Ordsprogene 8
1 Mon ikke Visdommen raaber, og Forstanden opløfter sin Røst?
Cyihnaak ing khyy nawh, zaaksimnaak ing ak awi am yy nawh aw?
2 Paa Toppen af Højene ved Vejen, midt paa Stierne staar den;
Lampyi hoeiawh, lampyi kengsam hoeiawh ce dyi hy.
3 ved Siden af Portene, ved Udgangen af Staden, ved Indgangen til Portene raaber den:
Khawk khui lutnak vawng kengawh, vawngkawt kengawh ce dyi nawh thayy ing khyy hy.
4 Til eder, I Mænd, vil jeg raabe, og min Røst lyde til Menneskens Børn.
Aw nangmih thlanghqing khqi, nik khy khqi nyng, kak awi ve thlanghqing khqi ham ni.
5 I uvidende! fatter Vid; og I Daarer! fatter Forstand.
Aw nangmih thlangzap khqi, khingaihnaak ve toen lah uh; nangmih thlakqaw khqi aw, cyihnaak kawlung toen lah uh.
6 Hører, thi jeg vil tale fyrstelige Ting og aabne mine Læber med Retvished.
Ngaih lah uh, nangmih ham awileek soeih kqawn hly nyng, kak awi kqawn boeih ve ak thyym boeih ni.
7 Thi min Gane taler Sandhed, og Ugudelighed er en Vederstyggelighed for mine Læber.
Ka huui ing awihthyym saa nawh, kam lai ing them amak leek ce maa hy.
8 I Retfærdighed ere alle min Munds Ord; der er intet fordrejet eller forvendt i dem.
Kam khaa awhkaw awilung boeih ve amak thyym ingkaw hoet ham kawi am awm hy.
9 De ere alle rette for den forstandige og ligefremme for dem, som finde Kundskab.
Ak zaasiim ham dang pheng nawh, cyihnaak ak taa khqi ham a hqeenaak pynoet awm am awm hy.
10 Tager imod min Undervisning og ikke imod Sølv og imod Kundskab fremfor udsøgt Guld.
Ngun lakawh toelthamnaak ce tyk nawh, sui lakawh cyihnaak ce tyk lah.
11 Thi Visdom er bedre end Perler, og alle de Ting, man har Lyst til, kunne ikke lignes ved den.
Cyihnaak taw suilung ang lakawh a phu tlo ngai nawh anih ingqawi myihteh ham kawi ak chang am awm voel hy.
12 Jeg, Visdommen, jeg har taget Bolig i Vidskab og besidder Kundskab om kløgtige Raad.
Kai, cyihnak taw, ngaihtaaknaak ing awm haih nih nyng, cyihnaak ingkaw ngaihtaaknaak ce ta nyng.
13 Herrens Frygt er at hade ondt; Hoffærdighed og Hovmodighed og Ondskabs Vej og den Mund, som taler forvendte Ting, hader jeg.
Bawipa kqihchah taw amak leek them sawhnaak ni; oequnaak, hoelqunaak, khawboe seetnaak ingkaw amak thyym awikqawnnaak khqi ce sawh na nyng.
14 Raad og hvad der har Bestand, hører mig til; jeg er Forstand, mig hører Styrke til.
Khawkhannaak ak thyym ingkaw siimnaak ak thyym ce ka koe ni; simthainaak ingkaw saithainaak awm ka koe ni.
15 Ved mig regere Konger, og ved mig beskikke Fyrster Ret.
Kaih caming boeikhqi ing boei ngawihnaak awh ngawi unawh, ukkungkhqi ing ak thyymna awitlyk uhy.
16 Ved mig herske Herskere og Høvdinger, alle Dommere paa Jorden.
Kaih caming sangpahrangkhqi ing awitlyk unawh, kyiqangkhqi ingkaw khawmdek ukkungkhqi boeih ing awm.
17 Jeg elsker dem, som elske mig, og de, som søge mig, skulle finde mig.
Kai a nik lungnaak thlangkhqi ce lungnak khqi nyng, kai a nik sui thlangkhqi ing ni hu kawm uh.
18 Rigdom og Ære er hos mig, varigt Gods og Retfærdighed.
Khawhthem ingkaw boeimangnaak khqi ka venawh awm nawh, kyihcahnaak ingkaw dyngnaak khqi boeih awm ka venawh awm hy.
19 Min Frugt er bedre end Guld og ædelt Malm, og at vinde mig er bedre end udsøgt Sølv.
Kak thaih taw sui lakawh a phu tlo nawh ngun ak leek soeih lakawh awm a phu tlo ngai hy.
20 Jeg vandrer paa Retfærdigheds Vej, midt paa Rettens Stier,
Dyngnaak lampyi awh cet nyng, ak thyym lampyi ce tut nyng.
21 til at lade dem, som elske mig, arve varigt godt og til at fylde deres Forraadskamre.
Kai a nik lungnak thlangkhqi venawh khawh ing bee khqi nawh ami qo bawm ce kak bee nak pek khqi hamna.
22 Herren ejede mig som sin Vejs Begyndelse, forud for sine Gerninger, fra fordums Tid.
Bawipa ing a theem syyn lammaacyk amyihna kai ni ta nawh, syynawh a them seh cyk awhkawng ce.
23 Fra Evighed er jeg indsat, fra det første af, før Jorden var.
Kumqui hamna, ak cyk soeihna syynna awm nyng, khawmdek a syyn hlan awh.
24 Da Afgrundene endnu ikke vare, er jeg født, da Kilderne, som have meget Vand, ikke vare til.
Tuicunlii a syyn hlannawh lawngcatui ang lawng hlanawh syynna awm hawh nyng.
25 Før Bjergene bleve nedsænkede, før Højene bleve til, er jeg født.
Tlang khqi a awm hlannawh khawmcung khqi a awm hlanawh kai syyn hawh nyng.
26 Han havde endnu ikke skabt Jorden eller Markerne eller det første af Jordens Støv.
Khawmdek ingkaw khawhyn khawqaam khqi a syyn hlannawh dekvaai awm a awm hlanawh kai syyn hawh nyng.
27 Der han beredte Himlene, da var jeg der, der han slog en Kreds oven over Afgrunden;
Khan ce amah a hyynawh a taak nawh tuidung haaiawh lawnglam a sai hlanawh syyn hawh nyng.
28 der han befæstede Skyerne heroventil, der Afgrundens Kilder fik deres faste Sted;
A saangnak khan hyynawh ciingmaikhqi a sah sak nawh tuicunlii khuina ak lawng tuihawk khqi a sai huiawh,
29 der han satte Havet dets Grænse, at Vandene ikke skulde overtræde hans Befaling, der han lagde Jordens Grundvold:
Tui ing ak awipek ama poengnaak thai ham tuicunlii awhkaw langhak khqi, lawngca ang lawngnaak khawqii khqi a sai huiawh syyn awh nyngp
30 Da var jeg hos ham som Kunstnerinde, og jeg var hans Lyst Dag for Dag, og jeg legede for hans Ansigt alle Tider;
Kutthoem thlang amyihna avenawh awm pe nyng, a awmhlynaakna awm nyng, a venawh awmhlynaak ing bee poepa lawt nyng.
31 jeg legede i Verden paa hans Jord, og min Lyst var hos Menneskens Børn.
A khawmdek saiawh awmhlynaak ta nyng saw thlanghqing khqi khanawh zeelmangnaak ta nyng.
32 Og nu, Børn, hører mig! og salige ere de, som tage Vare paa mine Veje.
Cedawngawh, ka ca khqi, kak awi ngai lah uh, ka lam ak tut khqi taw a zoseen thlang khqi ni.
33 Hører Undervisning og bliver vise, og lader den ikke fare!
Ka cawngpyinaak ve haana unawh cyi unawh koeh maa uh.
34 Saligt er det Menneske, som hører mig, saa at han dagligt vaager ved mine Døre og tager Vare paa mine Dørstolper.
Kak chawmkeng awh qeh nawh, ka ipkhui kawtawh qeh nawh kak awi ak ngai ak zaa thlang taw a zoseen thlang ni.
35 Thi hvo mig finder, han finder Livet og faar Velbehag hos Herren.
Anik hu ak thlang boeih ing hqingnaak hu unawh, Khawsa huhhlynaak ce ham kawm uh.
36 Men hvo, som synder imod mig, skader sin Sjæl; alle, som mig hade, elske Døden.
Cehlai, kai anik hang ak thlang taw a hqingnaak ak khanawh kut ak thlaana awm kawm saw, kai anik sawhnaak ak thlang taw thihnaak ak lungnaak ak thlangna awm kaw.
