Ordsprogene 8
1 Mon ikke Visdommen raaber, og Forstanden opløfter sin Røst?
Cueihnah loh n'khue moenih a? Lungcuei loh a ol a huel dae ta.
2 Paa Toppen af Højene ved Vejen, midt paa Stierne staar den;
Longpuei taengkah hmuensang som ah a im kah a hawn ah khaw pai ta.
3 ved Siden af Portene, ved Udgangen af Staden, ved Indgangen til Portene raaber den:
Vangpuei la a kun phai kah vongka hmoi ah khaw thohka kah a rhai ah khaw tamhoe ta.
4 Til eder, I Mænd, vil jeg raabe, og min Røst lyde til Menneskens Børn.
Aw hlang rhoek, nangmih te kang khue tih ka olthang he khaw hlang capa ham ni.
5 I uvidende! fatter Vid; og I Daarer! fatter Forstand.
Hlangyoe rhoek loh khinglangnah yakming lamtah aka ang rhoek loh lungbuei te yakming lah.
6 Hører, thi jeg vil tale fyrstelige Ting og aabne mine Læber med Retvished.
Hnatun uh, rhaengsang la ka thui dongah ka hmuilai ka ongnah he vanat la om.
7 Thi min Gane taler Sandhed, og Ugudelighed er en Vederstyggelighed for mine Læber.
Ka ka loh oltak a thuep tih halangnah te ka hmuilai kah a tueilaehkoi ni.
8 I Retfærdighed ere alle min Munds Ord; der er intet fordrejet eller forvendt i dem.
Ka ka dongkah duengnah olthui boeih he a hloo vilvak moenih.
9 De ere alle rette for den forstandige og ligefremme for dem, som finde Kundskab.
Aka yakming ham tah boeih langya tih mingnah aka dang ham tah thuem ngawn.
10 Tager imod min Undervisning og ikke imod Sølv og imod Kundskab fremfor udsøgt Guld.
Ka thuituennah tangka nen pawt tih, mingnah he sui a coelh lakah khaw lo lah.
11 Thi Visdom er bedre end Perler, og alle de Ting, man har Lyst til, kunne ikke lignes ved den.
Cueihnah tah lungvang lakah then tih ngaihnah sarhui khaw te nen te vanat sak thai pawh.
12 Jeg, Visdommen, jeg har taget Bolig i Vidskab og besidder Kundskab om kløgtige Raad.
Kamah tah cueihnah, khinglangnah neh kho ka sak tih thuepnah dongkah mingnah te ka hmuh.
13 Herrens Frygt er at hade ondt; Hoffærdighed og Hovmodighed og Ondskabs Vej og den Mund, som taler forvendte Ting, hader jeg.
BOEIPA hinyahnah dongah a thae la koevoeinah te thiinah ham ni hoemdamnah neh a thae longpuei khaw, calaak ol khaw ka hmuhuet.
14 Raad og hvad der har Bestand, hører mig til; jeg er Forstand, mig hører Styrke til.
Cilsuep neh lungming cueihnah tah kamah taengah, ka yakmingnah neh, kamah ham thayung thamal la om.
15 Ved mig regere Konger, og ved mig beskikke Fyrster Ret.
Kai rhangneh manghai rhoek loh manghai tih boeica rhoek loh duengnah neh a taem uh.
16 Ved mig herske Herskere og Høvdinger, alle Dommere paa Jorden.
Kai rhangneh mangpa rhoek khaw boei uh tih hlangcong boeih loh duengnah lai a tloek uh.
17 Jeg elsker dem, som elske mig, og de, som søge mig, skulle finde mig.
Kai aka lung, aka lungnah te ka lungnah tih kai aka toem rhoek loh kai m'hmuh uh.
18 Rigdom og Ære er hos mig, varigt Gods og Retfærdighed.
Khuehtawn neh thangpomnah khaw, aka nguel boeirhaeng neh duengnah khaw kamah taengah om.
19 Min Frugt er bedre end Guld og ædelt Malm, og at vinde mig er bedre end udsøgt Sølv.
Sui neh suicilh lakah ka thaih then tih ka cangvuei khaw cak lakah cae.
20 Jeg vandrer paa Retfærdigheds Vej, midt paa Rettens Stier,
Duengnah caehlong ah tiktamnah a hawn khui la ka pongpa.
21 til at lade dem, som elske mig, arve varigt godt og til at fylde deres Forraadskamre.
Kai aka lungnah tah ka koe ka pang sak tih a thakvoh te ka koei pah.
22 Herren ejede mig som sin Vejs Begyndelse, forud for sine Gerninger, fra fordums Tid.
Daengrhae daengkhoi lamkah a bibi, hlamat kah a longpuei a tongcuek ah BOEIPA loh kai n'lai coeng.
23 Fra Evighed er jeg indsat, fra det første af, før Jorden var.
Khosuen lamloh, a lu lamloh, diklai khothoeng lamloh kai n'hloe.
24 Da Afgrundene endnu ikke vare, er jeg født, da Kilderne, som have meget Vand, ikke vare til.
Kai ka poe vaengah tuidung khaw ana om pawh, tuisih tui ana phul pawh.
25 Før Bjergene bleve nedsænkede, før Højene bleve til, er jeg født.
Tlang a buek hlan ah som a tueng hlan ah ka cuen coeng.
26 Han havde endnu ikke skabt Jorden eller Markerne eller det første af Jordens Støv.
Te vaengah diklai khaw, tollong khaw, lunglai dongkah laipi lamhma khaw ana saii moenih.
27 Der han beredte Himlene, da var jeg der, der han slog en Kreds oven over Afgrunden;
Vaan a soepsoei ham vaengkah, tuidung hman kah a kueluek te a tarhit ham vaengkah khaw kamah ni.
28 der han befæstede Skyerne heroventil, der Afgrundens Kilder fik deres faste Sted;
A sang hmuen kah khomong thah sak ham khaw, tuidung tuiphuet tanglue sak ham vaengah khaw,
29 der han satte Havet dets Grænse, at Vandene ikke skulde overtræde hans Befaling, der han lagde Jordens Grundvold:
Tuitunli te a rhi suem pah ham vaengah khaw ka om coeng. Te dongah tui loh BOEIPA ol te poe pawh. Diklai kah a yung te a tarhit ham vaengah ka om coeng.
30 Da var jeg hos ham som Kunstnerinde, og jeg var hans Lyst Dag for Dag, og jeg legede for hans Ansigt alle Tider;
Amah taengah bibi thai la ka om tih hnin bal hnin bal hlahmaenah neh ka om. A tue boeih dongah amah mikhmuh ah ka luem.
31 jeg legede i Verden paa hans Jord, og min Lyst var hos Menneskens Børn.
A khohmuen kah lunglai dongah aka luem loh hlang ca te khaw ka hlahmaenah coeng.
32 Og nu, Børn, hører mig! og salige ere de, som tage Vare paa mine Veje.
Te dongah ca rhoek loh kamah taengah hnatun uh lamtah kamah kah yoethen longpuei ngaithuen uh.
33 Hører Undervisning og bliver vise, og lader den ikke fare!
Thuituennah he hnatun lamtah cueih lamtah hlahpham boeh.
34 Saligt er det Menneske, som hører mig, saa at han dagligt vaager ved mine Døre og tager Vare paa mine Dørstolper.
Kamah taengah aka hnatun Ka thohkhaih taengah a hnin a hnin ah aka hak, ka thohka kah rhungsut aka ngaithuen hlang tah a yoethen pai.
35 Thi hvo mig finder, han finder Livet og faar Velbehag hos Herren.
Kai aka hmu long tah hingnah te a hmuh rhoe a hmuh tih, BOEIPA taengkah kolonah a dang.
36 Men hvo, som synder imod mig, skader sin Sjæl; alle, som mig hade, elske Døden.
Tedae kai aka hmaang long tah a hinglu a huet, kai aka thiinah boeih loh dueknah te a lungnah.
