< Ordsprogene 6 >
1 Min Søn! dersom du er gaaet i Borgen hos din Næste, har givet Haandslag til den fremmede;
I oghlum, eger dostunggha borun bolghan bolsang, Yat kishining qerzini töleshke qol bériship wede bergen bolsang,
2 har du bundet dig ved din Munds Ord, ladet dig fange ved din Mands Ord:
Eger öz sözüngdin ilin’ghan bolsang, Öz wedeng bilen baghlinip qalsang,
3 Saa gør dog dette, min Søn! og red dig, fordi du er kommen i din Næstes Haand: Gak, nedkast dig for hans Fødder, og træng ind paa din Næste!
U yéqiningning qoligha chüshkenliking üchün, Amal qilip özüngni uningdin qutquz — Derhal yéqiningning yénigha bérip, özüngni kemter tutup [shu ishtin] xaliy qilishini ötünüp sora.
4 Tilsted ikke dine Øjne at sove eller dine Øjenlaage at slumre.
Jeren shikarchining qolidin qutulushqa tirishqandek, Qush owchining qolidin chiqishqa tirishqandek, Qutulmighuche uxlap yatma, Hetta ügdep arammu alma.
5 Fri dig som en Raa af Jægerens Haand og som en Fugl af Fuglefængerens Haand.
6 Du lade! gak til Myren, se dens Veje, og bliv viis.
I hurun, chömülining yénigha bérip [uningdin ögen], Uning tirikchilik yollirigha qarap dana bol.
7 Skønt den ikke har nogen Fyrste, Foged eller Hersker,
Ularning bashliqi, emeldari, hökümdari yoq bolsimu,
8 bereder den om Sommeren sin Mad, den samler om Høsten sin Spise.
Lékin ular yazda yilning éhtiyaji üchün ash topliwalidu, Hosul peslide ozuq teyyarliwalidu.
9 Du lade! hvor længe vil du ligge? naar vil du staa op af din Søvn?
I hurun, qachan’ghiche uxlap yatisen? Qachan ornungdin turisen?
10 Sov lidt endnu, blund lidt, fold Hænderne lidt for at hvile:
Sen: — Birdem köz yumuwalay, birdem uxliwalay, Birdem qolumni qoshturup yétiwalay, — deysen.
11 Saa skal din Armod komme som en Landstryger og din Trang som skjoldvæbnet Mand.
Lékin uxlap yatqanda, miskinlik qaraqchidek kélip séni basidu, Yoqsulluq xuddi qoralliq bulangchidek hujumgha ötidu.
12 Et nedrigt Menneske, en uretfærdig Mand er den, som gaar med en vanartig Mund;
Erzimes, peyli buzuq adem hemmila yerde yalghan éytip, peslikni sözleydu.
13 den, som giver Vink med sine Øjne, gør Tegn med sine Fødder, peger med sine Fingre;
U köz qisip, Putliri bilen ishare qilip, Barmaqliri bilen körsitidu;
14 den, som har forvendte Ting i sit Hjerte og optænker ondt til hver Tid og kommer Trætter af Sted.
Könglide aldamchiliqla yatidu, U daim rezillikning koyida bolidu, Hemmila yerde jédel-majira tériydu.
15 Derfor skal hans Ulykke komme hastelig, han skal snart sønderknuses, og der skal ingen Lægedom være.
Shunga uninggha békitilgen balayi’qaza uni tuyuqsiz basidu, U biraqla dawalighusiz yanjilidu.
16 Disse seks Stykker hader Herren, og de syv ere en Vederstyggelighed for hans Sjæl:
Perwerdigar nepretlinidighan alte nerse bar, Berheq, yette nerse Uninggha yirginchliktur.
17 Stolte Øjne, en løgnagtig Tunge og Hænder, som udgyde den uskyldiges Blod;
Ular bolsa, Tekebburluq bilen qaraydighan köz, Yalghan sözleydighan til, Bigunahlarning qénini töküzidighan qol,
18 et Hjerte, som optænker uretfærdige Tanker; Fødder, som haste med at løbe til det onde;
Suyiqest oylaydighan köngül, Yamanliq qilishqa téz yügüreydighan putlar,
19 den, der som falsk Vidne taler Løgn; og den, som kommer Trætter af Sted imellem Brødre.
Yalghan sözleydighan saxta guwahchi, Burader-qérindashliri arisigha bölgünchilik salghuchi kishidur.
20 Min Søn! bevar din Faders Bud, og forlad ikke din Moders Lov.
I oghlum, atangning emrige emel qil; Anangning körsetmisidin chiqma.
21 Knyt dem til dit Hjerte for stedse, bind dem om din Hals!
Ularning sözini qelbingge téngip, Ularni boynunggha marjandek qilip ésiwal.
22 Naar du vandrer, skal den lede dig, naar du lægger dig, skal den bevare dig, og naar du opvaagner, skal den tale til dig.
Yolgha chiqqiningda ular séni yétekleydu, Uxlighiningda ular séni saqlaydu, Uyqudin oyghan’ghiningda ular séni xewerlendüridu.
23 Thi Budet er en Lampe og Loven et Lys, og Undervisningens Revselse er Vej til Livet;
Chünki [Xudaning] permani yoruq chiragh, Uning muqeddes qanuni nurdur; Terbiyening tenbihliri bolsa hayatliq yolidur.
24 at den maa bevare dig fra en ond Kvinde, fra en fremmed Tunges Sledskhed.
Ular séni buzuq xotundin saqlighuchi, Yat xotunning shérin sözliridin yiraq qilghuchidur.
25 Begær ikke hendes Dejlighed i dit Hjerte, og lad hende ikke indtage dig med sine Øjenlaage!
Uning guzellikige könglüngni baghlimighin, Uning qash-köz oynitishi séni esirge almisun.
26 Thi for en Skøges Skyld gælder det kun om et Stykke Brød, men en anden Mands Hustru fanger den dyrebare Sjæl.
Chünki buzuq ayallar tüpeylidin ademler bir parche nan’ghimu zar bolidu, Yat ademning [zinaxor] ayali bolsa kishining qimmetlik jénini özige ow qiliwalidu.
27 Mon nogen kan tage Ild i sin Barm, uden at hans Klæder brændes op?
Otni qoynunggha salsang, Öz kiyimingni köydürmemsen?
28 Eller mon nogen kan gaa paa Gløder, uden at hans Fødder brændes?
Choghning üstide dessep mangsang putungni köydürmemsen?
29 Saa sker det ham, som gaar ind til sin Næstes Hustru; ingen, som rører hende, slipper fri for Straf.
Bashqilarning ayali bilen bir orunda yatidighan kishi shundaq bolidu; Kim uninggha tégip ketse aqiwitidin qutulalmaydu.
30 Man ringeagter ikke, at en Tyv stjæler for at mætte sig, naar han er hungrig;
Ach qalghanda qorsiqini toyghuzush üchün oghriliq qilghan kishini bashqilar kemsitmeydu;
31 men naar han bliver greben, maa han betale syv Fold, han maa give alt sit Hus's Gods.
Shundaq turuqluq u tutulup qalsa, Igisige yettini töleshke toghra kélidu; U öz öyidiki hemme nersisini tapshuridu.
32 Den, som bedriver Hor med en Kvinde, fattes Forstand; den, som vil fordærve sin Sjæl, han, ja han gør sligt.
Halbuki, bashqilarning xotuni bilen zina qilghuchi uningdinmu [better bolup], tolimu ghepletliktur; Undaq qilghuchi öz-özini halak qilidu.
33 Plage og Skam skal ramme ham, og hans Skændsel skal ikke udslettes.
U zexmet yeydu, shermende bolidu, Uning reswasi héch öchürülmeydu.
34 Thi nidkær er Mandens Vrede, og han skal ikke skaane paa Hævnens Dag;
Chünki künlesh oti erni derghezepke keltüridu, Intiqam alghan künide u héch rehim qilmaydu.
35 han skal ikke tage nogen Bod for gyldig og ikke samtykke, om du end vilde give megen Skænk.
Tölem puli bérey désengmu u qobul qilmaydu, Herqanche sowgha-salam bersengmu uni bésiqturghili bolmaydu.