< Ordsprogene 8 >

1 Mon ikke Visdommen raaber, og Forstanden opløfter sin Røst?
Doth not, wisdom, cry aloud? and, understanding, send forth her voice?
2 Paa Toppen af Højene ved Vejen, midt paa Stierne staar den;
At the top of the high places above the way, at the place where paths meet, she taketh her stand:
3 ved Siden af Portene, ved Udgangen af Staden, ved Indgangen til Portene raaber den:
Beside the gates, at the entrance of the city, —at the going in of the openings, she shouteth: —
4 Til eder, I Mænd, vil jeg raabe, og min Røst lyde til Menneskens Børn.
Unto you, O men, I call, and, my voice, is unto the sons of men;
5 I uvidende! fatter Vid; og I Daarer! fatter Forstand.
Understand, ye simple ones, shrewdness, and, ye dullards understand sense;
6 Hører, thi jeg vil tale fyrstelige Ting og aabne mine Læber med Retvished.
Hear, for, princely things, will I speak, and the opening of my lips shall be of equity;
7 Thi min Gane taler Sandhed, og Ugudelighed er en Vederstyggelighed for mine Læber.
For, faithfulness, shall my mouth softly utter, but, the abomination of my lips, shall be lawlessness;
8 I Retfærdighed ere alle min Munds Ord; der er intet fordrejet eller forvendt i dem.
In righteousness, shall be all the sayings of my mouth, nothing therein, shall be crafty or perverse;
9 De ere alle rette for den forstandige og ligefremme for dem, som finde Kundskab.
All of them, shall be plain, to them who would understand, and just, to such as would gain knowledge.
10 Tager imod min Undervisning og ikke imod Sølv og imod Kundskab fremfor udsøgt Guld.
Receive my correction, and not silver, and knowledge, rather than choicest gold.
11 Thi Visdom er bedre end Perler, og alle de Ting, man har Lyst til, kunne ikke lignes ved den.
For better is wisdom, than ornaments of coral, and, no delightful things, can equal her.
12 Jeg, Visdommen, jeg har taget Bolig i Vidskab og besidder Kundskab om kløgtige Raad.
I, wisdom, inhabit shrewdness, —and, the knowledge of sagacious things, I gain.
13 Herrens Frygt er at hade ondt; Hoffærdighed og Hovmodighed og Ondskabs Vej og den Mund, som taler forvendte Ting, hader jeg.
The reverence of Yahweh, is to hate wickedness: pride, arrogance, and the way of wickedness; And a mouth of perverse things, do I hate.
14 Raad og hvad der har Bestand, hører mig til; jeg er Forstand, mig hører Styrke til.
Mine, are counsel, and effective working, I, am understanding, mine, is valour:
15 Ved mig regere Konger, og ved mig beskikke Fyrster Ret.
By me, kings reign, and dignitaries decree righteousness;
16 Ved mig herske Herskere og Høvdinger, alle Dommere paa Jorden.
By me, rulers govern, and nobles—all the righteous judges:
17 Jeg elsker dem, som elske mig, og de, som søge mig, skulle finde mig.
I love, them who love me, and, they who diligently seek me, find me:
18 Rigdom og Ære er hos mig, varigt Gods og Retfærdighed.
Riches and honour, are with me, lordly wealth, and righteousness;
19 Min Frugt er bedre end Guld og ædelt Malm, og at vinde mig er bedre end udsøgt Sølv.
Better is my fruit, than gold—yea fine gold, and mine increase, than choice silver;
20 Jeg vandrer paa Retfærdigheds Vej, midt paa Rettens Stier,
In the way of righteousness, I march along, in the middle of the paths of justice:
21 til at lade dem, som elske mig, arve varigt godt og til at fylde deres Forraadskamre.
That I may cause them who love me to inherit substance, and, their treasuries, I may fill.
22 Herren ejede mig som sin Vejs Begyndelse, forud for sine Gerninger, fra fordums Tid.
Yahweh, had constituted me the beginning of his way, before his works, at the commencement of that time;
23 Fra Evighed er jeg indsat, fra det første af, før Jorden var.
At the outset of the ages, had I been established, in advance of the antiquities of the earth;
24 Da Afgrundene endnu ikke vare, er jeg født, da Kilderne, som have meget Vand, ikke vare til.
When there was no resounding deep, I had been brought forth, when there were no fountains, abounding with water;
25 Før Bjergene bleve nedsænkede, før Højene bleve til, er jeg født.
Ere yet the mountains had been settled, before the hills, had I been brought forth;
26 Han havde endnu ikke skabt Jorden eller Markerne eller det første af Jordens Støv.
Or ever he had made the land and the wastes, or the top of the dry parts of the world:
27 Der han beredte Himlene, da var jeg der, der han slog en Kreds oven over Afgrunden;
When he prepared the heavens, there, was I! When he decreed a vault upon the face of the resounding deep;
28 der han befæstede Skyerne heroventil, der Afgrundens Kilder fik deres faste Sted;
When he made firm the skies above, when the fountains of the resounding deep, waxed strong;
29 der han satte Havet dets Grænse, at Vandene ikke skulde overtræde hans Befaling, der han lagde Jordens Grundvold:
When he fixed for the sea its bound, that, the waters, should not go beyond his bidding, when he decreed the foundations of the earth: —
30 Da var jeg hos ham som Kunstnerinde, og jeg var hans Lyst Dag for Dag, og jeg legede for hans Ansigt alle Tider;
Then became I beside him, a firm and sure worker, then became I filled with delight, day by day, exulting before him on every occasion;
31 jeg legede i Verden paa hans Jord, og min Lyst var hos Menneskens Børn.
Exulting in the fruitful land of his earth, Yea, my fulness of delight, was with the sons of men.
32 Og nu, Børn, hører mig! og salige ere de, som tage Vare paa mine Veje.
Now, therefore, ye sons, hearken to me, for how happy are they who, to my ways, pay regard!
33 Hører Undervisning og bliver vise, og lader den ikke fare!
Hear ye correction, and be wise, and do not neglect.
34 Saligt er det Menneske, som hører mig, saa at han dagligt vaager ved mine Døre og tager Vare paa mine Dørstolper.
How happy the man that doth hearken to me, —keeping guard at my doors, day by day, watching at the posts of my gates;
35 Thi hvo mig finder, han finder Livet og faar Velbehag hos Herren.
For, he that findeth me, findeth life, and hath obtained favour from Yahweh;
36 Men hvo, som synder imod mig, skader sin Sjæl; alle, som mig hade, elske Døden.
But, he that misseth me, wrongeth his own soul, all who hate me, love death.

< Ordsprogene 8 >