Ordsprogene 8
1 Mon ikke Visdommen raaber, og Forstanden opløfter sin Røst?
Githĩ ũũgĩ ndareetana? Githĩ ũtaũku ndaranĩrĩra na mũgambo wake?
2 Paa Toppen af Højene ved Vejen, midt paa Stierne staar den;
Njĩra-inĩ kũrĩa gũtũũgĩru, na magomano-inĩ ma njĩra-rĩ, nĩho ũũgĩ arũgamĩte;
3 ved Siden af Portene, ved Udgangen af Staden, ved Indgangen til Portene raaber den:
ningĩ hakuhĩ na ihingo iria cierekeire itũũra inene, o hau matoonyero-inĩ-rĩ, nĩho araanĩrĩra akoiga atĩrĩ:
4 Til eder, I Mænd, vil jeg raabe, og min Røst lyde til Menneskens Børn.
“Inyuĩ andũ nĩ inyuĩ ndĩreeta; ndĩraanĩrĩra na mũgambo wakwa kũrĩ andũ othe a thĩ.
5 I uvidende! fatter Vid; og I Daarer! fatter Forstand.
Inyuĩ arĩa mũtarĩ na ũũgĩ, gĩai na ũbaarĩrĩri, inyuĩ arĩa akĩĩgu, gĩai na ũtaũku.
6 Hører, thi jeg vil tale fyrstelige Ting og aabne mine Læber med Retvished.
Thikĩrĩriai, nĩgũkorwo ndĩ na maũndũ ma bata ngwaria; ngũtumũra mĩromo yakwa njarie maũndũ marĩa magĩrĩire.
7 Thi min Gane taler Sandhed, og Ugudelighed er en Vederstyggelighed for mine Læber.
Kanua gakwa kaaragia ũhoro wa ma, nĩgũkorwo mĩromo yakwa nĩĩthũire waganu mũno ta kĩndũ kĩrĩ magigi.
8 I Retfærdighed ere alle min Munds Ord; der er intet fordrejet eller forvendt i dem.
Ciugo ciothe cia kanua gakwa nĩ cia ũthingu; gũtirĩ o na kiugo kĩmwe gĩacio kĩogomu kana gĩa kũhĩtithania.
9 De ere alle rette for den forstandige og ligefremme for dem, som finde Kundskab.
Kũrĩ arĩa makũũranaga maũndũ ciugo ciothe nĩciagĩrĩire; itirĩ mahĩtia kũrĩ arĩa marĩ na ũmenyo.
10 Tager imod min Undervisning og ikke imod Sølv og imod Kundskab fremfor udsøgt Guld.
Thuurai mataaro makwa handũ ha betha, mũthuure ũmenyo handũ ha thahabu ĩrĩa njega mũno,
11 Thi Visdom er bedre end Perler, og alle de Ting, man har Lyst til, kunne ikke lignes ved den.
nĩgũkorwo ũũgĩ nĩ wa goro gũkĩra ruru iria ndune, na gũtirĩ kĩndũ ũngĩĩrirĩria kĩngĩringithanio naguo.
12 Jeg, Visdommen, jeg har taget Bolig i Vidskab og besidder Kundskab om kløgtige Raad.
“Niĩ ũũgĩ-rĩ, ndũũranagia na ũbaarĩrĩri; nĩndĩgwatĩire ũmenyo o na gũthugunda maũndũ mega.
13 Herrens Frygt er at hade ondt; Hoffærdighed og Hovmodighed og Ondskabs Vej og den Mund, som taler forvendte Ting, hader jeg.
Gwĩtigĩra Jehova nĩgũthũũra ũũru; nĩthũire mwĩtĩĩo na mwĩtũũgĩrio, na mĩtugo mĩũru na mĩario ya waganu.
14 Raad og hvad der har Bestand, hører mig til; jeg er Forstand, mig hører Styrke til.
Kĩrĩra na ũũgĩ wa gũkũũrana maũndũ nĩ ciakwa; niĩ ndĩ na ũtaũku, na ndĩ na ũhoti.
15 Ved mig regere Konger, og ved mig beskikke Fyrster Ret.
Athamaki mathamakaga nĩ ũndũ wa hinya wakwa nao aathani magathondeka mawatho ma kĩhooto;
16 Ved mig herske Herskere og Høvdinger, alle Dommere paa Jorden.
anene mathamakaga nĩ ũndũ wa hinya wakwa, o ũndũ ũmwe na arĩa othe marĩ igweta arĩa maathanaga gũkũ thĩ.
17 Jeg elsker dem, som elske mig, og de, som søge mig, skulle finde mig.
Nĩnyendete arĩa manyendete, nao arĩa manjaragia na kĩyo nĩmanyonaga.
18 Rigdom og Ære er hos mig, varigt Gods og Retfærdighed.
Ũtonga na gĩtĩĩo cionekaga harĩ niĩ, o hamwe na ũtonga wa gũtũũra, na ũgaacĩru.
19 Min Frugt er bedre end Guld og ædelt Malm, og at vinde mig er bedre end udsøgt Sølv.
Maciaro makwa nĩ mega gũkĩra thahabu ĩrĩa therie; uumithio wakwa nĩũkĩrĩte betha ĩrĩa njega.
20 Jeg vandrer paa Retfærdigheds Vej, midt paa Rettens Stier,
Niĩ thiiaga na njĩra ya ũthingu, ngathiĩra o njĩra-inĩ cia kĩhooto,
21 til at lade dem, som elske mig, arve varigt godt og til at fylde deres Forraadskamre.
ngĩheaga andũ arĩa manyendete ũtonga, na ngaiyũragia igĩĩna ciao.
22 Herren ejede mig som sin Vejs Begyndelse, forud for sine Gerninger, fra fordums Tid.
“Jehova aanyũmbire o kĩambĩrĩria-inĩ kĩa wĩra wake, mbere ya mawĩra make ma tene;
23 Fra Evighed er jeg indsat, fra det første af, før Jorden var.
ndaathuurirwo kuuma tene wa tene, kuuma o kĩambĩrĩria, thĩ ĩtarĩ yagĩa.
24 Da Afgrundene endnu ikke vare, er jeg født, da Kilderne, som have meget Vand, ikke vare til.
Rĩrĩa gũtaagĩte maria manene-rĩ, nĩguo ndaciarirwo, o hĩndĩ ĩrĩa gũtaarĩ matherũkĩro maiyũrĩte maaĩ;
25 Før Bjergene bleve nedsænkede, før Højene bleve til, er jeg født.
ndaciarirwo irĩma itanahaandwo harĩa irĩ, na tũrĩma tũtanagĩa,
26 Han havde endnu ikke skabt Jorden eller Markerne eller det første af Jordens Støv.
we atanoomba thĩ kana ithaka ciayo, o na kana rũkũngũ o ruothe rwa thĩ.
27 Der han beredte Himlene, da var jeg der, der han slog en Kreds oven over Afgrunden;
Niĩ ndaarĩ o kuo hĩndĩ ĩrĩa aathondekire igũrũ na akĩrĩiga handũ ha rĩo, hĩndĩ ĩrĩa eekĩrire rũkiriri rwa kũrĩa kũriku,
28 der han befæstede Skyerne heroventil, der Afgrundens Kilder fik deres faste Sted;
rĩrĩa aahaandire matu kũu igũrũ, na akĩrũmia ithima cia kũrĩa kũriku wega,
29 der han satte Havet dets Grænse, at Vandene ikke skulde overtræde hans Befaling, der han lagde Jordens Grundvold:
rĩrĩa eekĩrire mũhaka wa iria nĩguo maaĩ matikanae kwagarara watho wake, na rĩrĩa aahandire mĩthingi ya thĩ.
30 Da var jeg hos ham som Kunstnerinde, og jeg var hans Lyst Dag for Dag, og jeg legede for hans Ansigt alle Tider;
Hĩndĩ ĩyo ndaarĩ o hakuhĩ nake ndĩ ta mũbundi mũũgĩ. Ndaaiyũrĩtwo nĩ gĩkeno mũthenya o mũthenya, na ngakenaga hĩndĩ ciothe ndĩ mbere yake,
31 jeg legede i Verden paa hans Jord, og min Lyst var hos Menneskens Børn.
ngakenagĩra thĩ yake yothe, na ngakenagio nĩ andũ othe a thĩ.
32 Og nu, Børn, hører mig! og salige ere de, som tage Vare paa mine Veje.
“Atĩrĩrĩ ariũ akwa, ta thikĩrĩriai; kũrathimwo nĩ arĩa marũmagia njĩra ciakwa.
33 Hører Undervisning og bliver vise, og lader den ikke fare!
Ta thikĩrĩriai mataaro makwa nĩguo mũhĩge; mũtikamarege.
34 Saligt er det Menneske, som hører mig, saa at han dagligt vaager ved mine Døre og tager Vare paa mine Dørstolper.
Kũrathimwo nĩ mũndũ ũrĩa ũnjiguaga, agacũthagĩrĩria mĩrango-inĩ yakwa o mũthenya, akanjetagĩrĩra hingĩro-inĩ cia mĩrango yakwa.
35 Thi hvo mig finder, han finder Livet og faar Velbehag hos Herren.
Nĩgũkorwo ũrĩa wothe ũgĩte na niĩ nĩ muoyo agĩte naguo, nake akagĩa na agetĩkĩrĩka harĩ Jehova.
36 Men hvo, som synder imod mig, skader sin Sjæl; alle, som mig hade, elske Døden.
No ũrĩa wothe ũhĩtanĩtie na niĩ nĩ ũũru eĩkaga; nao arĩa othe maathũire nĩ gĩkuũ mendete.”
