Ordsprogene 7
1 Min Søn! bevar mine Ord, og gem mine Bud hos dig.
[Fili mi, custodi sermones meos, et præcepta mea reconde tibi. Fili,
2 Hold mine Bud, saa skal du leve, og min Lov som din Øjesten.
serva mandata mea, et vives; et legem meam quasi pupillam oculi tui:
3 Bind dem om dine Fingre, skriv dem paa dit Hjertes Tavle!
liga eam in digitis tuis, scribe illam in tabulis cordis tui.
4 Sig til Visdommen: Du er min Søster, og Forstanden kalde du din Kynding;
Dic sapientiæ: Soror mea es, et prudentiam voca amicam tuam:
5 for at den maa bevare dig fra en fremmed Kvinde, fra en ubekendt, som gør sine Ord glatte.
ut custodiant te a muliere extranea, et ab aliena quæ verba sua dulcia facit.
6 Thi jeg saa ud af mit Hus's Vindu, igennem mit Gitter;
De fenestra enim domus meæ per cancellos prospexi,
7 og jeg saa iblandt de uerfarne, jeg blev var iblandt Sønnerne et ungt Menneske, som fattedes Forstand,
et video parvulos; considero vecordem juvenem,
8 og han gik forbi paa Gaden ved hendes Hjørne og skred frem ad Vejen til hendes Hus,
qui transit per plateam juxta angulum et prope viam domus illius graditur:
9 i Tusmørket om Aftenen efter Dagen, midt i Natten og Mørket.
in obscuro, advesperascente die, in noctis tenebris et caligine.
10 Og se, en Kvinde mødte ham i Horesmykke og underfundig i Hjertet,
Et ecce occurrit illi mulier ornatu meretricio, præparata ad capiendas animas: garrula et vaga,
11 støjende og ustyrlig, hendes Fødder kunne ikke blive i hendes Hus.
quietis impatiens, nec valens in domo consistere pedibus suis;
12 Stundom er hun ude, stundom paa Gaderne og lurer ved alle Hjørner.
nunc foris, nunc in plateis, nunc juxta angulos insidians.
13 Og hun tog fat paa ham og kyssede ham, hun gjorde sit Ansigt frækt og sagde til ham:
Apprehensumque deosculatur juvenem, et procaci vultu blanditur, dicens:
14 Der paalaa mig Takoffer, i Dag har jeg betalt mine Løfter;
Victimas pro salute vovi; hodie reddidi vota mea:
15 derfor er jeg gaaet ud at møde dig, at søge dit Ansigt, og jeg har fundet dig.
idcirco egressa sum in occursum tuum, desiderans te videre, et reperi.
16 Jeg har redet mit Leje med Tæpper, med stribet Tøj af Garn fra Ægypten;
Intexui funibus lectulum meum; stravi tapetibus pictis ex Ægypto:
17 jeg har overstænket min Seng med Myrra. Aloe og Kanel;
aspersi cubile meum myrrha, et aloë, et cinnamomo.
18 kom, lader os beruse os i Kærlighed indtil Morgenen, lader os forlyste os i Elskov;
Veni, inebriemur uberibus, et fruamur cupitis amplexibus donec illucescat dies.
19 thi Manden er ikke hjemme, han er faren lang Vej bort;
Non est enim vir in domo sua: abiit via longissima:
20 han tog Pengeknuden med sig, han kommer hjem til Fuldmaanedagen.
sacculum pecuniæ secum tulit; in die plenæ lunæ reversurus est in domum suam.
21 Hun bøjede ham med sin megen Overtalelse, tilskyndte ham med sine smigrende Læber.
Irretivit eum multis sermonibus, et blanditiis labiorum protraxit illum.
22 Hvo der hastelig gaar efter hende, kommer som Oksen til Slagterbænken og som i Fodlænken, der er til Daarens Tugtelse,
Statim eam sequitur quasi bos ductus ad victimam, et quasi agnus lasciviens, et ignorans quod ad vincula stultus trahatur:
23 indtil en Pil sønderskærer hans Lever; ligesom Fuglen skynder sig til Snaren og ved ikke, at det gælder dens Liv.
donec transfigat sagitta jecur ejus, velut si avis festinet ad laqueum, et nescit quod de periculo animæ illius agitur.
24 Saa hører mig nu, I Børn! og agter paa min Munds Ord!
Nunc ergo, fili mi, audi me, et attende verbis oris mei.
25 Lad dit Hjerte ikke vige af til hendes Veje, lad dig ikke forvildes paa hendes Stier;
Ne abstrahatur in viis illius mens tua, neque decipiaris semitis ejus;
26 thi mange ere de gennemborede, som hun har fældet, og mangfoldige alle de, hun har ihjelslaget.
multos enim vulneratos dejecit, et fortissimi quique interfecti sunt ab ea.
