Ordsprogene 6
1 Min Søn! dersom du er gaaet i Borgen hos din Næste, har givet Haandslag til den fremmede;
My son, if thou have become surety for thy neighbour, —have struck for a stranger thy hands,
2 har du bundet dig ved din Munds Ord, ladet dig fange ved din Mands Ord:
Thou hast been snared by the sayings of thy mouth, —thou hast been caught by the sayings of thy mouth.
3 Saa gør dog dette, min Søn! og red dig, fordi du er kommen i din Næstes Haand: Gak, nedkast dig for hans Fødder, og træng ind paa din Næste!
Do this then, my son, and deliver thyself, When thou hast come into the hand of thy neighbour, Go, haste thee, and urge thy neighbour;
4 Tilsted ikke dine Øjne at sove eller dine Øjenlaage at slumre.
Do not give sleep to thine eyes, or slumber to thine eyelashes;
5 Fri dig som en Raa af Jægerens Haand og som en Fugl af Fuglefængerens Haand.
Deliver thyself, as a gazelle out of the hand, and as a bird, out of the hand of the fowler.
6 Du lade! gak til Myren, se dens Veje, og bliv viis.
Go to the ant, thou sluggard, observe her ways, and be wise;
7 Skønt den ikke har nogen Fyrste, Foged eller Hersker,
Which, having no harvest, scribe, or ruler,
8 bereder den om Sommeren sin Mad, den samler om Høsten sin Spise.
Prepareth, in the summer, her food, hath collected, in the harvest, her sustenance.
9 Du lade! hvor længe vil du ligge? naar vil du staa op af din Søvn?
How long, O sluggard, wilt thou lie? how long ere thou rise from thy sleep?
10 Sov lidt endnu, blund lidt, fold Hænderne lidt for at hvile:
A little sleep, a little slumber, a little folding of the hands to rest: —
11 Saa skal din Armod komme som en Landstryger og din Trang som skjoldvæbnet Mand.
So shall come in, as a highwayman, thy poverty, and, thy want, as one armed with a shield.
12 Et nedrigt Menneske, en uretfærdig Mand er den, som gaar med en vanartig Mund;
An abandoned man, a man of iniquity, [is he] who—goeth on in perversity of mouth;
13 den, som giver Vink med sine Øjne, gør Tegn med sine Fødder, peger med sine Fingre;
Winketh with his eyes, speaketh with his foot, pointeth with his fingers;
14 den, som har forvendte Ting i sit Hjerte og optænker ondt til hver Tid og kommer Trætter af Sted.
[Hath] perverse things in his heart, deviseth mischief on every occasion, strifes, he sendeth forth.
15 Derfor skal hans Ulykke komme hastelig, han skal snart sønderknuses, og der skal ingen Lægedom være.
For this cause, suddenly cometh his doom, in a moment, shall he be torn in pieces and there be no mending.
16 Disse seks Stykker hader Herren, og de syv ere en Vederstyggelighed for hans Sjæl:
These six things, doth Yahweh hate, yea, seven, are the abomination of his soul: —
17 Stolte Øjne, en løgnagtig Tunge og Hænder, som udgyde den uskyldiges Blod;
Eyes that are lofty, a tongue that is false, and hands shedding innocent blood;
18 et Hjerte, som optænker uretfærdige Tanker; Fødder, som haste med at løbe til det onde;
A heart contriving iniquitous devices, feet hasting to run into mischief;
19 den, der som falsk Vidne taler Løgn; og den, som kommer Trætter af Sted imellem Brødre.
One that uttereth lies—a false witness, and one sending forth strifes between brethren.
20 Min Søn! bevar din Faders Bud, og forlad ikke din Moders Lov.
Observe thou, my son, the commandment of thy father, and do not decline from the instruction of thy mother:
21 Knyt dem til dit Hjerte for stedse, bind dem om din Hals!
Bind them upon thy heart continually, fasten them upon thy neck;
22 Naar du vandrer, skal den lede dig, naar du lægger dig, skal den bevare dig, og naar du opvaagner, skal den tale til dig.
When thou walkest abroad, it shall guide thee, when thou sleepest, it shall watch over thee, when thou wakest, it shall speak to thee:
23 Thi Budet er en Lampe og Loven et Lys, og Undervisningens Revselse er Vej til Livet;
For, a lamp, is the commandment, and, the instruction, a light, and, the way of life, are the reproofs of correction:
24 at den maa bevare dig fra en ond Kvinde, fra en fremmed Tunges Sledskhed.
To keep thee from the wicked woman, from the flattery of the tongue of her that is a stranger.
25 Begær ikke hendes Dejlighed i dit Hjerte, og lad hende ikke indtage dig med sine Øjenlaage!
Do not covet her beauty, in thy heart, neither let her take thee, by her eyelashes;
26 Thi for en Skøges Skyld gælder det kun om et Stykke Brød, men en anden Mands Hustru fanger den dyrebare Sjæl.
Because, for the sake of an impure woman, [a man may be brought] even to a cake of bread, —and, a man’s wife, for a precious soul, may hunt!
27 Mon nogen kan tage Ild i sin Barm, uden at hans Klæder brændes op?
Can a man snatch up fire in his bosom, and, his clothes, not be burned?
28 Eller mon nogen kan gaa paa Gløder, uden at hans Fødder brændes?
Or can a man walk upon hot coals, and, his feet, not be burned?
29 Saa sker det ham, som gaar ind til sin Næstes Hustru; ingen, som rører hende, slipper fri for Straf.
So, he that goeth in unto his neighbour’s wife, no man shall be guiltless who toucheth her!
30 Man ringeagter ikke, at en Tyv stjæler for at mætte sig, naar han er hungrig;
Men despise not a thief, when he stealeth, to satisfy his appetite, because he is famished;
31 men naar han bliver greben, maa han betale syv Fold, han maa give alt sit Hus's Gods.
Yet, if found, he must pay back sevenfold, All the substance of his house, must he give:
32 Den, som bedriver Hor med en Kvinde, fattes Forstand; den, som vil fordærve sin Sjæl, han, ja han gør sligt.
He that committeth adultery with a woman, lacketh sense, A destroyer of his own life, is he that doeth it;
33 Plage og Skam skal ramme ham, og hans Skændsel skal ikke udslettes.
Smiting and shame, shall he find, and, his reproach, shall not be wiped out;
34 Thi nidkær er Mandens Vrede, og han skal ikke skaane paa Hævnens Dag;
For, jealousy, is the rage of a man, nor will he spare, in the day of avenging;
35 han skal ikke tage nogen Bod for gyldig og ikke samtykke, om du end vilde give megen Skænk.
He will not look, at any ransom, neither will he consent, though thou increase the bribe.
