Ordsprogene 7
1 Min Søn! bevar mine Ord, og gem mine Bud hos dig.
Wen nutik, esam kas luk nu sum, ac nimet mulkunla ma nga fahk kom in oru.
2 Hold mine Bud, saa skal du leve, og min Lov som din Øjesten.
Oru ma nga fahk nu sum ac kom fah moul. Kom in karinganang mwe luti luk oana ma se ma saok oemeet sum.
3 Bind dem om dine Fingre, skriv dem paa dit Hjertes Tavle!
Sruokya mwe luti luk in wi kom pacl nukewa. Simusla insiom.
4 Sig til Visdommen: Du er min Søster, og Forstanden kalde du din Kynding;
Oru lalmwetmet uh in oana sie tamtael lom, ac etauk in oana mwet kawuk fototo lom.
5 for at den maa bevare dig fra en fremmed Kvinde, fra en ubekendt, som gør sine Ord glatte.
Ma inge ac sruokkomi liki mutan payuk kien mukul saya, ac kas in akmunas lalos.
6 Thi jeg saa ud af mit Hus's Vindu, igennem mit Gitter;
Sie pacl ah ke nga tuh ngetla ke winto in lohm sik ah,
7 og jeg saa iblandt de uerfarne, jeg blev var iblandt Sønnerne et ungt Menneske, som fattedes Forstand,
nga liye kutu mukul fusr su soenna oasr etauk la, na nga akilen sie selos su lalfon lumahl.
8 og han gik forbi paa Gaden ved hendes Hjørne og skred frem ad Vejen til hendes Hus,
El fahsr inkanek ah, apkuranyang nu ke lohm sin sie mutan.
9 i Tusmørket om Aftenen efter Dagen, midt i Natten og Mørket.
Ke ekela tukun lohsrani acn uh,
10 Og se, en Kvinde mødte ham i Horesmykke og underfundig i Hjertet,
mutan sac osun nu sel. El nuknuk oana sie mutan kosro su eis molin kosro lal, ac oasr nunak koluk se sel.
11 støjende og ustyrlig, hendes Fødder kunne ikke blive i hendes Hus.
El sie mutan ku nunak lal ac sumwekin, su lungsena forfor inkanek uh pacl nukewa,
12 Stundom er hun ude, stundom paa Gaderne og lurer ved alle Hjørner.
ku muta soano mwet ke sruwasrik inkanek uh. Kutu pacl uh el ac tu inkanek uh, ac kutu pacl ke nien kuka.
13 Og hun tog fat paa ham og kyssede ham, hun gjorde sit Ansigt frækt og sagde til ham:
El kaokma mukul fusr sac ac ngok mutal. El ngetang suilya ac fahk,
14 Der paalaa mig Takoffer, i Dag har jeg betalt mine Løfter;
“Nga oru tari mwe kisa luk misenge, ac ikwa kac uh oasr yuruk.
15 derfor er jeg gaaet ud at møde dig, at søge dit Ansigt, og jeg har fundet dig.
Na nga tuku suk kom mweyen nga ke osun nu sum, na pa nga sun kom.
16 Jeg har redet mit Leje med Tæpper, med stribet Tøj af Garn fra Ægypten;
Nga lohala tari mwe oan kiuk ke kaot linen tuhntun Egypt me.
17 jeg har overstænket min Seng med Myrra. Aloe og Kanel;
Nga fwela ke ono keng ma orekla ke myrrh, aloes, ac cinnamon.
18 kom, lader os beruse os i Kærlighed indtil Morgenen, lader os forlyste os i Elskov;
Fahsru nga kom in oru lungse lasr fong nufon se. Kut in asruhila ac arulana pwar sie sin sie.
19 thi Manden er ikke hjemme, han er faren lang Vej bort;
Mukul tumuk uh wangin lohm ah — el som nu yen loessula.
20 han tog Pengeknuden med sig, han kommer hjem til Fuldmaanedagen.
El us mani na yohk welul ac el ac tia folok nwe ke wik luo.”
21 Hun bøjede ham med sin megen Overtalelse, tilskyndte ham med sine smigrende Læber.
Na el srifella ke kas emwem lal, ac mwet fusr sac welulla.
22 Hvo der hastelig gaar efter hende, kommer som Oksen til Slagterbænken og som i Fodlænken, der er til Daarens Tugtelse,
El sa na in fahsr tokol oana soko ox kokola nu ke anwuki, ku oana soko deer ma sroang nu in kwasrip
23 indtil en Pil sønderskærer hans Lever; ligesom Fuglen skynder sig til Snaren og ved ikke, at det gælder dens Liv.
ac osra in pisr uh ac fakisya insial. El oana sie won su fahsryang nu in sie nwek ac tia etu lah moul lal oan in fosrnga.
24 Saa hører mig nu, I Børn! og agter paa min Munds Ord!
Ke ma inge, wen nutik, porongeyu, ac lohang nu ke ma nga fahk.
25 Lad dit Hjerte ikke vige af til hendes Veje, lad dig ikke forvildes paa hendes Stier;
Nik kom lela sie mutan ouinge in eisla insiom. Nimet kuhfla nu yorol.
26 thi mange ere de gennemborede, som hun har fældet, og mangfoldige alle de, hun har ihjelslaget.
El kunausla mukul puspis tari, ac pus na selos misa.
