Ordsprogene 7
1 Min Søn! bevar mine Ord, og gem mine Bud hos dig.
HIJO mío, guarda mis razones, y encierra contigo mis mandamientos.
2 Hold mine Bud, saa skal du leve, og min Lov som din Øjesten.
Guarda mis mandamientos, y vivirás; y mi ley como las niñas de tus ojos.
3 Bind dem om dine Fingre, skriv dem paa dit Hjertes Tavle!
Lígalos á tus dedos; escríbelos en la tabla de tu corazón.
4 Sig til Visdommen: Du er min Søster, og Forstanden kalde du din Kynding;
Di á la sabiduría: Tú eres mi hermana; y á la inteligencia llama parienta:
5 for at den maa bevare dig fra en fremmed Kvinde, fra en ubekendt, som gør sine Ord glatte.
Para que te guarden de la mujer ajena, y de la extraña que ablanda sus palabras.
6 Thi jeg saa ud af mit Hus's Vindu, igennem mit Gitter;
Porque mirando yo por la ventana de mi casa, por mi celosía,
7 og jeg saa iblandt de uerfarne, jeg blev var iblandt Sønnerne et ungt Menneske, som fattedes Forstand,
Vi entre los simples, consideré entre los jóvenes, un mancebo falto de entendimiento,
8 og han gik forbi paa Gaden ved hendes Hjørne og skred frem ad Vejen til hendes Hus,
El cual pasaba por la calle, junto á la esquina de aquella, é iba camino de su casa,
9 i Tusmørket om Aftenen efter Dagen, midt i Natten og Mørket.
A la tarde del día, ya que oscurecía, en la oscuridad y tiniebla de la noche.
10 Og se, en Kvinde mødte ham i Horesmykke og underfundig i Hjertet,
Y he aquí, una mujer que le sale al encuentro con atavío de ramera, astuta de corazón,
11 støjende og ustyrlig, hendes Fødder kunne ikke blive i hendes Hus.
Alborotadora y rencillosa, sus pies no pueden estar en casa;
12 Stundom er hun ude, stundom paa Gaderne og lurer ved alle Hjørner.
Unas veces de fuera, ó bien por las plazas, acechando por todas las esquinas.
13 Og hun tog fat paa ham og kyssede ham, hun gjorde sit Ansigt frækt og sagde til ham:
Y traba de él, y bésalo; desvergonzó su rostro, y díjole:
14 Der paalaa mig Takoffer, i Dag har jeg betalt mine Løfter;
Sacrificios de paz había prometido, hoy he pagado mis votos;
15 derfor er jeg gaaet ud at møde dig, at søge dit Ansigt, og jeg har fundet dig.
Por tanto he salido á encontrarte, buscando diligentemente tu rostro, y te he hallado.
16 Jeg har redet mit Leje med Tæpper, med stribet Tøj af Garn fra Ægypten;
Con paramentos he ataviado mi cama, recamados con cordoncillo de Egipto.
17 jeg har overstænket min Seng med Myrra. Aloe og Kanel;
He sahumado mi cámara con mirra, áloes, y cinamomo.
18 kom, lader os beruse os i Kærlighed indtil Morgenen, lader os forlyste os i Elskov;
Ven, embriaguémonos de amores hasta la mañana; alegrémonos en amores.
19 thi Manden er ikke hjemme, han er faren lang Vej bort;
Porque el marido no está en casa, hase ido á un largo viaje:
20 han tog Pengeknuden med sig, han kommer hjem til Fuldmaanedagen.
El saco de dinero llevó en su mano; el día señalado volverá á su casa.
21 Hun bøjede ham med sin megen Overtalelse, tilskyndte ham med sine smigrende Læber.
Rindiólo con la mucha suavidad de sus palabras, obligóle con la blandura de sus labios.
22 Hvo der hastelig gaar efter hende, kommer som Oksen til Slagterbænken og som i Fodlænken, der er til Daarens Tugtelse,
Vase en pos de ella luego, como va el buey al degolladero, y como el loco á las prisiones para ser castigado;
23 indtil en Pil sønderskærer hans Lever; ligesom Fuglen skynder sig til Snaren og ved ikke, at det gælder dens Liv.
Como el ave que se apresura al lazo, y no sabe que es contra su vida, hasta que la saeta traspasó su hígado.
24 Saa hører mig nu, I Børn! og agter paa min Munds Ord!
Ahora pues, hijos, oidme, y estad atentos á las razones de mi boca.
25 Lad dit Hjerte ikke vige af til hendes Veje, lad dig ikke forvildes paa hendes Stier;
No se aparte á sus caminos tu corazón; no yerres en sus veredas.
26 thi mange ere de gennemborede, som hun har fældet, og mangfoldige alle de, hun har ihjelslaget.
Porque á muchos ha hecho caer heridos; y aun los más fuertes han sido muertos por ella.
