Ordsprogene 8
1 Mon ikke Visdommen raaber, og Forstanden opløfter sin Røst?
La Sapience ne crie-t-elle pas? et l'Intelligence ne fait-elle pas ouïr sa voix?
2 Paa Toppen af Højene ved Vejen, midt paa Stierne staar den;
Elle s'est présentée sur le sommet des lieux élevés; sur le chemin, aux carrefours.
3 ved Siden af Portene, ved Udgangen af Staden, ved Indgangen til Portene raaber den:
Elle crie à la place des portes; à l'entrée de la ville; à l'avenue des portes.
4 Til eder, I Mænd, vil jeg raabe, og min Røst lyde til Menneskens Børn.
Ô vous! hommes de qualité, je vous appelle; et ma voix s'adresse aussi aux gens du commun.
5 I uvidende! fatter Vid; og I Daarer! fatter Forstand.
Vous simples, entendez ce que c'est que du discernement, et vous tous, devenez intelligents de cœur.
6 Hører, thi jeg vil tale fyrstelige Ting og aabne mine Læber med Retvished.
Ecoutez, car je dirai des choses importantes: et l'ouverture de mes lèvres [sera] de choses droites.
7 Thi min Gane taler Sandhed, og Ugudelighed er en Vederstyggelighed for mine Læber.
Parce que mon palais parlera de la vérité, et que mes lèvres ont en abomination la méchanceté.
8 I Retfærdighed ere alle min Munds Ord; der er intet fordrejet eller forvendt i dem.
Tous les discours de ma bouche [sont] avec justice, il n'y a rien en eux de contraint, ni de mauvais.
9 De ere alle rette for den forstandige og ligefremme for dem, som finde Kundskab.
Ils sont tous aisés à trouver à l'homme intelligent, et droits à ceux qui ont trouvé la science.
10 Tager imod min Undervisning og ikke imod Sølv og imod Kundskab fremfor udsøgt Guld.
Recevez mon instruction, et non pas de l'argent; et la science, plutôt que du fin or choisi.
11 Thi Visdom er bedre end Perler, og alle de Ting, man har Lyst til, kunne ikke lignes ved den.
Car la sagesse est meilleure que les perles; et tout ce qu'on saurait souhaiter, ne la vaut pas.
12 Jeg, Visdommen, jeg har taget Bolig i Vidskab og besidder Kundskab om kløgtige Raad.
Moi la Sapience je demeure [avec] la discrétion, et je trouve la science de prudence.
13 Herrens Frygt er at hade ondt; Hoffærdighed og Hovmodighed og Ondskabs Vej og den Mund, som taler forvendte Ting, hader jeg.
La crainte de l'Eternel c'est de haïr le mal. J'ai en haine l'orgueil et l'arrogance, la voie de méchanceté, la bouche hypocrite.
14 Raad og hvad der har Bestand, hører mig til; jeg er Forstand, mig hører Styrke til.
A moi appartient le conseil et l'adresse; je suis la prudence, à moi appartient la force.
15 Ved mig regere Konger, og ved mig beskikke Fyrster Ret.
Par moi règnent les Rois, et par moi les Princes décernent la justice.
16 Ved mig herske Herskere og Høvdinger, alle Dommere paa Jorden.
Par moi dominent les Seigneurs, et les Princes, et tous les juges de la terre.
17 Jeg elsker dem, som elske mig, og de, som søge mig, skulle finde mig.
J'aime ceux qui m'aiment; et ceux qui me cherchent soigneusement, me trouveront.
18 Rigdom og Ære er hos mig, varigt Gods og Retfærdighed.
Avec moi sont les richesses et la gloire, les biens permanents, et la justice.
19 Min Frugt er bedre end Guld og ædelt Malm, og at vinde mig er bedre end udsøgt Sølv.
Mon fruit est meilleur que le fin or, même que l'or raffiné; et mon revenu est meilleur que l'argent choisi.
20 Jeg vandrer paa Retfærdigheds Vej, midt paa Rettens Stier,
Je fais marcher par le chemin de la justice, et par le milieu des sentiers de la droiture;
21 til at lade dem, som elske mig, arve varigt godt og til at fylde deres Forraadskamre.
Afin que je fasse hériter des biens permanents à ceux qui m'aiment, et que je remplisse leurs trésors.
22 Herren ejede mig som sin Vejs Begyndelse, forud for sine Gerninger, fra fordums Tid.
L'Eternel m'a possédée dès le commencement de sa voie, même avant qu'il fît aucune de ses œuvres.
23 Fra Evighed er jeg indsat, fra det første af, før Jorden var.
J'ai été déclarée Princesse dès le siècle, dès le commencement, dès l'ancienneté de la terre.
24 Da Afgrundene endnu ikke vare, er jeg født, da Kilderne, som have meget Vand, ikke vare til.
J'ai été engendrée lorsqu'il n'y avait point encore d'abîmes, ni de fontaines chargées d'eaux.
25 Før Bjergene bleve nedsænkede, før Højene bleve til, er jeg født.
J'ai été engendrée avant que les montagnes fussent posées, et avant les coteaux.
26 Han havde endnu ikke skabt Jorden eller Markerne eller det første af Jordens Støv.
Lorsqu'il n'avait point encore fait la terre, ni les campagnes, ni le plus beau des terres du monde habitable.
27 Der han beredte Himlene, da var jeg der, der han slog en Kreds oven over Afgrunden;
Quand il disposait les cieux; quand il traçait le cercle au-dessus des abîmes;
28 der han befæstede Skyerne heroventil, der Afgrundens Kilder fik deres faste Sted;
Quand il affermissait les nuées d'en haut; quand il serrait ferme les fontaines des abîmes;
29 der han satte Havet dets Grænse, at Vandene ikke skulde overtræde hans Befaling, der han lagde Jordens Grundvold:
Quand il mettait son ordonnance touchant la mer, afin que les eaux ne passassent point ses bords; quand il compassait les fondements de la terre;
30 Da var jeg hos ham som Kunstnerinde, og jeg var hans Lyst Dag for Dag, og jeg legede for hans Ansigt alle Tider;
J'étais alors par-devers lui son nourrisson, j'étais ses délices de tous les jours, et toujours j'étais en joie en sa présence.
31 jeg legede i Verden paa hans Jord, og min Lyst var hos Menneskens Børn.
Je me réjouissais en la partie habitable de sa terre, et mes plaisirs étaient avec les enfants des hommes.
32 Og nu, Børn, hører mig! og salige ere de, som tage Vare paa mine Veje.
Maintenant donc, enfants, écoutez-moi; car bienheureux seront ceux qui garderont mes voies.
33 Hører Undervisning og bliver vise, og lader den ikke fare!
Ecoutez l'instruction, et soyez sages, et ne la rejetez point.
34 Saligt er det Menneske, som hører mig, saa at han dagligt vaager ved mine Døre og tager Vare paa mine Dørstolper.
Ô! que bienheureux est l'homme qui m'écoute, ne bougeant de mes portes tous les jours, et gardant les poteaux de mes portes!
35 Thi hvo mig finder, han finder Livet og faar Velbehag hos Herren.
Car celui qui me trouve, trouve la vie, et attire la faveur de l'Eternel.
36 Men hvo, som synder imod mig, skader sin Sjæl; alle, som mig hade, elske Døden.
Mais celui qui m'offense, fait tort à son âme; tous ceux qui me haïssent, aiment la mort.
