< Ordsprogene 7 >

1 Min Søn! bevar mine Ord, og gem mine Bud hos dig.
My sonne, keepe my wordes, and hide my commandements with thee.
2 Hold mine Bud, saa skal du leve, og min Lov som din Øjesten.
Keepe my commandements, and thou shalt liue, and mine instruction as the apple of thine eyes.
3 Bind dem om dine Fingre, skriv dem paa dit Hjertes Tavle!
Binde them vpon thy fingers, and write them vpon the table of thine heart.
4 Sig til Visdommen: Du er min Søster, og Forstanden kalde du din Kynding;
Say vnto wisedome, Thou art my sister: and call vnderstanding thy kinswoman,
5 for at den maa bevare dig fra en fremmed Kvinde, fra en ubekendt, som gør sine Ord glatte.
That they may keepe thee from the strange woman, euen from the stranger that is smoothe in her wordes.
6 Thi jeg saa ud af mit Hus's Vindu, igennem mit Gitter;
As I was in the window of mine house, I looked through my windowe,
7 og jeg saa iblandt de uerfarne, jeg blev var iblandt Sønnerne et ungt Menneske, som fattedes Forstand,
And I sawe among the fooles, and considered among the children a yong man destitute of vnderstanding,
8 og han gik forbi paa Gaden ved hendes Hjørne og skred frem ad Vejen til hendes Hus,
Who passed through the streete by her corner, and went toward her house,
9 i Tusmørket om Aftenen efter Dagen, midt i Natten og Mørket.
In the twilight in the euening, when the night began to be blacke and darke.
10 Og se, en Kvinde mødte ham i Horesmykke og underfundig i Hjertet,
And beholde, there met him a woman with an harlots behauiour, and subtill in heart.
11 støjende og ustyrlig, hendes Fødder kunne ikke blive i hendes Hus.
(She is babling and loud: whose feete can not abide in her house.
12 Stundom er hun ude, stundom paa Gaderne og lurer ved alle Hjørner.
Nowe she is without, nowe in the streetes, and lyeth in waite at euery corner)
13 Og hun tog fat paa ham og kyssede ham, hun gjorde sit Ansigt frækt og sagde til ham:
So she caught him and kissed him and with an impudent face said vnto him,
14 Der paalaa mig Takoffer, i Dag har jeg betalt mine Løfter;
I haue peace offerings: this day haue I payed my vowes.
15 derfor er jeg gaaet ud at møde dig, at søge dit Ansigt, og jeg har fundet dig.
Therefore came I forth to meete thee, that I might seeke thy face: and I haue found thee.
16 Jeg har redet mit Leje med Tæpper, med stribet Tøj af Garn fra Ægypten;
I haue deckt my bed with ornaments, carpets and laces of Egypt.
17 jeg har overstænket min Seng med Myrra. Aloe og Kanel;
I haue perfumed my bedde with myrrhe, aloes, and cynamom.
18 kom, lader os beruse os i Kærlighed indtil Morgenen, lader os forlyste os i Elskov;
Come, let vs take our fill of loue vntill the morning: let vs take our pleasure in daliance.
19 thi Manden er ikke hjemme, han er faren lang Vej bort;
For mine husband is not at home: he is gone a iourney farre off.
20 han tog Pengeknuden med sig, han kommer hjem til Fuldmaanedagen.
He hath taken with him a bagge of siluer, and will come home at the day appointed.
21 Hun bøjede ham med sin megen Overtalelse, tilskyndte ham med sine smigrende Læber.
Thus with her great craft she caused him to yeelde, and with her flattering lips she entised him.
22 Hvo der hastelig gaar efter hende, kommer som Oksen til Slagterbænken og som i Fodlænken, der er til Daarens Tugtelse,
And he followed her straight wayes, as an oxe that goeth to the slaughter, and as a foole to the stockes for correction,
23 indtil en Pil sønderskærer hans Lever; ligesom Fuglen skynder sig til Snaren og ved ikke, at det gælder dens Liv.
Till a dart strike through his liuer, as a bird hasteth to the snare, not knowing that he is in danger.
24 Saa hører mig nu, I Børn! og agter paa min Munds Ord!
Heare me now therefore, O children, and hearken to the wordes of my mouth.
25 Lad dit Hjerte ikke vige af til hendes Veje, lad dig ikke forvildes paa hendes Stier;
Let not thine heart decline to her wayes: wander thou not in her paths.
26 thi mange ere de gennemborede, som hun har fældet, og mangfoldige alle de, hun har ihjelslaget.
For shee hath caused many to fall downe wounded, and the strong men are all slaine by her.
27 Hendes Hus ere Veje til Dødsriget; de gaa ned til Dødens Kamre. (Sheol h7585)
Her house is the way vnto ye graue, which goeth downe to the chambers of death. (Sheol h7585)

< Ordsprogene 7 >