Ordsprogene 7
1 Min Søn! bevar mine Ord, og gem mine Bud hos dig.
Hijo mío, guarda mis razones, y encierra contigo mis mandamientos.
2 Hold mine Bud, saa skal du leve, og min Lov som din Øjesten.
Guarda mis mandamientos, y vivirás; y mi ley como las niñas de tus ojos.
3 Bind dem om dine Fingre, skriv dem paa dit Hjertes Tavle!
Lígalos a tus dedos: escríbelos en la tabla de tu corazón.
4 Sig til Visdommen: Du er min Søster, og Forstanden kalde du din Kynding;
Di a la sabiduría: Tú eres mi hermana; y a la inteligencia llama parienta:
5 for at den maa bevare dig fra en fremmed Kvinde, fra en ubekendt, som gør sine Ord glatte.
Para que te guarden de la mujer ajena, y de la extraña, que ablanda sus palabras.
6 Thi jeg saa ud af mit Hus's Vindu, igennem mit Gitter;
Porque mirando yo por la ventana de mi casa, por mi ventana,
7 og jeg saa iblandt de uerfarne, jeg blev var iblandt Sønnerne et ungt Menneske, som fattedes Forstand,
Miré entre los simples, consideré entre los mancebos un mancebo falto de entendimiento,
8 og han gik forbi paa Gaden ved hendes Hjørne og skred frem ad Vejen til hendes Hus,
El cual pasaba por la calle, junto a su esquina; e iba camino de su casa,
9 i Tusmørket om Aftenen efter Dagen, midt i Natten og Mørket.
A la tarde del día, ya que oscurecía, en la oscuridad y tiniebla de la noche:
10 Og se, en Kvinde mødte ham i Horesmykke og underfundig i Hjertet,
Y veis aquí una mujer, que le sale al encuentro con atavío de ramera, astuta de corazón,
11 støjende og ustyrlig, hendes Fødder kunne ikke blive i hendes Hus.
Alborotadora y rencillosa: sus pies no pueden estar en casa:
12 Stundom er hun ude, stundom paa Gaderne og lurer ved alle Hjørner.
Ahora de fuera, ahora por las plazas: asechando por todas las encrucijadas.
13 Og hun tog fat paa ham og kyssede ham, hun gjorde sit Ansigt frækt og sagde til ham:
Y traba de él, y bésale; desvergonzó su rostro; y díjole:
14 Der paalaa mig Takoffer, i Dag har jeg betalt mine Løfter;
Sacrificios de paz he prometido, hoy he pagado mis votos:
15 derfor er jeg gaaet ud at møde dig, at søge dit Ansigt, og jeg har fundet dig.
Por tanto he salido a encontrarte, buscando diligentemente tu faz; y héte hallado.
16 Jeg har redet mit Leje med Tæpper, med stribet Tøj af Garn fra Ægypten;
Con paramentos he emparamentado mi cama, alzados con cuerdas de Egipto.
17 jeg har overstænket min Seng med Myrra. Aloe og Kanel;
He sahumado mi cámara con mirra, áloes, y canela.
18 kom, lader os beruse os i Kærlighed indtil Morgenen, lader os forlyste os i Elskov;
Ven, embriaguémosnos de amores hasta la mañana: alegrémosnos en amores.
19 thi Manden er ikke hjemme, han er faren lang Vej bort;
Porque el marido no está en su casa, ha ido a un viaje muy largo:
20 han tog Pengeknuden med sig, han kommer hjem til Fuldmaanedagen.
El saco del dinero llevó en su mano, el día de la fiesta volverá a su casa.
21 Hun bøjede ham med sin megen Overtalelse, tilskyndte ham med sine smigrende Læber.
Derribóle con la multitud de la suavidad de sus palabras: con la blandura de sus labios le compelió.
22 Hvo der hastelig gaar efter hende, kommer som Oksen til Slagterbænken og som i Fodlænken, der er til Daarens Tugtelse,
Váse en pos de ella luego, como va el buey al degolladero, y como el insensato a las prisiones para ser castigado:
23 indtil en Pil sønderskærer hans Lever; ligesom Fuglen skynder sig til Snaren og ved ikke, at det gælder dens Liv.
De tal manera que la saeta traspasó su hígado: como el ave que se apresura al lazo, y no sabe que es contra su vida.
24 Saa hører mig nu, I Børn! og agter paa min Munds Ord!
Ahora pues hijos, oídme, y estád atentos a las razones de mi boca.
25 Lad dit Hjerte ikke vige af til hendes Veje, lad dig ikke forvildes paa hendes Stier;
No se aparte a sus caminos tu corazón; y no yerres en sus veredas.
26 thi mange ere de gennemborede, som hun har fældet, og mangfoldige alle de, hun har ihjelslaget.
Porque a muchos ha hecho caer muertos; y todos los fuertes han sido muertos por ella.
