Ordsprogene 6
1 Min Søn! dersom du er gaaet i Borgen hos din Næste, har givet Haandslag til den fremmede;
My sonne, if thou be surety for thy neighbour, and hast striken hands with the stranger,
2 har du bundet dig ved din Munds Ord, ladet dig fange ved din Mands Ord:
Thou art snared with the wordes of thy mouth: thou art euen taken with the woordes of thine owne mouth.
3 Saa gør dog dette, min Søn! og red dig, fordi du er kommen i din Næstes Haand: Gak, nedkast dig for hans Fødder, og træng ind paa din Næste!
Doe this nowe, my sonne, and deliuer thy selfe: seeing thou art come into the hande of thy neighbour, goe, and humble thy selfe, and sollicite thy friends.
4 Tilsted ikke dine Øjne at sove eller dine Øjenlaage at slumre.
Giue no sleepe to thine eyes, nor slumber to thine eyelids.
5 Fri dig som en Raa af Jægerens Haand og som en Fugl af Fuglefængerens Haand.
Deliuer thy selfe as a doe from the hande of the hunter, and as a birde from the hande of the fouler.
6 Du lade! gak til Myren, se dens Veje, og bliv viis.
Goe to the pismire, O sluggarde: beholde her waies, and be wise.
7 Skønt den ikke har nogen Fyrste, Foged eller Hersker,
For shee hauing no guide, gouernour, nor ruler,
8 bereder den om Sommeren sin Mad, den samler om Høsten sin Spise.
Prepareth her meat in the sommer, and gathereth her foode in haruest.
9 Du lade! hvor længe vil du ligge? naar vil du staa op af din Søvn?
Howe long wilt thou sleepe, O sluggarde? when wilt thou arise out of thy sleepe?
10 Sov lidt endnu, blund lidt, fold Hænderne lidt for at hvile:
Yet a litle sleepe, a litle slumber, a litle folding of the hands to sleepe.
11 Saa skal din Armod komme som en Landstryger og din Trang som skjoldvæbnet Mand.
Therefore thy pouertie commeth as one that trauaileth by the way, and thy necessitie like an armed man.
12 Et nedrigt Menneske, en uretfærdig Mand er den, som gaar med en vanartig Mund;
The vnthriftie man and the wicked man walketh with a froward mouth.
13 den, som giver Vink med sine Øjne, gør Tegn med sine Fødder, peger med sine Fingre;
He maketh a signe with his eyes: he signifieth with his feete: he instructeth with his fingers.
14 den, som har forvendte Ting i sit Hjerte og optænker ondt til hver Tid og kommer Trætter af Sted.
Lewde things are in his heart: he imagineth euill at all times, and raiseth vp contentions.
15 Derfor skal hans Ulykke komme hastelig, han skal snart sønderknuses, og der skal ingen Lægedom være.
Therefore shall his destruction come speedily: hee shall be destroyed suddenly without recouerie.
16 Disse seks Stykker hader Herren, og de syv ere en Vederstyggelighed for hans Sjæl:
These sixe things doeth the Lord hate: yea, his soule abhorreth seuen:
17 Stolte Øjne, en løgnagtig Tunge og Hænder, som udgyde den uskyldiges Blod;
The hautie eyes, a lying tongue, and the hands that shed innocent blood,
18 et Hjerte, som optænker uretfærdige Tanker; Fødder, som haste med at løbe til det onde;
An heart that imagineth wicked enterprises, feete that be swift in running to mischiefe,
19 den, der som falsk Vidne taler Løgn; og den, som kommer Trætter af Sted imellem Brødre.
A false witnesse that speaketh lyes, and him that rayseth vp contentions among brethren.
20 Min Søn! bevar din Faders Bud, og forlad ikke din Moders Lov.
My sonne, keepe thy fathers commandement, and forsake not thy mothers instruction.
21 Knyt dem til dit Hjerte for stedse, bind dem om din Hals!
Binde them alway vpon thine heart, and tye them about thy necke.
22 Naar du vandrer, skal den lede dig, naar du lægger dig, skal den bevare dig, og naar du opvaagner, skal den tale til dig.
It shall leade thee, when thou walkest: it shall watch for thee, when thou sleepest, and when thou wakest, it shall talke with thee.
23 Thi Budet er en Lampe og Loven et Lys, og Undervisningens Revselse er Vej til Livet;
For the commandement is a lanterne, and instruction a light: and corrections for instruction are the way of life,
24 at den maa bevare dig fra en ond Kvinde, fra en fremmed Tunges Sledskhed.
To keepe thee from the wicked woman, and from ye flatterie of ye tongue of a strange woman.
25 Begær ikke hendes Dejlighed i dit Hjerte, og lad hende ikke indtage dig med sine Øjenlaage!
Desire not her beautie in thine heart, neither let her take thee with her eye lids.
26 Thi for en Skøges Skyld gælder det kun om et Stykke Brød, men en anden Mands Hustru fanger den dyrebare Sjæl.
For because of the whorish woman a man is brought to a morsell of bread, and a woman wil hunt for the precious life of a man.
27 Mon nogen kan tage Ild i sin Barm, uden at hans Klæder brændes op?
Can a man take fire in his bosome, and his clothes not be burnt?
28 Eller mon nogen kan gaa paa Gløder, uden at hans Fødder brændes?
Or can a man go vpon coales, and his feete not be burnt?
29 Saa sker det ham, som gaar ind til sin Næstes Hustru; ingen, som rører hende, slipper fri for Straf.
So he that goeth in to his neighbours wife, shall not be innocent, whosoeuer toucheth her.
30 Man ringeagter ikke, at en Tyv stjæler for at mætte sig, naar han er hungrig;
Men do not despise a thiefe, when he stealeth, to satisfie his soule, because he is hungrie.
31 men naar han bliver greben, maa han betale syv Fold, han maa give alt sit Hus's Gods.
But if he be founde, he shall restore seuen folde, or he shall giue all the substance of his house.
32 Den, som bedriver Hor med en Kvinde, fattes Forstand; den, som vil fordærve sin Sjæl, han, ja han gør sligt.
But he that committeth adulterie with a woman, he is destitute of vnderstanding: he that doeth it, destroyeth his owne soule.
33 Plage og Skam skal ramme ham, og hans Skændsel skal ikke udslettes.
He shall finde a wounde and dishonour, and his reproch shall neuer be put away.
34 Thi nidkær er Mandens Vrede, og han skal ikke skaane paa Hævnens Dag;
For ielousie is the rage of a man: therefore he will not spare in the day of vengeance.
35 han skal ikke tage nogen Bod for gyldig og ikke samtykke, om du end vilde give megen Skænk.
He cannot beare the sight of any raunsome: neither will he consent, though thou augment the giftes.
