Ordsprogene 7
1 Min Søn! bevar mine Ord, og gem mine Bud hos dig.
ʻE hoku foha, ke ke maʻu ʻeku ngaahi lea, pea ke tānaki kiate koe ʻa ʻeku ngaahi fekau.
2 Hold mine Bud, saa skal du leve, og min Lov som din Øjesten.
Fai ki heʻeku ngaahi fekau pea moʻui ai! Pea tokangaʻi ʻa ʻeku fono ʻo hangē ko ho kanoʻi mata.
3 Bind dem om dine Fingre, skriv dem paa dit Hjertes Tavle!
Nonoʻo ia ki ho louhiʻi nima, tohi ia ki he kakano ʻo ho loto.
4 Sig til Visdommen: Du er min Søster, og Forstanden kalde du din Kynding;
Ke ke lea ʻo pehē ki he poto, “Ko hoku tokoua koe;” pea ke ui ʻae ʻilo ko ho kāinga fefine:
5 for at den maa bevare dig fra en fremmed Kvinde, fra en ubekendt, som gør sine Ord glatte.
Koeʻuhi ke na fakamoʻui koe mei he fefine muli, mei he muli ʻoku fakaoloolo ʻaki ʻene ngaahi lea.
6 Thi jeg saa ud af mit Hus's Vindu, igennem mit Gitter;
He naʻaku sio atu mei he matapā ʻa hoku fale mei he matapā sioʻata.
7 og jeg saa iblandt de uerfarne, jeg blev var iblandt Sønnerne et ungt Menneske, som fattedes Forstand,
Pea naʻaku vakai ki he kakai vale, pea ne u ʻiloʻi ʻi he kau talavou ʻae tangata talavou ʻoku masiva ʻi he poto,
8 og han gik forbi paa Gaden ved hendes Hjørne og skred frem ad Vejen til hendes Hus,
Naʻe ʻalu atu ʻi he hala ʻo ofi ki hono ʻapi; ʻo ne ʻalu ʻi he hala ki hono fale,
9 i Tusmørket om Aftenen efter Dagen, midt i Natten og Mørket.
ʻI he efiafi poʻuli, ʻi he pō ʻuliʻuli mo fakapoʻuli:
10 Og se, en Kvinde mødte ham i Horesmykke og underfundig i Hjertet,
Pea vakai, naʻe fakafetaulaki mai kiate ia ʻae fefine ʻoku kofu ʻi he kofu ʻoe faʻa feʻauaki, ʻo loto kākā.
11 støjende og ustyrlig, hendes Fødder kunne ikke blive i hendes Hus.
(ʻOku faʻa longoaʻa ia mo angamālohi, ʻoku ʻikai nofo hono vaʻe ʻi hono fale:
12 Stundom er hun ude, stundom paa Gaderne og lurer ved alle Hjørner.
Ko eni ʻoku ʻituʻa, ko ʻena ʻoku ʻi he ngaahi hala, ʻoku ne nofo toitoi ʻi he tuliki kotoa pē.)
13 Og hun tog fat paa ham og kyssede ham, hun gjorde sit Ansigt frækt og sagde til ham:
Pea naʻa ne puke ia, pea ʻuma ki ai, pea ʻi he mata fiematamuʻa naʻa ne pehē kiate ia,
14 Der paalaa mig Takoffer, i Dag har jeg betalt mine Løfter;
“ʻOku ou maʻu ʻae ngaahi foaki fakalelei; pea kuo u fakamoʻoni ki heʻeku ngaahi fuakava ʻi he ʻaho ni.
15 derfor er jeg gaaet ud at møde dig, at søge dit Ansigt, og jeg har fundet dig.
Ko ia kuo u haʻu ai ke ta feʻilongaki mo koe, ke kumi ʻi he feinga ki ho mata, pea ko eni kuo u maʻu koe.
16 Jeg har redet mit Leje med Tæpper, med stribet Tøj af Garn fra Ægypten;
Kuo u teuteu hoku mohenga ʻaki ʻae ngaahi puipui matamatalelei, mo e tongi fakasanisani, mo e tupenu lelei mei ʻIsipite.
17 jeg har overstænket min Seng med Myrra. Aloe og Kanel;
Kuo u fakanamu kakala ʻa hoku mohenga ʻaki ʻae mula, mo e ʻalosi, pea mo e sinamoni.
18 kom, lader os beruse os i Kærlighed indtil Morgenen, lader os forlyste os i Elskov;
Haʻu, ke ta fakafonu ʻakitaua ʻi he ʻofa ʻo aʻu ki he ʻapongipongi: ke ta fakafiemālie ʻakitaua ʻi heʻeta fai ʻofa.
19 thi Manden er ikke hjemme, han er faren lang Vej bort;
He ʻoku ʻikai ʻi ʻapi ʻae tangataʻeiki, kuo ʻalu ia ʻo fononga mamaʻo:”
20 han tog Pengeknuden med sig, han kommer hjem til Fuldmaanedagen.
Kuo ne ʻave mo ia ʻae kato paʻanga, pea ʻe ʻikai haʻu ia kaeʻoua ke hokosia hono ʻaho kuo ne lea ki ai.
21 Hun bøjede ham med sin megen Overtalelse, tilskyndte ham med sine smigrende Læber.
Naʻa ne fakavaivaiʻi ia ʻaki ʻa ʻene ngaahi lea matamatalelei, ʻo ne maʻu ia ʻi he fakaoloolo ʻa hono ngutu.
22 Hvo der hastelig gaar efter hende, kommer som Oksen til Slagterbænken og som i Fodlænken, der er til Daarens Tugtelse,
Ko ia naʻa ne ʻalu muimui leva ʻiate ia, ʻo hangē ko e pulu ke tāmateʻi, pea hangē ko e vale ki he tautea ʻoe ʻakau fakamaau vaʻe;
23 indtil en Pil sønderskærer hans Lever; ligesom Fuglen skynder sig til Snaren og ved ikke, at det gælder dens Liv.
Kaeʻoua ke ʻasi ʻae ngahau ki hono ʻate; ʻio, ʻo hangē ko e manu ʻoku ʻoho vave ki he tauhele, ʻo ʻikai ke ne ʻilo ko e meʻa ke ʻosi ai ʻene moʻui.
24 Saa hører mig nu, I Børn! og agter paa min Munds Ord!
ʻE fānau, ke mou fanongo eni kiate au, pea mou tokanga ki he ngaahi lea ʻa hoku ngutu.
25 Lad dit Hjerte ikke vige af til hendes Veje, lad dig ikke forvildes paa hendes Stier;
ʻOua naʻa tuku ke ʻalu atu ho loto ki hono hala, ʻoua naʻa mou hē ʻi hono ngaahi ʻaluʻanga.
26 thi mange ere de gennemborede, som hun har fældet, og mangfoldige alle de, hun har ihjelslaget.
He kuo lī hifo ʻe ia ʻae toko lahi kuo lavea; ʻio, kuo tāmateʻi ʻe ia ʻae kau tangata mālohi toko lahi.
