Ordsprogene 6
1 Min Søn! dersom du er gaaet i Borgen hos din Næste, har givet Haandslag til den fremmede;
Min sønn! Har du gått i borgen for din næste, har du gitt en fremmed ditt håndslag,
2 har du bundet dig ved din Munds Ord, ladet dig fange ved din Mands Ord:
har du latt dig binde ved din munns ord, har du latt dig fange i din munns ord,
3 Saa gør dog dette, min Søn! og red dig, fordi du er kommen i din Næstes Haand: Gak, nedkast dig for hans Fødder, og træng ind paa din Næste!
så gjør således, min sønn, og frels dig, siden du er kommet i din næstes hånd: Gå og kast dig ned for din næste og storm inn på ham,
4 Tilsted ikke dine Øjne at sove eller dine Øjenlaage at slumre.
unn ikke dine øine søvn og dine øielokk blund,
5 Fri dig som en Raa af Jægerens Haand og som en Fugl af Fuglefængerens Haand.
frels dig som et rådyr av jegerens hånd og som en fugl av fuglefangerens hånd!
6 Du lade! gak til Myren, se dens Veje, og bliv viis.
Gå til mauren, du late, se dens ferd og bli vis!
7 Skønt den ikke har nogen Fyrste, Foged eller Hersker,
Enda den ikke har nogen fyrste, foged eller herre,
8 bereder den om Sommeren sin Mad, den samler om Høsten sin Spise.
sørger den dog om sommeren for sitt livsophold og sanker om høsten sin føde.
9 Du lade! hvor længe vil du ligge? naar vil du staa op af din Søvn?
Hvor lenge vil du ligge, du late? Når vil du stå op av din søvn?
10 Sov lidt endnu, blund lidt, fold Hænderne lidt for at hvile:
Du sier: La mig ennu få sove litt, blunde litt, folde mine hender litt og hvile!
11 Saa skal din Armod komme som en Landstryger og din Trang som skjoldvæbnet Mand.
Da kommer armoden over dig som en landstryker og nøden som en mann med skjold.
12 Et nedrigt Menneske, en uretfærdig Mand er den, som gaar med en vanartig Mund;
En niding, en ugjerningsmann er den som går omkring med en falsk munn,
13 den, som giver Vink med sine Øjne, gør Tegn med sine Fødder, peger med sine Fingre;
som blunker med øinene, skraper med føttene, gjør tegn med fingrene,
14 den, som har forvendte Ting i sit Hjerte og optænker ondt til hver Tid og kommer Trætter af Sted.
som har svik i sitt hjerte, som tenker ut onde ting til enhver tid og volder tretter.
15 Derfor skal hans Ulykke komme hastelig, han skal snart sønderknuses, og der skal ingen Lægedom være.
Derfor skal ulykken komme brått over ham; i et øieblikk skal han knuses, og det er ingen lægedom for ham.
16 Disse seks Stykker hader Herren, og de syv ere en Vederstyggelighed for hans Sjæl:
Seks ting er det Herren hater, og syv er vederstyggeligheter for hans sjel:
17 Stolte Øjne, en løgnagtig Tunge og Hænder, som udgyde den uskyldiges Blod;
Stolte øine, falsk tunge og hender som utøser uskyldig blod,
18 et Hjerte, som optænker uretfærdige Tanker; Fødder, som haste med at løbe til det onde;
et hjerte som legger op onde råd, føtter som haster til det onde,
19 den, der som falsk Vidne taler Løgn; og den, som kommer Trætter af Sted imellem Brødre.
den som taler løgn og vidner falsk, og den som volder tretter mellem brødre.
20 Min Søn! bevar din Faders Bud, og forlad ikke din Moders Lov.
Bevar, min sønn, din fars bud og forlat ikke din mors lære!
21 Knyt dem til dit Hjerte for stedse, bind dem om din Hals!
Bind dem alltid til ditt hjerte, knytt dem fast om din hals!
22 Naar du vandrer, skal den lede dig, naar du lægger dig, skal den bevare dig, og naar du opvaagner, skal den tale til dig.
Når du går, skal de lede dig; når du ligger, skal de verne dig, og når du våkner, skal de tale til dig.
23 Thi Budet er en Lampe og Loven et Lys, og Undervisningens Revselse er Vej til Livet;
For budet er en lykte og læren et lys, og tilrettevisninger til tukt er en vei til livet,
24 at den maa bevare dig fra en ond Kvinde, fra en fremmed Tunges Sledskhed.
så de bevarer dig fra en ond kvinne, fra en fremmed kvinnes glatte tunge.
25 Begær ikke hendes Dejlighed i dit Hjerte, og lad hende ikke indtage dig med sine Øjenlaage!
Attrå ikke hennes skjønnhet i ditt hjerte? og la henne ikke fange dig med sine øiekast!
26 Thi for en Skøges Skyld gælder det kun om et Stykke Brød, men en anden Mands Hustru fanger den dyrebare Sjæl.
For en skjøge armer en mann ut like til siste brødleiv, og annen manns hustru fanger en dyr sjel.
27 Mon nogen kan tage Ild i sin Barm, uden at hans Klæder brændes op?
Kan nogen hente ild i sitt fang uten hans klær brennes op?
28 Eller mon nogen kan gaa paa Gløder, uden at hans Fødder brændes?
Eller kan nogen gå på glør uten hans føtter blir svidd?
29 Saa sker det ham, som gaar ind til sin Næstes Hustru; ingen, som rører hende, slipper fri for Straf.
Slik blir det med den som går inn til sin næstes hustru; ingen blir ustraffet som rører henne.
30 Man ringeagter ikke, at en Tyv stjæler for at mætte sig, naar han er hungrig;
Blir ikke tyven foraktet, når han stjeler for å stille sin sult?
31 men naar han bliver greben, maa han betale syv Fold, han maa give alt sit Hus's Gods.
Og hvis han blir grepet, må han betale syvfold; alt det han eier i sitt hus, må han gi.
32 Den, som bedriver Hor med en Kvinde, fattes Forstand; den, som vil fordærve sin Sjæl, han, ja han gør sligt.
Den som driver hor med en kvinne, er uten forstand; den som vil ødelegge sin sjel, han gjør slikt.
33 Plage og Skam skal ramme ham, og hans Skændsel skal ikke udslettes.
Hugg og skam får han, og hans vanære slettes aldri ut.
34 Thi nidkær er Mandens Vrede, og han skal ikke skaane paa Hævnens Dag;
For nidkjær er mannens vrede, og han sparer ikke på hevnens dag;
35 han skal ikke tage nogen Bod for gyldig og ikke samtykke, om du end vilde give megen Skænk.
han tar ikke imot bøter og lar sig ikke formilde, om du gir ham store gaver.
