Ordsprogene 7
1 Min Søn! bevar mine Ord, og gem mine Bud hos dig.
Wuoda, rit wechena kendo ipand chikena e chunyi.
2 Hold mine Bud, saa skal du leve, og min Lov som din Øjesten.
Rit chikena to ibiro bedo mangima; rit puonjna mana kaka dirit tong wangʼi.
3 Bind dem om dine Fingre, skriv dem paa dit Hjertes Tavle!
Twegi e lith lweti kendo ndikgi e chunyi maiye.
4 Sig til Visdommen: Du er min Søster, og Forstanden kalde du din Kynding;
Wach ne rieko niya, “In e nyaminwa,” to luong ngʼeyo tiend wach ni watni;
5 for at den maa bevare dig fra en fremmed Kvinde, fra en ubekendt, som gør sine Ord glatte.
ginimi itangʼ ni dhako ma jachode, inibed mabor gi dhako mabayo kaachiel, kod wechene malombo ji.
6 Thi jeg saa ud af mit Hus's Vindu, igennem mit Gitter;
Ka nangʼicho oko gie dirisa mar oda,
7 og jeg saa iblandt de uerfarne, jeg blev var iblandt Sønnerne et ungt Menneske, som fattedes Forstand,
ne aneno e dier joma ngʼeyogi tin, ne afwenyo e dier yawuowi matindo, rawera maonge gi rieko.
8 og han gik forbi paa Gaden ved hendes Hjørne og skred frem ad Vejen til hendes Hus,
Ne owuotho e wangʼ yo makadho but od dhakono, kowuotho kochiko od dhakono,
9 i Tusmørket om Aftenen efter Dagen, midt i Natten og Mørket.
ka piny ngʼiringʼiri, ka piny dwaro yuso, e kindeno ma mudho mako piny.
10 Og se, en Kvinde mødte ham i Horesmykke og underfundig i Hjertet,
Eka apoya nono dhakono nowuok mondo oromne, korwakore kaka ochot mopongʼ gi paro marach.
11 støjende og ustyrlig, hendes Fødder kunne ikke blive i hendes Hus.
En dhako ma wangʼe tek kendo maonge wichkuot, tiendene susni ma ok obed e ot;
12 Stundom er hun ude, stundom paa Gaderne og lurer ved alle Hjørner.
sani onene e yo, to bangʼ sa matin en kuonde chokruok, kendo e kuonde mopondo duto oyudore.
13 Og hun tog fat paa ham og kyssede ham, hun gjorde sit Ansigt frækt og sagde til ham:
Omiyo nokwake mi onyodhe, gi wangʼ matek, nowachone niya:
14 Der paalaa mig Takoffer, i Dag har jeg betalt mine Løfter;
“An gi misango mar lalruok e oda, kawuononi asechopo singruok maga.
15 derfor er jeg gaaet ud at møde dig, at søge dit Ansigt, og jeg har fundet dig.
Omiyo ne abiro mondo arom kodi, asemanyi to koro aseyudi!
16 Jeg har redet mit Leje med Tæpper, med stribet Tøj af Garn fra Ægypten;
Asepedho kitandana gi suke mokikokiko moa Misri.
17 jeg har overstænket min Seng med Myrra. Aloe og Kanel;
Asekiro moo e kitandana, gin modhi mangʼeny mangʼwe ngʼar gi mane-mane kod obala ndago.
18 kom, lader os beruse os i Kærlighed indtil Morgenen, lader os forlyste os i Elskov;
Bi, wadhi wayud mor mar hera nyaka piny ru, mondo wabed mamor ka wawinjo maber e hera!
19 thi Manden er ikke hjemme, han er faren lang Vej bort;
Chwora ok nitiere dala; osedhiyo e wuoth mabor.
20 han tog Pengeknuden med sig, han kommer hjem til Fuldmaanedagen.
Nokawo mifukone mopongʼ gi pesa, kendo ok obi duogo dala nyaka bangʼ ndalo mogwarore.”
21 Hun bøjede ham med sin megen Overtalelse, tilskyndte ham med sine smigrende Læber.
Kamano, dhakono nowuonde gi weche mamit; mi nohoye kendo odhi kode.
22 Hvo der hastelig gaar efter hende, kommer som Oksen til Slagterbænken og som i Fodlænken, der er til Daarens Tugtelse,
Gikanyono noluwe kodhi kode mana ka rwadh bwoch mitero kar yengʼo, kata ka mwanda madonjo e obeto
23 indtil en Pil sønderskærer hans Lever; ligesom Fuglen skynder sig til Snaren og ved ikke, at det gælder dens Liv.
nyaka asere chwowe mahob chunye, kata ka winyo madhiyo e obadho ma ochikne, ka ok ongʼeyo ni ngimane ni e tho!
24 Saa hører mig nu, I Børn! og agter paa min Munds Ord!
Koro un yawuota winjauru, chikuru itu ne gima awacho.
25 Lad dit Hjerte ikke vige af til hendes Veje, lad dig ikke forvildes paa hendes Stier;
Kik uyie mondo chunyu odhi e yorene, kata bayo e yorene.
26 thi mange ere de gennemborede, som hun har fældet, og mangfoldige alle de, hun har ihjelslaget.
Oseketho ngima ji mangʼeny, kendo osemiyo ji mathoth mak kwanre otho.
