< Ordsprogene 7 >

1 Min Søn! bevar mine Ord, og gem mine Bud hos dig.
My son, keep my words, and lay up my precepts with thee. Son,
2 Hold mine Bud, saa skal du leve, og min Lov som din Øjesten.
Keep my commandments, and thou shalt live: and my law as the apple of thy eye:
3 Bind dem om dine Fingre, skriv dem paa dit Hjertes Tavle!
Bind it upon thy fingers, write it upon the tables of thy heart.
4 Sig til Visdommen: Du er min Søster, og Forstanden kalde du din Kynding;
Say to wisdom: Thou art my sister: and call prudence thy friend,
5 for at den maa bevare dig fra en fremmed Kvinde, fra en ubekendt, som gør sine Ord glatte.
That she may keep thee from the woman that is not thine, and from the stranger who sweeteneth her words.
6 Thi jeg saa ud af mit Hus's Vindu, igennem mit Gitter;
For I look out of the window of my house through the lattice,
7 og jeg saa iblandt de uerfarne, jeg blev var iblandt Sønnerne et ungt Menneske, som fattedes Forstand,
And I see little ones, I behold a foolish young man,
8 og han gik forbi paa Gaden ved hendes Hjørne og skred frem ad Vejen til hendes Hus,
Who passeth through the street by the corner, and goeth nigh the way of her house.
9 i Tusmørket om Aftenen efter Dagen, midt i Natten og Mørket.
In the dark, when it grows late, in the darkness and obscurity of the night,
10 Og se, en Kvinde mødte ham i Horesmykke og underfundig i Hjertet,
And behold a woman meeteth him in harlot’s attire prepared to deceive souls; talkative and wandering,
11 støjende og ustyrlig, hendes Fødder kunne ikke blive i hendes Hus.
Not bearing to be quiet, not able to abide still at home,
12 Stundom er hun ude, stundom paa Gaderne og lurer ved alle Hjørner.
Now abroad, now in the streets, now lying in wait near the corners.
13 Og hun tog fat paa ham og kyssede ham, hun gjorde sit Ansigt frækt og sagde til ham:
And catching the young man, she kisseth him, and with an impudent face, flattereth, saying:
14 Der paalaa mig Takoffer, i Dag har jeg betalt mine Løfter;
I vowed victims for prosperity, this day I have paid my vows.
15 derfor er jeg gaaet ud at møde dig, at søge dit Ansigt, og jeg har fundet dig.
Therefore I am come out to meet thee, desirous to see thee, and I have found thee.
16 Jeg har redet mit Leje med Tæpper, med stribet Tøj af Garn fra Ægypten;
I have woven my bed with cords, I have covered it with painted tapestry, brought from Egypt.
17 jeg har overstænket min Seng med Myrra. Aloe og Kanel;
I have perfumed my bed with myrrh, aloes, and cinnamon.
18 kom, lader os beruse os i Kærlighed indtil Morgenen, lader os forlyste os i Elskov;
Come, let us be inebriated with the breasts, and let us enjoy the desired embraces, till the day appear.
19 thi Manden er ikke hjemme, han er faren lang Vej bort;
For my husband is not at home, he is gone a very long journey.
20 han tog Pengeknuden med sig, han kommer hjem til Fuldmaanedagen.
He took with him a bag of money: he mill return home the day of the full moon.
21 Hun bøjede ham med sin megen Overtalelse, tilskyndte ham med sine smigrende Læber.
She entangled him with many words, and drew him away with the flattery of her lips.
22 Hvo der hastelig gaar efter hende, kommer som Oksen til Slagterbænken og som i Fodlænken, der er til Daarens Tugtelse,
Immediately he followeth her as an ox led to be a victim, and as a lamb playing the wanton, and not knowing that he is drawn like a fool to bonds,
23 indtil en Pil sønderskærer hans Lever; ligesom Fuglen skynder sig til Snaren og ved ikke, at det gælder dens Liv.
Till the arrow pierce his liver: as if a bird should make haste to the snare, and knoweth not that his life is in danger.
24 Saa hører mig nu, I Børn! og agter paa min Munds Ord!
Now therefore, my son, hear me, and attend to the words of my mouth.
25 Lad dit Hjerte ikke vige af til hendes Veje, lad dig ikke forvildes paa hendes Stier;
Let not thy mind be drawn away in her ways: neither be thou deceived with her paths.
26 thi mange ere de gennemborede, som hun har fældet, og mangfoldige alle de, hun har ihjelslaget.
For she hath cast down many wounded, and the strongest have been slain by her.
27 Hendes Hus ere Veje til Dødsriget; de gaa ned til Dødens Kamre. (Sheol h7585)
Her house is the way to hell, reaching even to the inner chambers of death. (Sheol h7585)

< Ordsprogene 7 >