Ordsprogene 8
1 Mon ikke Visdommen raaber, og Forstanden opløfter sin Røst?
La sagesse ne crie-t-elle pas, l'intelligence n'élève-t-elle pas sa voix?
2 Paa Toppen af Højene ved Vejen, midt paa Stierne staar den;
C'est au sommet des hauteurs, sur la route, à la jonction des chemins, qu'elle se place;
3 ved Siden af Portene, ved Udgangen af Staden, ved Indgangen til Portene raaber den:
près des portes, aux abords de la ville, à l'entrée des portes, elle fait entendre sa voix:
4 Til eder, I Mænd, vil jeg raabe, og min Røst lyde til Menneskens Børn.
« Hommes, c'est à vous que je crie, et ma voix s'adresse aux enfants des hommes.
5 I uvidende! fatter Vid; og I Daarer! fatter Forstand.
Simples, apprenez la prudence; insensés, apprenez l'intelligence.
6 Hører, thi jeg vil tale fyrstelige Ting og aabne mine Læber med Retvished.
Ecoutez, car j'ai à dire des choses magnifiques, et mes lèvres s'ouvrent pour enseigner ce qui est droit.
7 Thi min Gane taler Sandhed, og Ugudelighed er en Vederstyggelighed for mine Læber.
« Car ma bouche proclame la vérité, et mes lèvres ont l'iniquité en horreur.
8 I Retfærdighed ere alle min Munds Ord; der er intet fordrejet eller forvendt i dem.
Toutes les paroles de ma bouche sont justes; il n'y a en elles rien de faux ni de tortueux.
9 De ere alle rette for den forstandige og ligefremme for dem, som finde Kundskab.
Toutes sont justes pour celui qui est intelligent, et droites pour ceux qui ont trouvé la science.
10 Tager imod min Undervisning og ikke imod Sølv og imod Kundskab fremfor udsøgt Guld.
Recevez mon instruction plutôt que l'argent, et la science plutôt que l'or pur.
11 Thi Visdom er bedre end Perler, og alle de Ting, man har Lyst til, kunne ikke lignes ved den.
Car la sagesse vaut mieux que les perles, et les objets les plus précieux ne l'égalent pas.
12 Jeg, Visdommen, jeg har taget Bolig i Vidskab og besidder Kundskab om kløgtige Raad.
« Moi, la sagesse, j'habite avec la prudence, et je possède la science de la réflexion.
13 Herrens Frygt er at hade ondt; Hoffærdighed og Hovmodighed og Ondskabs Vej og den Mund, som taler forvendte Ting, hader jeg.
La crainte de Yahweh, c'est la haine du mal; l'arrogance et l'orgueil, la voie du mal et la bouche perverse, voilà ce que je hais.
14 Raad og hvad der har Bestand, hører mig til; jeg er Forstand, mig hører Styrke til.
Le conseil et le succès m'appartiennent; je suis l'intelligence, la force est à moi.
15 Ved mig regere Konger, og ved mig beskikke Fyrster Ret.
Par moi les rois règnent, et les princes ordonnent ce qui est juste.
16 Ved mig herske Herskere og Høvdinger, alle Dommere paa Jorden.
Par moi gouvernent les chefs, et les grands, — tous les juges de la terre.
17 Jeg elsker dem, som elske mig, og de, som søge mig, skulle finde mig.
J'aime ceux qui m'aiment, et ceux qui me cherchent avec empressement me trouvent.
18 Rigdom og Ære er hos mig, varigt Gods og Retfærdighed.
Avec moi sont les richesses et la gloire, les biens durables et la justice.
19 Min Frugt er bedre end Guld og ædelt Malm, og at vinde mig er bedre end udsøgt Sølv.
Mon fruit vaut mieux que l'or, que l'or pur, et ce qui vient de moi mieux que l'argent éprouvé.
20 Jeg vandrer paa Retfærdigheds Vej, midt paa Rettens Stier,
Je marche dans le chemin de la justice, au milieu des sentiers du jugement,
21 til at lade dem, som elske mig, arve varigt godt og til at fylde deres Forraadskamre.
pour donner des biens à ceux qui m'aiment, et combler leurs trésors.
22 Herren ejede mig som sin Vejs Begyndelse, forud for sine Gerninger, fra fordums Tid.
« Yahweh m'a possédée au commencement de ses voies, avant ses œuvres les plus anciennes.
23 Fra Evighed er jeg indsat, fra det første af, før Jorden var.
J'ai été fondée dès l'éternité, dès le commencement, avant les origines de la terre.
24 Da Afgrundene endnu ikke vare, er jeg født, da Kilderne, som have meget Vand, ikke vare til.
Il n'y avait point d'abîmes quand je fus enfantée, point de sources chargées d'eaux.
25 Før Bjergene bleve nedsænkede, før Højene bleve til, er jeg født.
Avant que les montagnes fussent affermies, avant les collines, j'étais enfantée,
26 Han havde endnu ikke skabt Jorden eller Markerne eller det første af Jordens Støv.
lorsqu'il n'avait encore fait ni la terre, ni les plaines, ni les premiers éléments de la poussière du globe.
27 Der han beredte Himlene, da var jeg der, der han slog en Kreds oven over Afgrunden;
Lorsqu'il disposa les cieux, j'étais là, lorsqu'il traça un cercle à la surface de l'abîme,
28 der han befæstede Skyerne heroventil, der Afgrundens Kilder fik deres faste Sted;
lorsqu'il affermit les nuages en haut, et qu'il dompta les sources de l'abîme,
29 der han satte Havet dets Grænse, at Vandene ikke skulde overtræde hans Befaling, der han lagde Jordens Grundvold:
lorsqu'il fixa sa limite à la mer, pour que les eaux n'en franchissent pas les bords, lorsqu'il posa les fondements de la terre.
30 Da var jeg hos ham som Kunstnerinde, og jeg var hans Lyst Dag for Dag, og jeg legede for hans Ansigt alle Tider;
J'étais à l'œuvre auprès de lui, me réjouissant chaque jour, et jouant sans cesse en sa présence,
31 jeg legede i Verden paa hans Jord, og min Lyst var hos Menneskens Børn.
jouant sur le globe de sa terre, et trouvant mes délices parmi les enfants des hommes.
32 Og nu, Børn, hører mig! og salige ere de, som tage Vare paa mine Veje.
« Et maintenant, mes fils, écoutez-moi; heureux ceux qui gardent mes voies!
33 Hører Undervisning og bliver vise, og lader den ikke fare!
Ecoutez l'instruction pour devenir sages; ne la rejetez pas.
34 Saligt er det Menneske, som hører mig, saa at han dagligt vaager ved mine Døre og tager Vare paa mine Dørstolper.
Heureux l'homme qui m'écoute, qui veille chaque jour à mes portes, et qui en garde les montants!
35 Thi hvo mig finder, han finder Livet og faar Velbehag hos Herren.
Car celui qui me trouve a trouvé la vie, et il obtient la faveur de Yahweh.
36 Men hvo, som synder imod mig, skader sin Sjæl; alle, som mig hade, elske Døden.
Mais celui qui m'offense blesse son âme; tous ceux qui me haïssent aiment la mort. »
