< Ordsprogene 8 >
1 Mon ikke Visdommen raaber, og Forstanden opløfter sin Røst?
Tande byen. Sajès ap rele byen fò. Entèlijans ap pale fò pou tout moun tande.
2 Paa Toppen af Højene ved Vejen, midt paa Stierne staar den;
Li kanpe sou tèt ti mòn yo, sou bò wout la, nan mitan kalfou yo.
3 ved Siden af Portene, ved Udgangen af Staden, ved Indgangen til Portene raaber den:
L'ap pale byen fò bò pòtay lavil la, sou tout papòt yo, l'ap di:
4 Til eder, I Mænd, vil jeg raabe, og min Røst lyde til Menneskens Børn.
Nou menm lèzòm, se ak nou m'ap pale. M'ap rele pou tout moun ki sou latè tande.
5 I uvidende! fatter Vid; og I Daarer! fatter Forstand.
Nou menm ki pa gen konprann, vin aprann sa ki rele gen bon konprann Nou menm k'ap aji tankou moun fou, vin aprann sa ki rele gen lespri.
6 Hører, thi jeg vil tale fyrstelige Ting og aabne mine Læber med Retvished.
Louvri zòrèy nou. Mwen pral di pawòl ki konsekan. Tou sa mwen pral di yo se bagay ki dwat.
7 Thi min Gane taler Sandhed, og Ugudelighed er en Vederstyggelighed for mine Læber.
Sa m' pral di la a se verite. Mwen pa kapab bay manti.
8 I Retfærdighed ere alle min Munds Ord; der er intet fordrejet eller forvendt i dem.
Tou sa ki soti nan bouch mwen, se pawòl ki dwat. Nan sa m' di yo pa gen anyen ki pa vre, pa gen anyen ki kwochi.
9 De ere alle rette for den forstandige og ligefremme for dem, som finde Kundskab.
Yo klè pou moun ki gen bon konprann. Yo kòrèk pou moun ki gen konesans.
10 Tager imod min Undervisning og ikke imod Sølv og imod Kundskab fremfor udsøgt Guld.
Pito ou chache gen bon konprann pase pou ou gen lajan. Pito ou chache gen konesans pase pou ou gen pi bon lò.
11 Thi Visdom er bedre end Perler, og alle de Ting, man har Lyst til, kunne ikke lignes ved den.
Paske, mwen menm Bon Konprann, mwen pi bon pase boul lò. Pa gen anyen ou ta renmen genyen ki ka konpare avè m'.
12 Jeg, Visdommen, jeg har taget Bolig i Vidskab og besidder Kundskab om kløgtige Raad.
Mwen menm Bon Konprann, mwen gen lespri. Mwen gen bon tèt pou m' konprann.
13 Herrens Frygt er at hade ondt; Hoffærdighed og Hovmodighed og Ondskabs Vej og den Mund, som taler forvendte Ting, hader jeg.
Lè yon moun gen krentif pou Bondye, li rayi sa ki mal. Mwen pa vle wè moun lògey ak moun awogan, moun ki gen move kondit ak moun k'ap bay manti.
14 Raad og hvad der har Bestand, hører mig til; jeg er Forstand, mig hører Styrke til.
Se mwen ki bay bon konsèy, ki bay moun ladrès. Mwen gen konprann, mwen gen fòs pouvwa.
15 Ved mig regere Konger, og ved mig beskikke Fyrster Ret.
Se mwen ki bay wa yo ladrès pou yo kòmande. Se mwen ki fè chèf yo pase bon lòd pou pa gen lenjistis.
16 Ved mig herske Herskere og Høvdinger, alle Dommere paa Jorden.
Se mwen menm ki bay tout chèf yo tèt pou yo kòmande. Se mwen menm ki fè sa tou pou tout lòt chèf yo ansanm ak tout lòt moun k'ap dirije lèzòm.
17 Jeg elsker dem, som elske mig, og de, som søge mig, skulle finde mig.
Mwen renmen moun ki renmen m'. Depi yon moun chache m', fòk li jwenn mwen.
18 Rigdom og Ære er hos mig, varigt Gods og Retfærdighed.
Mwen bay richès, mwen bay pouvwa. Mwen bay byen k'ap la pou lontan, mwen fè tout bagay byen.
19 Min Frugt er bedre end Guld og ædelt Malm, og at vinde mig er bedre end udsøgt Sølv.
Tou sa mwen bay pi bon lontan pase pi bon lò ki genyen. Yo pi bon pase ajan.
20 Jeg vandrer paa Retfærdigheds Vej, midt paa Rettens Stier,
Mwen fè moun mache dwat devan Bondye. Mwen fè yo mache yon jan pou yo pa fè moun lenjistis.
21 til at lade dem, som elske mig, arve varigt godt og til at fylde deres Forraadskamre.
Lè moun renmen m', mwen ba yo anpil byen. Mwen plen kay yo ak richès.
22 Herren ejede mig som sin Vejs Begyndelse, forud for sine Gerninger, fra fordums Tid.
Seyè a te fè m' lè li te fèk konmanse ak plan travay li. Li te fè m' lontan lontan anvan tout bagay.
23 Fra Evighed er jeg indsat, fra det første af, før Jorden var.
Li te fè m' nan konmansman nèt, an premye, anvan tout lòt bagay sou latè.
24 Da Afgrundene endnu ikke vare, er jeg født, da Kilderne, som have meget Vand, ikke vare til.
Lè m' te fèk parèt, pa t' ankò gen lanmè. pa t' ankò gen ankenn sous dlo.
25 Før Bjergene bleve nedsænkede, før Højene bleve til, er jeg født.
Lè m' te fèt la, pa t' ankò gen ankenn mòn menm. Ata ti mòn yo pa t' ankò nan plas yo.
26 Han havde endnu ikke skabt Jorden eller Markerne eller det første af Jordens Støv.
Bondye pa t' ankò fè latè ak jaden. Pa menm premye grenn pousyè tè a pa t' ankò fèt.
27 Der han beredte Himlene, da var jeg der, der han slog en Kreds oven over Afgrunden;
Mwen te la lè li t'ap mete syèl la nan plas li, lè li t'ap trase liy kote syèl la kontre ak latè a.
28 der han befæstede Skyerne heroventil, der Afgrundens Kilder fik deres faste Sted;
Mwen te la lè li t'ap mete nwaj yo nan syèl la, lè li t'ap fè sous dlo pete anba lanmè a.
29 der han satte Havet dets Grænse, at Vandene ikke skulde overtræde hans Befaling, der han lagde Jordens Grundvold:
Mwen te la lè li t'ap bay dlo lanmè a limit pou l' pa depase, lè li t'ap poze fondasyon tè a.
30 Da var jeg hos ham som Kunstnerinde, og jeg var hans Lyst Dag for Dag, og jeg legede for hans Ansigt alle Tider;
Mwen te la bò kote l' ap travay avè l'. Chak jou mwen t'ap fè tout bagay ki te fè l' plezi. Mwen te toujou kontan travay anba je l'.
31 jeg legede i Verden paa hans Jord, og min Lyst var hos Menneskens Børn.
Mwen te kontan mache toupatou sou latè. Mwen te pran plezi m' ak lèzòm.
32 Og nu, Børn, hører mig! og salige ere de, som tage Vare paa mine Veje.
Koulye a, pitit mwen yo, louvri zòrèy nou pou nou tande mwen. Ala bon sa bon pou moun ki fè sa m' di yo fè!
33 Hører Undervisning og bliver vise, og lader den ikke fare!
Louvri zòrèy nou pou nou tande sa m'ap moutre nou. N'a vin gen bon konprann. Pa meprize bagay konsa.
34 Saligt er det Menneske, som hører mig, saa at han dagligt vaager ved mine Døre og tager Vare paa mine Dørstolper.
Ala bon sa bon pou moun ki koute m', pou moun ki chita nan papòt mwen chak jou, pou moun k'ap tann bò poto galeri kay mwen!
35 Thi hvo mig finder, han finder Livet og faar Velbehag hos Herren.
Lè yon moun jwenn mwen, se lavi li jwenn. Li antre nan favè Bondye.
36 Men hvo, som synder imod mig, skader sin Sjæl; alle, som mig hade, elske Døden.
Men moun ki vire do ban mwen ap fè tèt yo mal. Moun ki rayi m', se moun k'ap mache ak sèkèy yo anba bra yo.