< Ordsprogene 7 >

1 Min Søn! bevar mine Ord, og gem mine Bud hos dig.
Yaa ilma ko, dubbii koo eegiitii ajaja koos of keessatti kuufadhu.
2 Hold mine Bud, saa skal du leve, og min Lov som din Øjesten.
Ajaja koo eegi, ati ni jiraataatii; barsiisa koos akkuma qaroo ija keetiitti eegi.
3 Bind dem om dine Fingre, skriv dem paa dit Hjertes Tavle!
Quba keetti isaan hidhadhu; gabatee garaa keetii irrattis barreeffadhu.
4 Sig til Visdommen: Du er min Søster, og Forstanden kalde du din Kynding;
Ogummaan, “Ati obboleettii koo ti” jedhi; hubannaa immoo, fira koo jedhii waami;
5 for at den maa bevare dig fra en fremmed Kvinde, fra en ubekendt, som gør sine Ord glatte.
isaan sagaagaltuu irraa, niitii kashlabbee dubbii isheetiin nama harkiftu irraa si eegu.
6 Thi jeg saa ud af mit Hus's Vindu, igennem mit Gitter;
Ani foddaa mana koo biraa keessaan, karaa qaawwaatiin ala ilaale.
7 og jeg saa iblandt de uerfarne, jeg blev var iblandt Sønnerne et ungt Menneske, som fattedes Forstand,
Ani warra homaa hin dandeenye keessatti, dargaggoota keessatti hubadhee dargaggeessa qalbii hin qabne tokko arge.
8 og han gik forbi paa Gaden ved hendes Hjørne og skred frem ad Vejen til hendes Hus,
Innis karaa mana ishee dhaqu qabatee daandii golee mana ishee bira jiruutiin gad buʼaa ture.
9 i Tusmørket om Aftenen efter Dagen, midt i Natten og Mørket.
Kunis yeroo aduun dhiitee lafti dimimmisaaʼaa turetti, yeroo halkan dukkanaaʼuu jalqabetti ture.
10 Og se, en Kvinde mødte ham i Horesmykke og underfundig i Hjertet,
Dubartiin tokko akka sagaagaltuutti uffattee yaada haxxummaatiin isa simachuuf gad baate.
11 støjende og ustyrlig, hendes Fødder kunne ikke blive i hendes Hus.
Isheen iyyituu fi kashlabbee dha; miilli ishee mana hin dhaabatu;
12 Stundom er hun ude, stundom paa Gaderne og lurer ved alle Hjørner.
takka daandii irratti, takka oobdii irratti, golee hundatti riphxee nama eeggatti.
13 Og hun tog fat paa ham og kyssede ham, hun gjorde sit Ansigt frækt og sagde til ham:
Isheen qabdee isa dhungatti; fuula qaanii hin qabneen akkana jettiin:
14 Der paalaa mig Takoffer, i Dag har jeg betalt mine Løfter;
“Ani aarsaa nagaa dhiʼeessuun qaba; harʼa wareega koo guuttadheera.
15 derfor er jeg gaaet ud at møde dig, at søge dit Ansigt, og jeg har fundet dig.
Kanaafuu ani si simachuufin gad baʼe; ani barbaadee si argadheera!
16 Jeg har redet mit Leje med Tæpper, med stribet Tøj af Garn fra Ægypten;
Ani wayyaa bareedduu quncee talbaa irraa hojjetame kan Gibxii dhufeen, siree koo afee miidhagseera.
17 jeg har overstænket min Seng med Myrra. Aloe og Kanel;
Ani qumbiin, argeessaa fi qarafaan siree koo urgeesseera.
18 kom, lader os beruse os i Kærlighed indtil Morgenen, lader os forlyste os i Elskov;
Kottu mee hamma bariitti gad fageenya jaalalaa walii wajjin dhugnaa; kottu jaalalaan of gammachiifnaa!
19 thi Manden er ikke hjemme, han er faren lang Vej bort;
Dhirsi koo mana hin jiru; inni karaa dheeraa deemeera.
20 han tog Pengeknuden med sig, han kommer hjem til Fuldmaanedagen.
Inni boorsaa isaa maallaqaan guuttatee deeme; hamma jiʼi goobanutti manatti hin deebiʼu.”
21 Hun bøjede ham med sin megen Overtalelse, tilskyndte ham med sine smigrende Læber.
Isheen dubbii miʼooftuudhaan karaa irraa isa jalʼifte; haasaa nama sossobuunis isa dirqisiifte.
22 Hvo der hastelig gaar efter hende, kommer som Oksen til Slagterbænken og som i Fodlænken, der er til Daarens Tugtelse,
Innis akkuma sangaa qalamuuf deemuutti, akkuma gadamsa kiyyoo keessa seenuuttis yommusuma kaʼee ishee duukaa buʼe;
23 indtil en Pil sønderskærer hans Lever; ligesom Fuglen skynder sig til Snaren og ved ikke, at det gælder dens Liv.
akkuma simbira kiyyootti ariifattuutti, inni hamma xiyyi tiruu isaa waraanutti akka wanni kun lubbuu isaa galaafatu hin beeku.
24 Saa hører mig nu, I Børn! og agter paa min Munds Ord!
Egaa yaa ilmaan ko, na dhaggeeffadhaa; waan ani jedhus qalbeeffadhaa.
25 Lad dit Hjerte ikke vige af til hendes Veje, lad dig ikke forvildes paa hendes Stier;
Akka garaan kee karaa isheetti garagalu hin godhin; karaa kee irraas baddee daandii ishee irra hin buʼin.
26 thi mange ere de gennemborede, som hun har fældet, og mangfoldige alle de, hun har ihjelslaget.
Namoonni hedduun warra isheen lafaan dhooftee dha; namoonni jajjaboon baayʼeenis harka isheetti dhumaniiru.
27 Hendes Hus ere Veje til Dødsriget; de gaa ned til Dødens Kamre. (Sheol h7585)
Manni ishee karaa qileetti nama geessu, kan gola duʼaatti gad nama buusuu dha. (Sheol h7585)

< Ordsprogene 7 >