Ordsprogene 7
1 Min Søn! bevar mine Ord, og gem mine Bud hos dig.
Ɗana, ka kiyaye kalmomina ka kuma ajiye umarnaina a cikinka.
2 Hold mine Bud, saa skal du leve, og min Lov som din Øjesten.
Ka kiyaye umarnaina za ka kuwa rayu; ka tsare koyarwata kamar ƙwayar idonka.
3 Bind dem om dine Fingre, skriv dem paa dit Hjertes Tavle!
Ka daure su a yatsotsinka; ka rubuta su a allon zuciyarka.
4 Sig til Visdommen: Du er min Søster, og Forstanden kalde du din Kynding;
Ka faɗa wa hikima, “Ke’yar’uwata ce,” ka kuma kira fahimi danginka;
5 for at den maa bevare dig fra en fremmed Kvinde, fra en ubekendt, som gør sine Ord glatte.
za su kiyaye ka daga mazinaciya, daga mace marar aminci da kalmominta masu ɗaukan hankali.
6 Thi jeg saa ud af mit Hus's Vindu, igennem mit Gitter;
A tagar gidana na leƙa ta labule mai rammuka.
7 og jeg saa iblandt de uerfarne, jeg blev var iblandt Sønnerne et ungt Menneske, som fattedes Forstand,
Sai na gani a cikin marasa azanci, na lura a cikin samari, wani matashi wanda ba shi da hankali.
8 og han gik forbi paa Gaden ved hendes Hjørne og skred frem ad Vejen til hendes Hus,
Yana gangarawa a titi kusa da kusurwarta, yana tafiya a gefen wajen gidanta
9 i Tusmørket om Aftenen efter Dagen, midt i Natten og Mørket.
da magariba, yayinda rana tana fāɗuwa, yayinda duhun dare yana farawa.
10 Og se, en Kvinde mødte ham i Horesmykke og underfundig i Hjertet,
Sai ga mace ta fito don ta sadu da shi, saye da riga kamar karuwa shirye kuma don ta yaudare shi.
11 støjende og ustyrlig, hendes Fødder kunne ikke blive i hendes Hus.
(Ba ta jin tsoro, ko kuma kunya, ƙafafunta ba sa zama a gida;
12 Stundom er hun ude, stundom paa Gaderne og lurer ved alle Hjørner.
wani lokaci a titi, wani lokaci a dandali, tana yawo a kowace kusurwa.)
13 Og hun tog fat paa ham og kyssede ham, hun gjorde sit Ansigt frækt og sagde til ham:
Sai ta kama shi ta rungume shi da duban soyayya a fuskarta ta ce,
14 Der paalaa mig Takoffer, i Dag har jeg betalt mine Løfter;
“Ina da hadaya ta salama a gida; yau zan cika alkawarina.
15 derfor er jeg gaaet ud at møde dig, at søge dit Ansigt, og jeg har fundet dig.
Saboda haka na fito don in sadu da kai; na neme ka na kuma same ka!
16 Jeg har redet mit Leje med Tæpper, med stribet Tøj af Garn fra Ægypten;
Na lulluɓe gadona da lili masu launi dabam-dabam daga Masar.
17 jeg har overstænket min Seng med Myrra. Aloe og Kanel;
Na yayyafa turare a gadona da mur, aloyes da kuma kirfa.
18 kom, lader os beruse os i Kærlighed indtil Morgenen, lader os forlyste os i Elskov;
Zo, mu sha zurfin ƙauna har safe; bari mu ji wa ranmu daɗi da ƙauna!
19 thi Manden er ikke hjemme, han er faren lang Vej bort;
Mijina ba ya gida; ya yi tafiya mai nisa.
20 han tog Pengeknuden med sig, han kommer hjem til Fuldmaanedagen.
Ya ɗauki jakarsa cike da kuɗi ba zai kuwa dawo gida ba sai tsakiyar wata.”
21 Hun bøjede ham med sin megen Overtalelse, tilskyndte ham med sine smigrende Læber.
Da kalmomin rarrashi ta sa ya kauce; ta ɗauki hankalinsa da sulɓin maganarta.
22 Hvo der hastelig gaar efter hende, kommer som Oksen til Slagterbænken og som i Fodlænken, der er til Daarens Tugtelse,
Nan take, ya bi ta kamar saniyar da za a kai mayanka, kamar wawa zuwa wurin da za a ba shi horo
23 indtil en Pil sønderskærer hans Lever; ligesom Fuglen skynder sig til Snaren og ved ikke, at det gælder dens Liv.
sai da kibiya ta soki hantarsa, kamar tsuntsun da ya ruga cikin tarko, ba tare da sani zai zama sanadin ransa ba.
24 Saa hører mig nu, I Børn! og agter paa min Munds Ord!
Yanzu fa,’ya’yana, ku saurare ni; ku kasa kunne ga abin da nake faɗa.
25 Lad dit Hjerte ikke vige af til hendes Veje, lad dig ikke forvildes paa hendes Stier;
Kada ku bar zuciyarku ta juya zuwa hanyoyinta ko ku kauce zuwa hanyoyinta.
26 thi mange ere de gennemborede, som hun har fældet, og mangfoldige alle de, hun har ihjelslaget.
Ta zama sanadin fāɗuwar yawanci; kisan da ta yi ba ta ƙidayuwa.
