Ordsprogene 7
1 Min Søn! bevar mine Ord, og gem mine Bud hos dig.
O anake, ambeno o entakoo, vaho akafiro ama’o ao o fepèkoo;
2 Hold mine Bud, saa skal du leve, og min Lov som din Øjesten.
Fejaño o lilikoo vaho miveloma, naho i Fañòhakoy manahake ty sainte maso’o;
3 Bind dem om dine Fingre, skriv dem paa dit Hjertes Tavle!
Arohizo an-drambon-taña’o, sokiro an-takelan-tro’o.
4 Sig til Visdommen: Du er min Søster, og Forstanden kalde du din Kynding;
Anò ty hoe ty hihitse; Rahavaveko irehe; vaho tokavo ty hoe: Rañetse, ty hilala,
5 for at den maa bevare dig fra en fremmed Kvinde, fra en ubekendt, som gør sine Ord glatte.
hikalaña’ iareo azo tsy ho ami’ty tsimirirañe, tsy ho amy ambahiny malama firehakey.
6 Thi jeg saa ud af mit Hus's Vindu, igennem mit Gitter;
Izaho an-dalan-keden-akibako ao nitilihitse an-tsingarakarake,
7 og jeg saa iblandt de uerfarne, jeg blev var iblandt Sønnerne et ungt Menneske, som fattedes Forstand,
naho nisamba añivo’ o trentrañeo, nijiloveko an-teñateña’ o gaon-dahio, ty ajalahy tsy aman-dron-doha,
8 og han gik forbi paa Gaden ved hendes Hjørne og skred frem ad Vejen til hendes Hus,
nitsake ty lalañe mioza an-kotso’e mb’eo, vaho nikopile mb’an-dalan-tsileke mb’añ’akiba’e mb’eo,
9 i Tusmørket om Aftenen efter Dagen, midt i Natten og Mørket.
am-palipalitsieñe, ie ni-hariva ty andro, amy haien-kaleñe nimoromoroñey.
10 Og se, en Kvinde mødte ham i Horesmykke og underfundig i Hjertet,
Le heheke ty rakemba mifanalaka ama’e, mihamiñe hoe tsimirirañe, hakalitahañe ty an-tro’e ao.
11 støjende og ustyrlig, hendes Fødder kunne ikke blive i hendes Hus.
Ie mitazataza naho miola, tsy mimoneñe añ’akiba’e ao o tombo’eo;
12 Stundom er hun ude, stundom paa Gaderne og lurer ved alle Hjørner.
mbore an-dalañey, mbore an-kiririsa, mijeke amy ze atao fitsileañe.
13 Og hun tog fat paa ham og kyssede ham, hun gjorde sit Ansigt frækt og sagde til ham:
Fejañe’e i lahiy naho orofa’e vaho anoe’e ty hoe an-tarehe miriñake:
14 Der paalaa mig Takoffer, i Dag har jeg betalt mine Løfter;
Amako ty soron-kanintsiñe vaho navahako anindroany o nifantàkoo;
15 derfor er jeg gaaet ud at møde dig, at søge dit Ansigt, og jeg har fundet dig.
aa le niakatse iraho hifañaoñan-tika, hitsoehako ty tarehe’o; heheke te tendreke.
16 Jeg har redet mit Leje med Tæpper, med stribet Tøj af Garn fra Ægypten;
Fa nilafihako i tihikoy, an-deny maviabiake boak’ e Mitsraime.
17 jeg har overstænket min Seng med Myrra. Aloe og Kanel;
Fa namitsezako rame ty fandreako, voñem-bahoñe naho romba.
18 kom, lader os beruse os i Kærlighed indtil Morgenen, lader os forlyste os i Elskov;
Antao ito higenoke ty hatea ampara’ te porea’ ty maraindray; antato hifalefale an-katea.
19 thi Manden er ikke hjemme, han er faren lang Vej bort;
Tsy añ’anjomba ao ty valiko, fa nifokofoko añe,
20 han tog Pengeknuden med sig, han kommer hjem til Fuldmaanedagen.
Ninday drala an-koroñe, vaho tsy himpoly naho tsy zava-volañe.
21 Hun bøjede ham med sin megen Overtalelse, tilskyndte ham med sine smigrende Læber.
An-tsiriry maro ty anigiha’e; an-tsoñi’e mamolavola ty anjira’e aze.
22 Hvo der hastelig gaar efter hende, kommer som Oksen til Slagterbænken og som i Fodlænken, der er til Daarens Tugtelse,
Orihe’ i ajalahiy amy zao, misìtse mb’eo hoe añombe ho lentañe, hoe ty gege an-dongòke ho liloveñe,
23 indtil en Pil sønderskærer hans Lever; ligesom Fuglen skynder sig til Snaren og ved ikke, at det gælder dens Liv.
ampara’ te trofahañ’ ana-pale ty ate’e; hoe kibo mibororoñe mb’am-palàñe mb’eo, amoea’e t’ie famoeam-piay.
24 Saa hører mig nu, I Børn! og agter paa min Munds Ord!
Ie amy zao ry anakoo, tsanoño iraho, vaho tsendreño ty entam-bavako.
25 Lad dit Hjerte ikke vige af til hendes Veje, lad dig ikke forvildes paa hendes Stier;
Ko ado’o hivio mb’an-dala’e mb’eo ty tro’o; ko mandifike mb’añ’oloñolo’e mb’eo;
26 thi mange ere de gennemborede, som hun har fældet, og mangfoldige alle de, hun har ihjelslaget.
amy te maro ty tsinipo’e nifotsake, vaho tsifotofoto o navetra’eo.
