Ordsprogene 7
1 Min Søn! bevar mine Ord, og gem mine Bud hos dig.
我子よわが言をまもり我が誡命を汝の心にたくはへよ
2 Hold mine Bud, saa skal du leve, og min Lov som din Øjesten.
我が誠命をまもりで生命をえよ 我法を守ること汝の眸子を守るが如くせよ
3 Bind dem om dine Fingre, skriv dem paa dit Hjertes Tavle!
これを汝の指にむすび これを汝の心の碑に銘せ
4 Sig til Visdommen: Du er min Søster, og Forstanden kalde du din Kynding;
なんぢ智慧にむかひて汝はわが姉妹なりといひ 明理にむかひて汝はわが友なりといへ
5 for at den maa bevare dig fra en fremmed Kvinde, fra en ubekendt, som gør sine Ord glatte.
さらば汝をまもりて淫婦にまよはざらしめ 言をもて媚る娼妓にとほざからしめん
6 Thi jeg saa ud af mit Hus's Vindu, igennem mit Gitter;
われ我室の牖により檑子よりのぞきて
7 og jeg saa iblandt de uerfarne, jeg blev var iblandt Sønnerne et ungt Menneske, som fattedes Forstand,
拙き者のうち幼弱者のうちに一人の智慧なき者あるを観たり
8 og han gik forbi paa Gaden ved hendes Hjørne og skred frem ad Vejen til hendes Hus,
彼衢をすぎ婦の門にちかづき其家の路にゆき
9 i Tusmørket om Aftenen efter Dagen, midt i Natten og Mørket.
黄昏に半宵に夜半に黒暗の中にあるけり
10 Og se, en Kvinde mødte ham i Horesmykke og underfundig i Hjertet,
時に娼妓の衣を着たる狡らなる婦かれにあふ
11 støjende og ustyrlig, hendes Fødder kunne ikke blive i hendes Hus.
この婦は譁しくしてつつしみなく 其足は家に止らず
12 Stundom er hun ude, stundom paa Gaderne og lurer ved alle Hjørner.
あるときは衢にあり 或時はひろばにあり すみずみにたちて人をうかがふ
13 Og hun tog fat paa ham og kyssede ham, hun gjorde sit Ansigt frækt og sagde til ham:
この婦かれをひきて接吻し恥しらぬ面をもていひけるは
14 Der paalaa mig Takoffer, i Dag har jeg betalt mine Løfter;
われ酬恩祭を献げ今日すでにわが誓願を償せり
15 derfor er jeg gaaet ud at møde dig, at søge dit Ansigt, og jeg har fundet dig.
これによりて我なんぢを迎へんとていで 汝の面をたづねて汝に逢へり
16 Jeg har redet mit Leje med Tæpper, med stribet Tøj af Garn fra Ægypten;
わが榻には美しき褥およびエジプトの文枲をしき
17 jeg har overstænket min Seng med Myrra. Aloe og Kanel;
沒薬蘆薈桂皮をもて我が榻にそそげり
18 kom, lader os beruse os i Kærlighed indtil Morgenen, lader os forlyste os i Elskov;
來れわれら詰朝まで情をつくし愛をかよはして相なぐさめん
19 thi Manden er ikke hjemme, han er faren lang Vej bort;
そは夫は家にあらず遠く旅立して
20 han tog Pengeknuden med sig, han kommer hjem til Fuldmaanedagen.
手に金嚢をとれり 望月ならでは家に歸らじと
21 Hun bøjede ham med sin megen Overtalelse, tilskyndte ham med sine smigrende Læber.
多の婉言をもて惑し口唇の諂媚をもて誘へ
22 Hvo der hastelig gaar efter hende, kommer som Oksen til Slagterbænken og som i Fodlænken, der er til Daarens Tugtelse,
わかき人ただちにこれに隨へり あたかも牛の宰地にゆくが如く 愚なる者の桎梏をかけらるる爲にゆくが如し
23 indtil en Pil sønderskærer hans Lever; ligesom Fuglen skynder sig til Snaren og ved ikke, at det gælder dens Liv.
遂には矢その肝を刺さん 烏の速かに羅にいりてその生命を喪ふに至るを知ざるがごとし
24 Saa hører mig nu, I Børn! og agter paa min Munds Ord!
小子等よいま我にきけ 我が口の言に耳を傾けよ
25 Lad dit Hjerte ikke vige af til hendes Veje, lad dig ikke forvildes paa hendes Stier;
なんぢの心を淫婦の道にかたむくること勿れ またこれが徑に迷ふこと勿れ
26 thi mange ere de gennemborede, som hun har fældet, og mangfoldige alle de, hun har ihjelslaget.
そは彼は多の人を傷つけて仆せり 彼に殺されたる者ぞ多かる
