle, som mig hade, elske Døden.
Men sila ki peche kont mwen an, fè pwòp tèt li mal; tout sila ki rayi mwen yo, renmen lanmò.”