Ordsprogene 6

1 Min Søn! dersom du er gaaet i Borgen hos din Næste, har givet Haandslag til den fremmede;

Sine moj, kad se podjemèiš za prijatelja svojega, i daš ruku svoju tuðincu,

2 har du bundet dig ved din Munds Ord, ladet dig fange ved din Mands Ord:

Vezao si se rijeèima usta svojih, uhvatio si se rijeèima usta svojih.

3 Saa gør dog dette, min Søn! og red dig, fordi du er kommen i din Næstes Haand: Gak, nedkast dig for hans Fødder, og træng ind paa din Næste!

Zato uèini tako, sine moj, i oprosti se, jer si dopao u ruke bližnjemu svojemu; idi, pripadni, i navali na bližnjega svojega.

4 Tilsted ikke dine Øjne at sove eller dine Øjenlaage at slumre.

Ne daj sna oèima svojima, ni vjeðama svojima drijema.

5 Fri dig som en Raa af Jægerens Haand og som en Fugl af Fuglefængerens Haand.

Otmi se kao srna iz ruke lovcu, i kao ptica iz ruke ptièaru.

6 Du lade! gak til Myren, se dens Veje, og bliv viis.

Idi k mravu, ljenivèe, gledaj putove njegove, i omudraj.

7 Skønt den ikke har nogen Fyrste, Foged eller Hersker,

Nema voða ni upravitelja ni gospodara;

8 bereder den om Sommeren sin Mad, den samler om Høsten sin Spise.

I opet pripravlja ljeti sebi hranu, zbira uz žetvu piæu svoju.

9 Du lade! hvor længe vil du ligge? naar vil du staa op af din Søvn?

Dokle æeš, ljenivèe, ležati? kad æeš ustati od sna svojega?

10 Sov lidt endnu, blund lidt, fold Hænderne lidt for at hvile:

Dok malo prospavaš, dok malo prodrijemlješ, dok malo sklopiš ruke da prilegneš,

11 Saa skal din Armod komme som en Landstryger og din Trang som skjoldvæbnet Mand.

Utom æe doæi siromaštvo tvoje kao putnik i oskudica tvoja kao oružan èovjek.

12 Et nedrigt Menneske, en uretfærdig Mand er den, som gaar med en vanartig Mund;

Èovjek nevaljao i nitkov hodi sa zlijem ustima;

13 den, som giver Vink med sine Øjne, gør Tegn med sine Fødder, peger med sine Fingre;

Namiguje oèima, govori nogama, pokazuje prstima;

14 den, som har forvendte Ting i sit Hjerte og optænker ondt til hver Tid og kommer Trætter af Sted.

Svaka mu je opaèina u srcu, kuje zlo svagda, zameæe svaðu.

15 Derfor skal hans Ulykke komme hastelig, han skal snart sønderknuses, og der skal ingen Lægedom være.

Zato æe ujedanput doæi pogibao njegova, èasom æe se satrti i neæe biti lijeka.

16 Disse seks Stykker hader Herren, og de syv ere en Vederstyggelighed for hans Sjæl:

Na ovo šestoro mrzi Gospod, i sedmo je gad duši njegovoj:

17 Stolte Øjne, en løgnagtig Tunge og Hænder, som udgyde den uskyldiges Blod;

Oèi ponosite, jezik lažljiv i ruke koje proljevaju krv pravu,

18 et Hjerte, som optænker uretfærdige Tanker; Fødder, som haste med at løbe til det onde;

Srce koje kuje zle misli, noge koje brzo trèe na zlo,

19 den, der som falsk Vidne taler Løgn; og den, som kommer Trætter af Sted imellem Brødre.

Lažan svjedok koji govori laž, i ko zameæe svaðu meðu braæom.

20 Min Søn! bevar din Faders Bud, og forlad ikke din Moders Lov.

Èuvaj, sine moj, zapovijest oca svojega, i ne ostavljaj nauke matere svoje.

21 Knyt dem til dit Hjerte for stedse, bind dem om din Hals!

Priveži ih sebi na srce zasvagda, i spuèi ih sebi oko grla.

22 Naar du vandrer, skal den lede dig, naar du lægger dig, skal den bevare dig, og naar du opvaagner, skal den tale til dig.

Kuda god poðeš, vodiæe te; kad zaspiš, èuvaæe te; kad se probudiš, razgovaraæe te;

23 Thi Budet er en Lampe og Loven et Lys, og Undervisningens Revselse er Vej til Livet;

Jer je zapovijest žižak, i nauka je vidjelo, i put je životni karanje koje pouèava;

24 at den maa bevare dig fra en ond Kvinde, fra en fremmed Tunges Sledskhed.

Da te èuvaju od zle žene, od jezika kojim laska žena tuða.

25 Begær ikke hendes Dejlighed i dit Hjerte, og lad hende ikke indtage dig med sine Øjenlaage!

Ne zaželi u srcu svom ljepote njezine, i nemoj da te uhvati vjeðama svojim.

26 Thi for en Skøges Skyld gælder det kun om et Stykke Brød, men en anden Mands Hustru fanger den dyrebare Sjæl.

Jer sa žene kurve spada èovjek na komad hljeba, i žena pusta lovi dragocjenu dušu.

27 Mon nogen kan tage Ild i sin Barm, uden at hans Klæder brændes op?

Hoæe li ko uzeti ognja u njedra a haljine da mu se ne upale?

28 Eller mon nogen kan gaa paa Gløder, uden at hans Fødder brændes?

Hoæe li ko hoditi po živom ugljevlju a nogu da ne ožeže?

29 Saa sker det ham, som gaar ind til sin Næstes Hustru; ingen, som rører hende, slipper fri for Straf.

Tako biva onome koji ide k ženi bližnjega svojega; neæe biti bez krivice ko je se god dotakne.

30 Man ringeagter ikke, at en Tyv stjæler for at mætte sig, naar han er hungrig;

Ne sramote lupeža koji ukrade da nasiti dušu svoju, buduæi gladan;

31 men naar han bliver greben, maa han betale syv Fold, han maa give alt sit Hus's Gods.

Nego kad ga uhvate plati samosedmo, da sve imanje doma svojega.

32 Den, som bedriver Hor med en Kvinde, fattes Forstand; den, som vil fordærve sin Sjæl, han, ja han gør sligt.

Ali ko uèini preljubu sa ženom, bezuman je, dušu svoju gubi ko tako èini;

33 Plage og Skam skal ramme ham, og hans Skændsel skal ikke udslettes.

Muke i ruga dopada, i sramota se njegova ne može izbrisati.

34 Thi nidkær er Mandens Vrede, og han skal ikke skaane paa Hævnens Dag;

Jer je ljubavna sumnja žestoka u muža i ne štedi na dan osvete;

35 han skal ikke tage nogen Bod for gyldig og ikke samtykke, om du end vilde give megen Skænk.

Ne mari ni za kakav otkup, i ne prima ako æeš i mnogo darova davati.