Ordsprogene 7
1 Min Søn! bevar mine Ord, og gem mine Bud hos dig.
Moj sin, drži se mojih besed in moje zapovedi shrani s seboj.
2 Hold mine Bud, saa skal du leve, og min Lov som din Øjesten.
Ohranjaj moje zapovedi in živi in mojo postavo [ohranjaj] kakor punčico svojega očesa.
3 Bind dem om dine Fingre, skriv dem paa dit Hjertes Tavle!
Priveži si jih na svoje prste, zapiši jih na tablo svojega srca.
4 Sig til Visdommen: Du er min Søster, og Forstanden kalde du din Kynding;
Modrosti reci: »Ti si moja sestra« in razumevanje imenuj svojo sorodnico,
5 for at den maa bevare dig fra en fremmed Kvinde, fra en ubekendt, som gør sine Ord glatte.
da te lahko obvarujejo pred tujo žensko, pred tujko, ki laska s svojimi besedami.
6 Thi jeg saa ud af mit Hus's Vindu, igennem mit Gitter;
Kajti pri oknu svoje hiše sem pogledal skozi oknico
7 og jeg saa iblandt de uerfarne, jeg blev var iblandt Sønnerne et ungt Menneske, som fattedes Forstand,
in zagledal med preprostimi, razpoznal sem med mladostniki mladeniča brez razumevanja,
8 og han gik forbi paa Gaden ved hendes Hjørne og skred frem ad Vejen til hendes Hus,
ki gre po ulici v bližini njenega vogala in šel je [na] pot k njeni hiši,
9 i Tusmørket om Aftenen efter Dagen, midt i Natten og Mørket.
v poltemi, zvečer, v črnini temne noči
10 Og se, en Kvinde mødte ham i Horesmykke og underfundig i Hjertet,
in glej, tam ga je srečala ženska z okrasom pocestnice in premetenega srca.
11 støjende og ustyrlig, hendes Fødder kunne ikke blive i hendes Hus.
(Ona je glasna in trmoglava, njena stopala ne ostanejo v njeni hiši,
12 Stundom er hun ude, stundom paa Gaderne og lurer ved alle Hjørner.
sedaj je zunaj, sedaj na ulicah in preži na vsakem vogalu.)
13 Og hun tog fat paa ham og kyssede ham, hun gjorde sit Ansigt frækt og sagde til ham:
Tako ga je ujela in poljubila in mu s predrznim obrazom rekla:
14 Der paalaa mig Takoffer, i Dag har jeg betalt mine Løfter;
»S seboj imam mirovne daritve, danes sem izpolnila svoje zaobljube.
15 derfor er jeg gaaet ud at møde dig, at søge dit Ansigt, og jeg har fundet dig.
Zato sem prišla, da se srečam s teboj, da marljivo iščem tvoj obraz in sem te našla.
16 Jeg har redet mit Leje med Tæpper, med stribet Tøj af Garn fra Ægypten;
Svojo posteljo sem odela s pokrivali iz tapiserije, z rezbarskimi deli, s tankim lanenim platnom iz Egipta.
17 jeg har overstænket min Seng med Myrra. Aloe og Kanel;
Svojo posteljo sem odišavila z miro, alojo in cimetom.
18 kom, lader os beruse os i Kærlighed indtil Morgenen, lader os forlyste os i Elskov;
Pridi, vzemiva si najino nasičevanje ljubezni do jutra, tolaživa se z ljubeznimi.
19 thi Manden er ikke hjemme, han er faren lang Vej bort;
Kajti moža ni doma, odšel je [na] dolgo potovanje.
20 han tog Pengeknuden med sig, han kommer hjem til Fuldmaanedagen.
S seboj je vzel torbo denarja in domov bo prišel na določen dan.«
21 Hun bøjede ham med sin megen Overtalelse, tilskyndte ham med sine smigrende Læber.
Z mnogo njenega vljudnega govorjenja je storila, da je popustil, z laskanjem svojih ustnic ga je prisilila.
22 Hvo der hastelig gaar efter hende, kommer som Oksen til Slagterbænken og som i Fodlænken, der er til Daarens Tugtelse,
Nemudoma gre za njo, kakor gre vol v klanje ali kakor bedak h grajanju živine,
23 indtil en Pil sønderskærer hans Lever; ligesom Fuglen skynder sig til Snaren og ved ikke, at det gælder dens Liv.
dokler puščica ne prodre skozi njegova jetra, kakor ptica hiti k zanki in ne spozna, da je to za njegovo življenje.
24 Saa hører mig nu, I Børn! og agter paa min Munds Ord!
Zato mi sedaj prisluhnite, oh vi otroci in bodite pozorni na besede iz mojih ust.
25 Lad dit Hjerte ikke vige af til hendes Veje, lad dig ikke forvildes paa hendes Stier;
Naj se tvoje srce na nagne k njenim potem, ne zaidi na njene steze.
26 thi mange ere de gennemborede, som hun har fældet, og mangfoldige alle de, hun har ihjelslaget.
Kajti ona je vrgla dol mnogo ranjenih, da, mnogo močnih mož je bilo umorjenih po njej.
