Ordsprogene 8
1 Mon ikke Visdommen raaber, og Forstanden opløfter sin Røst?
Donge rieko luongo? Donge ngʼeyo tiend wach tingʼo dwonde ka goyo koko?
2 Paa Toppen af Højene ved Vejen, midt paa Stierne staar den;
Ochungʼ e kuonde motingʼore e bath yo, e akerkeke mag yore.
3 ved Siden af Portene, ved Udgangen af Staden, ved Indgangen til Portene raaber den:
Oywak matek e bath dhorangeye midonjogo e dala maduongʼ,
4 Til eder, I Mænd, vil jeg raabe, og min Røst lyde til Menneskens Børn.
kowacho niya, “Aluongou, yaye un ji, aluongou un ji duto manie piny.
5 I uvidende! fatter Vid; og I Daarer! fatter Forstand.
Un joma ngʼeyogi tin, nwangʼuru rieko; to un joma ofuwo, nwangʼuru ngʼeyo.
6 Hører, thi jeg vil tale fyrstelige Ting og aabne mine Læber med Retvished.
Winjuru, nikech an gi gik mabeyo mangʼeny madwaro nyisou; ayawo dhoga mondo awach gima kare.
7 Thi min Gane taler Sandhed, og Ugudelighed er en Vederstyggelighed for mine Læber.
Dhoga wacho gima adiera nikech dhoga kwedo gik maricho.
8 I Retfærdighed ere alle min Munds Ord; der er intet fordrejet eller forvendt i dem.
Weche duto mawuok e dhoga gin kare, onge moro kuomgi mobam kata modwanyore.
9 De ere alle rette for den forstandige og ligefremme for dem, som finde Kundskab.
Ne jogo mongʼeyo pogo tiend wach, gigi duto nikare, giber ni jogo man-gi ngʼeyo.
10 Tager imod min Undervisning og ikke imod Sølv og imod Kundskab fremfor udsøgt Guld.
Yier puonjna kar fedha kendo ngʼeyo kar dhahabu mowal,
11 Thi Visdom er bedre end Perler, og alle de Ting, man har Lyst til, kunne ikke lignes ved den.
nikech rieko ber moloyo kite ma nengogi tek, kendo gimoro amora madiher ok nyal romo kode.
12 Jeg, Visdommen, jeg har taget Bolig i Vidskab og besidder Kundskab om kløgtige Raad.
“An, rieko, wadak kaachiel gi ngʼado bura makare; an-gi ngʼeyo kod pogo tiend wach.
13 Herrens Frygt er at hade ondt; Hoffærdighed og Hovmodighed og Ondskabs Vej og den Mund, som taler forvendte Ting, hader jeg.
Luoro Jehova Nyasaye en sin gi richo; amon gi sunga kod ngʼayi, timbe maricho kod wuoyo mochido.
14 Raad og hvad der har Bestand, hører mig til; jeg er Forstand, mig hører Styrke til.
Ngʼado rieko kod ngʼado bura malongʼo gin maga; an-gi winjo tiend wach kod nyalo.
15 Ved mig regere Konger, og ved mig beskikke Fyrster Ret.
An ema amiyo ruodhi locho kendo joloch loso chike makare.
16 Ved mig herske Herskere og Høvdinger, alle Dommere paa Jorden.
Nikech an, amiyo yawuot ruodhi loch kod joka ruodhi duto marito pinje.
17 Jeg elsker dem, som elske mig, og de, som søge mig, skulle finde mig.
Ahero jogo mohera, to jogo ma manya yuda.
18 Rigdom og Ære er hos mig, varigt Gods og Retfærdighed.
Mwandu gi luor ni kuoma, mwandu mochwere kod mewo.
19 Min Frugt er bedre end Guld og ædelt Malm, og at vinde mig er bedre end udsøgt Sølv.
Olemba ber moloyo dhahabu maber, gino machiwo oloyo fedha moyier.
20 Jeg vandrer paa Retfærdigheds Vej, midt paa Rettens Stier,
Awuotho e yo mobidhore makare, e yore mag bura makare,
21 til at lade dem, som elske mig, arve varigt godt og til at fylde deres Forraadskamre.
kachiwo mwandu ni jogo mohera kendo amiyo kuondegi mag keno bedo mopongʼ chutho.
22 Herren ejede mig som sin Vejs Begyndelse, forud for sine Gerninger, fra fordums Tid.
“Jehova Nyasaye nokwongo chweya kaka tichne mokwongo motelo ni tijene machon.
23 Fra Evighed er jeg indsat, fra det første af, før Jorden var.
Noyiera aa chakruok manyaka chiengʼ, kapok piny kobetie.
24 Da Afgrundene endnu ikke vare, er jeg født, da Kilderne, som have meget Vand, ikke vare til.
Kapok nembe kobetie, nonywola kata ka sokni mopongʼ gi pi ne onge.
25 Før Bjergene bleve nedsænkede, før Højene bleve til, er jeg født.
Nonywola ka gode madongo ne pok obedo kuonde ma gintie, bende ka gode matindo ne pod onge,
26 Han havde endnu ikke skabt Jorden eller Markerne eller det første af Jordens Støv.
kapok ne ochweyo piny kaachiel gi pewene kata mana lowo mar piny.
27 Der han beredte Himlene, da var jeg der, der han slog en Kreds oven over Afgrunden;
Ne antie kane oketo polo kama entie, kata kane oketo giko mar nembe,
28 der han befæstede Skyerne heroventil, der Afgrundens Kilder fik deres faste Sted;
kane oketo boche polo malo, kendo kane oketo sokni mag nembe mogurore motegno,
29 der han satte Havet dets Grænse, at Vandene ikke skulde overtræde hans Befaling, der han lagde Jordens Grundvold:
kane ochiwo kuonde giko mag nam matin mondo pi kik okadh kama oketee, kendo kane oloso mise mar piny.
30 Da var jeg hos ham som Kunstnerinde, og jeg var hans Lyst Dag for Dag, og jeg legede for hans Ansigt alle Tider;
Ne an jatich molony mobedo bute. Napongʼ gi mor mogundho odiechiengʼ ka odiechiengʼ kamor e nyime kinde duto,
31 jeg legede i Verden paa hans Jord, og min Lyst var hos Menneskens Børn.
ka amor e pinye mangima kendo ail gi ji duto.
32 Og nu, Børn, hører mig! og salige ere de, som tage Vare paa mine Veje.
“Omiyo koro yawuota, winjauru; gin johawi jogo morito yorena.
33 Hører Undervisning og bliver vise, og lader den ikke fare!
Winjuru puonjna mondo ubed mariek, kik uchagi.
34 Saligt er det Menneske, som hører mig, saa at han dagligt vaager ved mine Døre og tager Vare paa mine Dørstolper.
En jahawi ngʼat mawinja, marito pile e dhoutena korito e dhorangaya.
35 Thi hvo mig finder, han finder Livet og faar Velbehag hos Herren.
Nimar ngʼat monwangʼa oyudo ngima kendo oyudo ngʼwono kuom Jehova Nyasaye.
36 Men hvo, som synder imod mig, skader sin Sjæl; alle, som mig hade, elske Døden.
To ngʼatno ma odaga hinyore kende owuon; jogo duto mamon koda ohero tho.”
