< Ordsprogene 7 >
1 Min Søn! bevar mine Ord, og gem mine Bud hos dig.
fili mi custodi sermones meos et praecepta mea reconde tibi
2 Hold mine Bud, saa skal du leve, og min Lov som din Øjesten.
serva mandata mea et vives et legem meam quasi pupillam oculi tui
3 Bind dem om dine Fingre, skriv dem paa dit Hjertes Tavle!
liga eam in digitis tuis scribe illam in tabulis cordis tui
4 Sig til Visdommen: Du er min Søster, og Forstanden kalde du din Kynding;
dic sapientiae soror mea es et prudentiam voca amicam tuam
5 for at den maa bevare dig fra en fremmed Kvinde, fra en ubekendt, som gør sine Ord glatte.
ut custodiat te a muliere extranea et ab aliena quae verba sua dulcia facit
6 Thi jeg saa ud af mit Hus's Vindu, igennem mit Gitter;
de fenestra enim domus meae per cancellos prospexi
7 og jeg saa iblandt de uerfarne, jeg blev var iblandt Sønnerne et ungt Menneske, som fattedes Forstand,
et video parvulos considero vecordem iuvenem
8 og han gik forbi paa Gaden ved hendes Hjørne og skred frem ad Vejen til hendes Hus,
qui transit in platea iuxta angulum et propter viam domus illius graditur
9 i Tusmørket om Aftenen efter Dagen, midt i Natten og Mørket.
in obscuro advesperascente die in noctis tenebris et caligine
10 Og se, en Kvinde mødte ham i Horesmykke og underfundig i Hjertet,
et ecce mulier occurrit illi ornatu meretricio praeparata ad capiendas animas garrula et vaga
11 støjende og ustyrlig, hendes Fødder kunne ikke blive i hendes Hus.
quietis inpatiens nec valens in domo consistere pedibus suis
12 Stundom er hun ude, stundom paa Gaderne og lurer ved alle Hjørner.
nunc foris nunc in plateis nunc iuxta angulos insidians
13 Og hun tog fat paa ham og kyssede ham, hun gjorde sit Ansigt frækt og sagde til ham:
adprehensumque deosculatur iuvenem et procaci vultu blanditur dicens
14 Der paalaa mig Takoffer, i Dag har jeg betalt mine Løfter;
victimas pro salute debui hodie reddidi vota mea
15 derfor er jeg gaaet ud at møde dig, at søge dit Ansigt, og jeg har fundet dig.
idcirco egressa sum in occursum tuum desiderans te videre et repperi
16 Jeg har redet mit Leje med Tæpper, med stribet Tøj af Garn fra Ægypten;
intexui funibus lectum meum stravi tapetibus pictis ex Aegypto
17 jeg har overstænket min Seng med Myrra. Aloe og Kanel;
aspersi cubile meum murra et aloe et cinnamomo
18 kom, lader os beruse os i Kærlighed indtil Morgenen, lader os forlyste os i Elskov;
veni inebriemur uberibus donec inlucescat dies et fruamur cupitis amplexibus
19 thi Manden er ikke hjemme, han er faren lang Vej bort;
non est enim vir in domo sua abiit via longissima
20 han tog Pengeknuden med sig, han kommer hjem til Fuldmaanedagen.
sacculum pecuniae secum tulit in die plenae lunae reversurus est domum suam
21 Hun bøjede ham med sin megen Overtalelse, tilskyndte ham med sine smigrende Læber.
inretivit eum multis sermonibus et blanditiis labiorum protraxit illum
22 Hvo der hastelig gaar efter hende, kommer som Oksen til Slagterbænken og som i Fodlænken, der er til Daarens Tugtelse,
statim eam sequitur quasi bos ductus ad victimam et quasi agnus lasciviens et ignorans quod ad vincula stultus trahatur
23 indtil en Pil sønderskærer hans Lever; ligesom Fuglen skynder sig til Snaren og ved ikke, at det gælder dens Liv.
donec transfigat sagitta iecur eius velut si avis festinet ad laqueum et nescit quia de periculo animae illius agitur
24 Saa hører mig nu, I Børn! og agter paa min Munds Ord!
nunc ergo fili audi me et adtende verba oris mei
25 Lad dit Hjerte ikke vige af til hendes Veje, lad dig ikke forvildes paa hendes Stier;
ne abstrahatur in viis illius mens tua neque decipiaris semitis eius
26 thi mange ere de gennemborede, som hun har fældet, og mangfoldige alle de, hun har ihjelslaget.
multos enim vulneratos deiecit et fortissimi quique interfecti sunt ab ea
27 Hendes Hus ere Veje til Dødsriget; de gaa ned til Dødens Kamre. (Sheol )
viae inferi domus eius penetrantes interiora mortis (Sheol )