Ordsprogene 7
1 Min Søn! bevar mine Ord, og gem mine Bud hos dig.
Mutabani nyweeza ebigambo byange, era okuumenga ebiragiro byange.
2 Hold mine Bud, saa skal du leve, og min Lov som din Øjesten.
Kwata ebiragiro byange obeere mulamu, n’amateeka gange ogakuume ng’emmunye y’eriiso lyo;
3 Bind dem om dine Fingre, skriv dem paa dit Hjertes Tavle!
togalekanga kuva mu ngalo zo, gawandiike ku mutima gwo.
4 Sig til Visdommen: Du er min Søster, og Forstanden kalde du din Kynding;
Amagezi gatwalire ddala nga mwannyoko, n’okutegeera, ng’owooluganda ow’omu kika kyo.
5 for at den maa bevare dig fra en fremmed Kvinde, fra en ubekendt, som gør sine Ord glatte.
Binaakuwonyanga omukazi omwenzi, omukazi omutambuze awaanawaana n’ebigambo ebisendasenda.
6 Thi jeg saa ud af mit Hus's Vindu, igennem mit Gitter;
Lumu nnali nnyimiridde ku ddirisa ly’ennyumba yange.
7 og jeg saa iblandt de uerfarne, jeg blev var iblandt Sønnerne et ungt Menneske, som fattedes Forstand,
Ne ndaba mu bavubuka abatoototo, omulenzi atalina magezi,
8 og han gik forbi paa Gaden ved hendes Hjørne og skred frem ad Vejen til hendes Hus,
ng’ayita mu luguudo okumpi n’akafo k’omukazi omwenzi, n’akwata ekkubo eridda ku nnyumba y’omukazi oyo,
9 i Tusmørket om Aftenen efter Dagen, midt i Natten og Mørket.
olw’eggulo ng’obudde buzibye, ekizikiza nga kikutte.
10 Og se, en Kvinde mødte ham i Horesmykke og underfundig i Hjertet,
Awo omukazi n’ajja okumusisinkana ng’ayambadde nga malaaya, ng’ajjudde ebirowoozo eby’obukaba mu mutima gwe.
11 støjende og ustyrlig, hendes Fødder kunne ikke blive i hendes Hus.
Omukazi omukalukalu, atambulatambula ennyo atabeerako waka,
12 Stundom er hun ude, stundom paa Gaderne og lurer ved alle Hjørner.
wuuyo mu luguudo, wuuyo mu bifo ebikuŋŋaanirwamu, mu buli kafo konna ng’ateega!
13 Og hun tog fat paa ham og kyssede ham, hun gjorde sit Ansigt frækt og sagde til ham:
N’amuvumbagira, n’amunywegera era ng’amutunuulidde nkaliriza n’amaaso agatatya n’amugamba nti:
14 Der paalaa mig Takoffer, i Dag har jeg betalt mine Løfter;
“Nnina ssaddaaka ez’ebiweebwayo olw’emirembe, leero ntukiriza obweyamo bwange.
15 derfor er jeg gaaet ud at møde dig, at søge dit Ansigt, og jeg har fundet dig.
Noolwekyo nzize okukusisinkana, mbadde njagala nnyo okukulaba, era kaakano nkusanze.
16 Jeg har redet mit Leje med Tæpper, med stribet Tøj af Garn fra Ægypten;
Obuliri bwange mbwaze bulungi n’engoye eza linena ava mu Misiri.
17 jeg har overstænket min Seng med Myrra. Aloe og Kanel;
Mbukubye n’akaloosa, n’omugavu, n’obubaane, ne kinamoni, ne kalifuuwa.
18 kom, lader os beruse os i Kærlighed indtil Morgenen, lader os forlyste os i Elskov;
Jjangu tuwoomerwe omukwano okutuusa obudde okukya; leka twesanyuse ffembi mu mukwano.
19 thi Manden er ikke hjemme, han er faren lang Vej bort;
Kubanga baze taliiyo eka; yatambula olugendo luwanvu:
20 han tog Pengeknuden med sig, han kommer hjem til Fuldmaanedagen.
Yagenda n’ensawo y’ensimbi; era alikomawo nga wayiseewo wiiki bbiri.”
21 Hun bøjede ham med sin megen Overtalelse, tilskyndte ham med sine smigrende Læber.
Yamusendasenda n’ebigambo ebisikiriza; n’amuwabya n’ebigambo ebiwoomerera.
22 Hvo der hastelig gaar efter hende, kommer som Oksen til Slagterbænken og som i Fodlænken, der er til Daarens Tugtelse,
Amangwago omuvubuka n’amugoberera ng’ente etwalibwa okuttibwa obanga empeewo egwa mu mutego,
23 indtil en Pil sønderskærer hans Lever; ligesom Fuglen skynder sig til Snaren og ved ikke, at det gælder dens Liv.
okutuusa akasaale lwe kafumita ekibumba kyayo, ng’akanyonyi bwe kanguwa okugwa mu mutego, so tamanyi ng’alifiirwa obulamu bwe.
24 Saa hører mig nu, I Børn! og agter paa min Munds Ord!
Kaakano nno batabani bange mumpulirize, era musseeyo nnyo omwoyo eri ebigambo byange.
25 Lad dit Hjerte ikke vige af til hendes Veje, lad dig ikke forvildes paa hendes Stier;
Temukkiriza mitima gyammwe kugoberera bigambo bye; temukkiriza bigere byammwe kukyamira mu makubo ge.
26 thi mange ere de gennemborede, som hun har fældet, og mangfoldige alle de, hun har ihjelslaget.
Kubanga bangi bazikiridde, ddala ab’amaanyi bangi bagudde.
