< Ordsprogene 7 >
1 Min Søn! bevar mine Ord, og gem mine Bud hos dig.
Kachapa, kathumop hi juijin, kathupeh chengse jong gou chin in ching jing-in.
2 Hold mine Bud, saa skal du leve, og min Lov som din Øjesten.
Kathupeh chengse hinna nanei thei nadin nit jing in, kathuhil chengse namit chang naki chintup bang in chingtup in.
3 Bind dem om dine Fingre, skriv dem paa dit Hjertes Tavle!
Hichengse chu nasuhmil lou nadin khutjem bun kibun lang, nalungthim gil sunga lekhajem bang in kijih lut in.
4 Sig til Visdommen: Du er min Søster, og Forstanden kalde du din Kynding;
Chihna hi naso pinu bang in ngailun, chule nagol ngaitah banga nakisem ding ahi.
5 for at den maa bevare dig fra en fremmed Kvinde, fra en ubekendt, som gør sine Ord glatte.
Hichun numei jong hoa kon navendoh ding, pasal toh jonthanhoi bol numeia kon chu nahoidoh ding ahi.
6 Thi jeg saa ud af mit Hus's Vindu, igennem mit Gitter;
Kain bang-kot akon kagal vet'a, polam kavet a hileh,
7 og jeg saa iblandt de uerfarne, jeg blev var iblandt Sønnerne et ungt Menneske, som fattedes Forstand,
Japi lah'a jong kamun, gollhang ho kititna mun'a jong kamun, lungthim bei gollhang khat aum in ahi.
8 og han gik forbi paa Gaden ved hendes Hjørne og skred frem ad Vejen til hendes Hus,
Amapa chu, numei jong-nu inlam achun avah lejin, hiche numeinu in-jotna lam chu ajon jitai.
9 i Tusmørket om Aftenen efter Dagen, midt i Natten og Mørket.
Jingkah khovah then then in jong, nilhah lam in jong, jan muthim lah'a jong, hiche lam'a chun ache jitan ahi.
10 Og se, en Kvinde mødte ham i Horesmykke og underfundig i Hjertet,
Chuin numei khat in amudoh tan, amanu chu noti-von a kivon, a-lua pon akikhuh in ahi.
11 støjende og ustyrlig, hendes Fødder kunne ikke blive i hendes Hus.
Hiche nuchu thunung lou khop in, jum le ja jong helouvin, in-a um thim thei louva keng javelvul a um ahi.
12 Stundom er hun ude, stundom paa Gaderne og lurer ved alle Hjørner.
Kholaija um'a igel laijin, kailhanga akimun, munthip ningkoi lah jenga mi achang lhih jin ahi.
13 Og hun tog fat paa ham og kyssede ham, hun gjorde sit Ansigt frækt og sagde til ham:
Gollhangpa chu amu teng angong koi pai ji-in, achop jitan, jum lou tah'in gollhangpa henga chun aseijin
14 Der paalaa mig Takoffer, i Dag har jeg betalt mine Løfter;
“Keiman chamna maicham sem ding tampi kaneijin, tuni hin kakitepna jouse pe tange,
15 derfor er jeg gaaet ud at møde dig, at søge dit Ansigt, og jeg har fundet dig.
Ajeh chu nangma velhih-a hung potdoh kahin, lunglhai sel'a nangma hol'a kahung chu, hikom-a kamutai.
16 Jeg har redet mit Leje med Tæpper, med stribet Tøj af Garn fra Ægypten;
Kajalkhun jong Egypt gam'a ponnem jemhoi tah'a kapha jolsel ahi.
17 jeg har overstænket min Seng med Myrra. Aloe og Kanel;
Kajalkhun chunga myrrh namtui kathe in, aloes namtui le thingthal namtui tah kahin the ahi.
18 kom, lader os beruse os i Kærlighed indtil Morgenen, lader os forlyste os i Elskov;
Hungin, jankhovah geijin lungna chimtah in kinou ta hitin, kilungset hitin, jankhovah in kideito hite.
19 thi Manden er ikke hjemme, han er faren lang Vej bort;
Ajeh chu kajipa inn-a aumpon, kholjin in mun gamla tah'a achen ahi.
20 han tog Pengeknuden med sig, han kommer hjem til Fuldmaanedagen.
Asum bom a sum dimset'in akipoh in, lha kichai lam teng hung kile din achetai.”
21 Hun bøjede ham med sin megen Overtalelse, tilskyndte ham med sine smigrende Læber.
Hitichun numeinun thungai tah tah aseijin ajol tan, ajonan athunun in, kamnal hiu hiu cha akihoupi tahjeh in gollhangpa jong anom tan ahi.
22 Hvo der hastelig gaar efter hende, kommer som Oksen til Slagterbænken og som i Fodlænken, der er til Daarens Tugtelse,
Alungthou jah'in hichenu chu ajui tan, Bongchal in aki tha nading mun ajot bang le thang a-ohsa sakhi bang in numeinu nung chu ajuitai.
23 indtil en Pil sønderskærer hans Lever; ligesom Fuglen skynder sig til Snaren og ved ikke, at det gælder dens Liv.
Sakhi golpai thalpin alungchang athil pai bang leh, vacha banga ahinkho beina ding akihet phah tapon ahi.
24 Saa hører mig nu, I Børn! og agter paa min Munds Ord!
Hijeh chun ka chapate ho kathusei hohi lunglut tah in ngaijun, chule kakam sunga kon thu kisei hohi ngai phauvin.
25 Lad dit Hjerte ikke vige af til hendes Veje, lad dig ikke forvildes paa hendes Stier;
Hiche numeinu lam akhun nalungthim lamvai sah hih in, amanu lam lhahna tinchanga jong nache lou hel ding ahi.
26 thi mange ere de gennemborede, som hun har fældet, og mangfoldige alle de, hun har ihjelslaget.
Ajeh chu amanu hin pasal tampi manthahna aso-ahitan, sepai thahat lai jong asuhgam ahitai.
27 Hendes Hus ere Veje til Dødsriget; de gaa ned til Dødens Kamre. (Sheol )
Amanu in jotna lampi hi noimi gam lampi ahin, thina lhankhuh sunga kilhung lut lampi ahi. (Sheol )