Ordsprogene 6
1 Min Søn! dersom du er gaaet i Borgen hos din Næste, har givet Haandslag til den fremmede;
Mi sone, if thou hast bihiyt for thi freend; thou hast fastned thin hoond at a straunger.
2 har du bundet dig ved din Munds Ord, ladet dig fange ved din Mands Ord:
Thou art boundun bi the wordis of thi mouth; and thou art takun with thin owne wordis.
3 Saa gør dog dette, min Søn! og red dig, fordi du er kommen i din Næstes Haand: Gak, nedkast dig for hans Fødder, og træng ind paa din Næste!
Therfor, my sone, do thou that that Y seie, and delyuere thi silf; for thou hast fallun in to the hond of thi neiybore. Renne thou aboute, haste thou, reise thi freend;
4 Tilsted ikke dine Øjne at sove eller dine Øjenlaage at slumre.
yyue thou not sleep to thin iyen, nether thin iyeliddis nappe.
5 Fri dig som en Raa af Jægerens Haand og som en Fugl af Fuglefængerens Haand.
Be thou rauyschid as a doo fro the hond; and as a bridde fro aspiyngis of the foulere.
6 Du lade! gak til Myren, se dens Veje, og bliv viis.
O! thou slowe man, go to the `amte, ether pissemyre; and biholde thou hise weies, and lerne thou wisdom.
7 Skønt den ikke har nogen Fyrste, Foged eller Hersker,
Which whanne he hath no duyk, nethir comaundour, nether prince;
8 bereder den om Sommeren sin Mad, den samler om Høsten sin Spise.
makith redi in somer mete to hym silf, and gaderith togidere in heruest that, that he schal ete.
9 Du lade! hvor længe vil du ligge? naar vil du staa op af din Søvn?
Hou long schalt thou, slow man, slepe? whanne schalt thou rise fro thi sleep?
10 Sov lidt endnu, blund lidt, fold Hænderne lidt for at hvile:
A litil thou schalt slepe, a litil thou schalt nappe; a litil thou schalt ioyne togidere thin hondis, that thou slepe.
11 Saa skal din Armod komme som en Landstryger og din Trang som skjoldvæbnet Mand.
And nedynesse, as a weigoere, schal come to thee; and pouert, as an armed man. Forsothe if thou art not slow, thi ripe corn schal come as a welle; and nedynesse schal fle fer fro thee.
12 Et nedrigt Menneske, en uretfærdig Mand er den, som gaar med en vanartig Mund;
A man apostata, a man vnprofitable, he goith with a weiward mouth;
13 den, som giver Vink med sine Øjne, gør Tegn med sine Fødder, peger med sine Fingre;
he bekeneth with iyen, he trampith with the foot, he spekith with the fyngur,
14 den, som har forvendte Ting i sit Hjerte og optænker ondt til hver Tid og kommer Trætter af Sted.
bi schrewid herte he ymagyneth yuel, and in al tyme he sowith dissenciouns.
15 Derfor skal hans Ulykke komme hastelig, han skal snart sønderknuses, og der skal ingen Lægedom være.
His perdicioun schal come to hym anoon, and he schal be brokun sodeynli; and he schal no more haue medecyn.
16 Disse seks Stykker hader Herren, og de syv ere en Vederstyggelighed for hans Sjæl:
Sixe thingis ben, whyche the Lord hatith; and hise soule cursith the seuenthe thing.
17 Stolte Øjne, en løgnagtig Tunge og Hænder, som udgyde den uskyldiges Blod;
Hiye iyen, a tunge liere, hondis schedinge out innocent blood,
18 et Hjerte, som optænker uretfærdige Tanker; Fødder, som haste med at løbe til det onde;
an herte ymagynynge worste thouytis, feet swifte to renne in to yuel,
19 den, der som falsk Vidne taler Løgn; og den, som kommer Trætter af Sted imellem Brødre.
a man bringynge forth lesingis, a fals witnesse; and him that sowith discordis among britheren.
20 Min Søn! bevar din Faders Bud, og forlad ikke din Moders Lov.
Mi sone, kepe the comaundementis of thi fadir; and forsake not the lawe of thi modir.
21 Knyt dem til dit Hjerte for stedse, bind dem om din Hals!
Bynde thou tho continueli in thin herte; and cumpasse `to thi throte.
22 Naar du vandrer, skal den lede dig, naar du lægger dig, skal den bevare dig, og naar du opvaagner, skal den tale til dig.
Whanne thou goist, go tho with thee; whanne thou slepist, kepe tho thee; and thou wakynge speke with tho.
23 Thi Budet er en Lampe og Loven et Lys, og Undervisningens Revselse er Vej til Livet;
For the comaundement of God is a lanterne, and the lawe is liyt, and the blamyng of techyng is the weie of lijf;
24 at den maa bevare dig fra en ond Kvinde, fra en fremmed Tunges Sledskhed.
`that the comaundementis kepe thee fro an yuel womman, and fro a flaterynge tunge of a straunge womman.
25 Begær ikke hendes Dejlighed i dit Hjerte, og lad hende ikke indtage dig med sine Øjenlaage!
Thin herte coueite not the fairnesse of hir; nether be thou takun bi the signes of hir.
26 Thi for en Skøges Skyld gælder det kun om et Stykke Brød, men en anden Mands Hustru fanger den dyrebare Sjæl.
For the prijs of an hoore is vnnethe of o loof; but a womman takith the preciouse soule of a man.
27 Mon nogen kan tage Ild i sin Barm, uden at hans Klæder brændes op?
Whether a man mai hide fier in his bosum, that hise clothis brenne not;
28 Eller mon nogen kan gaa paa Gløder, uden at hans Fødder brændes?
ethir go on colis, and hise feet be not brent?
29 Saa sker det ham, som gaar ind til sin Næstes Hustru; ingen, som rører hende, slipper fri for Straf.
So he that entrith to the wijf of his neiybore; schal not be cleene, whanne he hath touchid hir.
30 Man ringeagter ikke, at en Tyv stjæler for at mætte sig, naar han er hungrig;
It is not greet synne, whanne a man stelith; for he stelith to fille an hungri soule.
31 men naar han bliver greben, maa han betale syv Fold, han maa give alt sit Hus's Gods.
And he takun schal yelde the seuenthe fold; and he schal yyue al the catel of his hous, and schal delyuere hym silf.
32 Den, som bedriver Hor med en Kvinde, fattes Forstand; den, som vil fordærve sin Sjæl, han, ja han gør sligt.
But he that is avouter; schal leese his soule, for the pouert of herte.
33 Plage og Skam skal ramme ham, og hans Skændsel skal ikke udslettes.
He gaderith filthe, and sclaundrith to hym silf; and his schenschip schal not be don awei.
34 Thi nidkær er Mandens Vrede, og han skal ikke skaane paa Hævnens Dag;
For the feruent loue and strong veniaunce of the man schal not spare in the dai of veniaunce,
35 han skal ikke tage nogen Bod for gyldig og ikke samtykke, om du end vilde give megen Skænk.
nether schal assente to the preieris of ony; nether schal take ful many yiftis for raunsum.
