< Ordsprogene 7 >

1 Min Søn! bevar mine Ord, og gem mine Bud hos dig.
My son! Keep my sayings, And lay up my commands with you.
2 Hold mine Bud, saa skal du leve, og min Lov som din Øjesten.
Keep my commands, and live, And my law as the pupil of your eye.
3 Bind dem om dine Fingre, skriv dem paa dit Hjertes Tavle!
Bind them on your fingers, Write them on the tablet of your heart.
4 Sig til Visdommen: Du er min Søster, og Forstanden kalde du din Kynding;
Say to wisdom, “You [are] my sister.” And cry to understanding, “Relative!”
5 for at den maa bevare dig fra en fremmed Kvinde, fra en ubekendt, som gør sine Ord glatte.
To preserve you from a strange woman, From a stranger who has made her sayings smooth.
6 Thi jeg saa ud af mit Hus's Vindu, igennem mit Gitter;
For at a window of my house, I have looked out through my casement,
7 og jeg saa iblandt de uerfarne, jeg blev var iblandt Sønnerne et ungt Menneske, som fattedes Forstand,
And I see among the simple ones, I discern among the sons, A young man lacking understanding,
8 og han gik forbi paa Gaden ved hendes Hjørne og skred frem ad Vejen til hendes Hus,
Passing on in the street, near her corner, And the way [to] her house he steps,
9 i Tusmørket om Aftenen efter Dagen, midt i Natten og Mørket.
In the twilight—in the evening of day, In the darkness of night and blackness.
10 Og se, en Kvinde mødte ham i Horesmykke og underfundig i Hjertet,
And behold, a woman to meet him—(A harlot’s dress, and watchful of heart,
11 støjende og ustyrlig, hendes Fødder kunne ikke blive i hendes Hus.
She [is] noisy, and stubborn, her feet do not rest in her house.
12 Stundom er hun ude, stundom paa Gaderne og lurer ved alle Hjørner.
Now in an out-place, now in broad places, And she lies in wait near every corner)—
13 Og hun tog fat paa ham og kyssede ham, hun gjorde sit Ansigt frækt og sagde til ham:
And she laid hold on him and kissed him, She has hardened her face and says to him,
14 Der paalaa mig Takoffer, i Dag har jeg betalt mine Løfter;
“Sacrifices of peace-offerings [are] by me, Today I have completed my vows.
15 derfor er jeg gaaet ud at møde dig, at søge dit Ansigt, og jeg har fundet dig.
Therefore I have come forth to meet you, To earnestly seek your face, and I find you.
16 Jeg har redet mit Leje med Tæpper, med stribet Tøj af Garn fra Ægypten;
I decked my bed [with] ornamental coverings, Carved works—cotton of Egypt.
17 jeg har overstænket min Seng med Myrra. Aloe og Kanel;
I sprinkled my bed [with] myrrh, aloes, and cinnamon.
18 kom, lader os beruse os i Kærlighed indtil Morgenen, lader os forlyste os i Elskov;
Come, we are filled [with] love until the morning, We delight ourselves in loves.
19 thi Manden er ikke hjemme, han er faren lang Vej bort;
For the man is not in his house, He has gone on a long journey.
20 han tog Pengeknuden med sig, han kommer hjem til Fuldmaanedagen.
He has taken a bag of money in his hand, At the day of the new moon he comes to his house.”
21 Hun bøjede ham med sin megen Overtalelse, tilskyndte ham med sine smigrende Læber.
She turns him aside with the abundance of her speech, She forces him with the flattery of her lips.
22 Hvo der hastelig gaar efter hende, kommer som Oksen til Slagterbænken og som i Fodlænken, der er til Daarens Tugtelse,
He is going after her straight away, he comes as an ox to the slaughter, And as a chain to the discipline of a fool,
23 indtil en Pil sønderskærer hans Lever; ligesom Fuglen skynder sig til Snaren og ved ikke, at det gælder dens Liv.
Until an arrow splits his liver, As a bird has hurried to a snare, And has not known that it [is] for its life.
24 Saa hører mig nu, I Børn! og agter paa min Munds Ord!
And now, you sons, listen to me, And give attention to sayings of my mouth.
25 Lad dit Hjerte ikke vige af til hendes Veje, lad dig ikke forvildes paa hendes Stier;
Do not let your heart turn to her ways, Do not wander in her paths,
26 thi mange ere de gennemborede, som hun har fældet, og mangfoldige alle de, hun har ihjelslaget.
For many [are] the wounded she caused to fall, And mighty [are] all her slain ones.
27 Hendes Hus ere Veje til Dødsriget; de gaa ned til Dødens Kamre. (Sheol h7585)
The ways of Sheol—her house, Going down to inner chambers of death! (Sheol h7585)

< Ordsprogene 7 >