Ordsprogene 7
1 Min Søn! bevar mine Ord, og gem mine Bud hos dig.
Ka ca ka olthui he ngaithuen lamtah ka olpaek he na taengah khoem ne.
2 Hold mine Bud, saa skal du leve, og min Lov som din Øjesten.
Ka olpaek he ngaithuen lamtah hing puei Ka olkhueng he na mikhmuh ah thenhnaih la om saeh.
3 Bind dem om dine Fingre, skriv dem paa dit Hjertes Tavle!
Te te na kutdawn dongah hlaengtang lamtah na lungbuei cabael dongah daek lah.
4 Sig til Visdommen: Du er min Søster, og Forstanden kalde du din Kynding;
Cueihnah te, “Ka ngannu nang tah,” ti nah lamtah yakmingnah te pacaboeina la khue.
5 for at den maa bevare dig fra en fremmed Kvinde, fra en ubekendt, som gør sine Ord glatte.
Rhalawt nu taeng lamkah khaw, kholong nu kah hoem ol lamkah khaw namah aka ngaithuen ham ni.
6 Thi jeg saa ud af mit Hus's Vindu, igennem mit Gitter;
Ka im bangbuet kah thohhuel long ka dan.
7 og jeg saa iblandt de uerfarne, jeg blev var iblandt Sønnerne et ungt Menneske, som fattedes Forstand,
Te vaengah hlangyoe rhoek te ka hmuh tih cadong ca rhoek khuiah a lungbuei aka talh khaw ka yakming.
8 og han gik forbi paa Gaden ved hendes Hjørne og skred frem ad Vejen til hendes Hus,
Huta imdak kah bangkil te a paan tih huta im kah longpuei la luei.
9 i Tusmørket om Aftenen efter Dagen, midt i Natten og Mørket.
Hlaemhmah ah, khothun kholaeh ah, khoyin yinthuem neh khohmuep ah khaw cet.
10 Og se, en Kvinde mødte ham i Horesmykke og underfundig i Hjertet,
Anih aka doe ham huta ngawn tah pumyoi hnisui neh a lungbuei a uep coeng ke.
11 støjende og ustyrlig, hendes Fødder kunne ikke blive i hendes Hus.
Tekah huta tah hue a sak tih a im ah khaw a thinthah. A khopha khaw duem pawh.
12 Stundom er hun ude, stundom paa Gaderne og lurer ved alle Hjørner.
Tahae nawn ah imkawt ah, tahae ah toltung neh bangkil takuem ah rhongngol coeng.
13 Og hun tog fat paa ham og kyssede ham, hun gjorde sit Ansigt frækt og sagde til ham:
Tekah cadong te a sol tih a mok, a maelhmai khaw a cadong ham a tanglue pah tih cadong te,
14 Der paalaa mig Takoffer, i Dag har jeg betalt mine Løfter;
Kamah taengkah rhoepnah hmueih neh tihnin ah tah ka olcaeng te ka thuung coeng.
15 derfor er jeg gaaet ud at møde dig, at søge dit Ansigt, og jeg har fundet dig.
Te dongah nang doe ham neh na mikhmuh ah toem hamla ka mop tih nang kam hmuh tangloeng.
16 Jeg har redet mit Leje med Tæpper, med stribet Tøj af Garn fra Ægypten;
Ka soengca te Egypt hnitang, cenlang, hniphaih neh ka phaih coeng.
17 jeg har overstænket min Seng med Myrra. Aloe og Kanel;
Ka thingkong dongah myrrah, thingul, thingsa ka khueh thil coeng.
18 kom, lader os beruse os i Kærlighed indtil Morgenen, lader os forlyste os i Elskov;
Halo lah a hlo neh mincang duela hmilhmal sih lamtah, pumnai neh yoka sih.
19 thi Manden er ikke hjemme, han er faren lang Vej bort;
Tongpa loh a im ah om pawt tih khohla ah yiin la cet coeng.
20 han tog Pengeknuden med sig, han kommer hjem til Fuldmaanedagen.
A kut dongah tangka cun a khuen tih hlalum hnin ah ni a im la ha pawk eh,” a ti.
21 Hun bøjede ham med sin megen Overtalelse, tilskyndte ham med sine smigrende Læber.
Anih te a rhingtuknah cungkuem neh a yoek tih a hmuilai kah hamsum neh a heh.
22 Hvo der hastelig gaar efter hende, kommer som Oksen til Slagterbænken og som i Fodlænken, der er til Daarens Tugtelse,
Te dongah huta hnukah maeh la aka poeh vaito bangla, aka ang thuituennah dongkah khocin rhui bangla cet.
23 indtil en Pil sønderskærer hans Lever; ligesom Fuglen skynder sig til Snaren og ved ikke, at det gælder dens Liv.
Vaa loh pael khuila a kun paitok bangla a thin te thaltang loh a khoh pah duela a hinglu te ming pawh.
24 Saa hører mig nu, I Børn! og agter paa min Munds Ord!
Te dongah ca rhoek loh kai ol he hnatun uh lamtah ka ka dongkah olthui he hnatung uh laeh.
25 Lad dit Hjerte ikke vige af til hendes Veje, lad dig ikke forvildes paa hendes Stier;
Anih kah longpuei la taengphael boeh, na lungbuei te anih kah a hawn la khohmang sak boeh.
26 thi mange ere de gennemborede, som hun har fældet, og mangfoldige alle de, hun har ihjelslaget.
Anih loh hmalaem la muep a cungku sak tih aka tlung rhoek khaw boeih a ngawn coeng.
