Ordsprogene 7
1 Min Søn! bevar mine Ord, og gem mine Bud hos dig.
Min sønn, bevar mine ord og gjem mine bud hos dig!
2 Hold mine Bud, saa skal du leve, og min Lov som din Øjesten.
Bevar mine bud, så skal du leve, bevar min lære som din øiesten!
3 Bind dem om dine Fingre, skriv dem paa dit Hjertes Tavle!
Bind dem på dine fingrer, skriv dem på ditt hjertes tavle!
4 Sig til Visdommen: Du er min Søster, og Forstanden kalde du din Kynding;
Si til visdommen: Du er min søster, og kall forstanden din kjenning,
5 for at den maa bevare dig fra en fremmed Kvinde, fra en ubekendt, som gør sine Ord glatte.
forat den må bevare dig fra annen manns hustru, fra fremmede kvinner, som taler glatte ord.
6 Thi jeg saa ud af mit Hus's Vindu, igennem mit Gitter;
For jeg så engang ut av vinduet på mitt hus, gjennem mitt gitter,
7 og jeg saa iblandt de uerfarne, jeg blev var iblandt Sønnerne et ungt Menneske, som fattedes Forstand,
og da så jeg blandt de uerfarne, jeg blev var blandt de unge en uforstandig gutt,
8 og han gik forbi paa Gaden ved hendes Hjørne og skred frem ad Vejen til hendes Hus,
som gikk forbi på gaten ved hennes hjørne og gikk frem på veien til hennes hus,
9 i Tusmørket om Aftenen efter Dagen, midt i Natten og Mørket.
i skumringen, da dagen var til ende, i dyp natt og mørke.
10 Og se, en Kvinde mødte ham i Horesmykke og underfundig i Hjertet,
Da kom en kvinne ham i møte i en skjøges klær og med svikefullt hjerte.
11 støjende og ustyrlig, hendes Fødder kunne ikke blive i hendes Hus.
Vill er hun og kåt; hennes føtter er ikke i ro i hennes hus.
12 Stundom er hun ude, stundom paa Gaderne og lurer ved alle Hjørner.
Snart er hun på gater, snart på torver, og ved hvert hjørne lurer hun.
13 Og hun tog fat paa ham og kyssede ham, hun gjorde sit Ansigt frækt og sagde til ham:
Og hun tok fatt på ham og kysset ham, og med frekt åsyn sa hun til ham:
14 Der paalaa mig Takoffer, i Dag har jeg betalt mine Løfter;
Takkoffer skulde jeg bære frem, og idag har jeg innfridd mine løfter;
15 derfor er jeg gaaet ud at møde dig, at søge dit Ansigt, og jeg har fundet dig.
derfor gikk jeg ut for å møte dig, for å søke dig op, og jeg fant dig.
16 Jeg har redet mit Leje med Tæpper, med stribet Tøj af Garn fra Ægypten;
Jeg har bredt tepper over min seng, brokete tepper av egyptisk garn.
17 jeg har overstænket min Seng med Myrra. Aloe og Kanel;
Jeg har strødd mitt leie med myrra, aloë og kanel.
18 kom, lader os beruse os i Kærlighed indtil Morgenen, lader os forlyste os i Elskov;
Kom, la oss beruse oss i kjærlighet inntil morgenen, fryde oss i elskov!
19 thi Manden er ikke hjemme, han er faren lang Vej bort;
For min mann er ikke hjemme, han er reist langt bort;
20 han tog Pengeknuden med sig, han kommer hjem til Fuldmaanedagen.
pengepungen tok han med sig, først ved fullmåne kommer han hjem.
21 Hun bøjede ham med sin megen Overtalelse, tilskyndte ham med sine smigrende Læber.
Hun fikk lokket ham ved sin sterke overtalelse, ved sine glatte leber forførte hun ham.
22 Hvo der hastelig gaar efter hende, kommer som Oksen til Slagterbænken og som i Fodlænken, der er til Daarens Tugtelse,
Han følger henne straks, lik en okse som går til slakterbenken, som i fotjern, hvormed dåren tuktes,
23 indtil en Pil sønderskærer hans Lever; ligesom Fuglen skynder sig til Snaren og ved ikke, at det gælder dens Liv.
inntil pilen kløver hans lever - likesom fuglen haster til snaren og ikke vet at det gjelder dens liv.
24 Saa hører mig nu, I Børn! og agter paa min Munds Ord!
Så hør nu på mig, barn, og akt på min munns ord!
25 Lad dit Hjerte ikke vige af til hendes Veje, lad dig ikke forvildes paa hendes Stier;
La ikke ditt hjerte vende sig til hennes veier, forvill dig ikke inn på hennes stier!
26 thi mange ere de gennemborede, som hun har fældet, og mangfoldige alle de, hun har ihjelslaget.
For mange som har fått ulivssår, har hun fellet, og mangfoldige er de hun har slått ihjel;
