Ordsprogene 6
1 Min Søn! dersom du er gaaet i Borgen hos din Næste, har givet Haandslag til den fremmede;
My son, if thou art become surety for thy neighbor, If thou hast stricken thy hands for a stranger;
2 har du bundet dig ved din Munds Ord, ladet dig fange ved din Mands Ord:
Thou art snared with the words of thy mouth, Thou art taken with the words of thy mouth.
3 Saa gør dog dette, min Søn! og red dig, fordi du er kommen i din Næstes Haand: Gak, nedkast dig for hans Fødder, og træng ind paa din Næste!
Do this now, my son, and deliver thyself, Seeing thou art come into the hand of thy neighbor: Go, humble thyself, and importune thy neighbor;
4 Tilsted ikke dine Øjne at sove eller dine Øjenlaage at slumre.
Give not sleep to thine eyes, Nor slumber to thine eyelids;
5 Fri dig som en Raa af Jægerens Haand og som en Fugl af Fuglefængerens Haand.
Deliver thyself as a roe from the hand [of the hunter], And as a bird from the hand of the fowler.
6 Du lade! gak til Myren, se dens Veje, og bliv viis.
Go to the ant, thou sluggard; Consider her ways, and be wise:
7 Skønt den ikke har nogen Fyrste, Foged eller Hersker,
Which having no chief, Overseer, or ruler,
8 bereder den om Sommeren sin Mad, den samler om Høsten sin Spise.
Provideth her bread in the summer, And gathereth her food in the harvest.
9 Du lade! hvor længe vil du ligge? naar vil du staa op af din Søvn?
How long wilt thou sleep, O sluggard? When wilt thou arise out of thy sleep?
10 Sov lidt endnu, blund lidt, fold Hænderne lidt for at hvile:
[Yet] a little sleep, a little slumber, A little folding of the hands to sleep:
11 Saa skal din Armod komme som en Landstryger og din Trang som skjoldvæbnet Mand.
So shall thy poverty come as a robber, And thy want as an armed man.
12 Et nedrigt Menneske, en uretfærdig Mand er den, som gaar med en vanartig Mund;
A worthless person, a man of iniquity, Is he that walketh with a perverse mouth;
13 den, som giver Vink med sine Øjne, gør Tegn med sine Fødder, peger med sine Fingre;
That winketh with his eyes, that speaketh with his feet, That maketh signs with his fingers;
14 den, som har forvendte Ting i sit Hjerte og optænker ondt til hver Tid og kommer Trætter af Sted.
In whose heart is perverseness, Who deviseth evil continually, Who soweth discord.
15 Derfor skal hans Ulykke komme hastelig, han skal snart sønderknuses, og der skal ingen Lægedom være.
Therefore shall his calamity come suddenly; On a sudden shall he be broken, and that without remedy.
16 Disse seks Stykker hader Herren, og de syv ere en Vederstyggelighed for hans Sjæl:
There are six things which Jehovah hateth; Yea, seven which are an abomination unto him:
17 Stolte Øjne, en løgnagtig Tunge og Hænder, som udgyde den uskyldiges Blod;
Haughty eyes, a lying tongue, And hands that shed innocent blood;
18 et Hjerte, som optænker uretfærdige Tanker; Fødder, som haste med at løbe til det onde;
A heart that deviseth wicked purposes, Feet that are swift in running to mischief,
19 den, der som falsk Vidne taler Løgn; og den, som kommer Trætter af Sted imellem Brødre.
A false witness that uttereth lies, And he that soweth discord among brethren.
20 Min Søn! bevar din Faders Bud, og forlad ikke din Moders Lov.
My son, keep the commandment of thy father, And forsake not the law of thy mother:
21 Knyt dem til dit Hjerte for stedse, bind dem om din Hals!
Bind them continually upon thy heart; Tie them about thy neck.
22 Naar du vandrer, skal den lede dig, naar du lægger dig, skal den bevare dig, og naar du opvaagner, skal den tale til dig.
When thou walkest, it shall lead thee; When thou sleepest, it shall watch over thee; And when thou awakest, it shall talk with thee.
23 Thi Budet er en Lampe og Loven et Lys, og Undervisningens Revselse er Vej til Livet;
For the commandment is a lamp; and the law is light; And reproofs of instruction are the way of life:
24 at den maa bevare dig fra en ond Kvinde, fra en fremmed Tunges Sledskhed.
To keep thee from the evil woman, From the flattery of the foreigner’s tongue.
25 Begær ikke hendes Dejlighed i dit Hjerte, og lad hende ikke indtage dig med sine Øjenlaage!
Lust not after her beauty in thy heart; Neither let her take thee with her eyelids.
26 Thi for en Skøges Skyld gælder det kun om et Stykke Brød, men en anden Mands Hustru fanger den dyrebare Sjæl.
For on account of a harlot [a man is brought] to a piece of bread; And the adulteress hunteth for the precious life.
27 Mon nogen kan tage Ild i sin Barm, uden at hans Klæder brændes op?
Can a man take fire in his bosom, And his clothes not be burned?
28 Eller mon nogen kan gaa paa Gløder, uden at hans Fødder brændes?
Or can one walk upon hot coals, And his feet not be scorched?
29 Saa sker det ham, som gaar ind til sin Næstes Hustru; ingen, som rører hende, slipper fri for Straf.
So he that goeth in to his neighbor’s wife; Whosoever toucheth her shall not be unpunished.
30 Man ringeagter ikke, at en Tyv stjæler for at mætte sig, naar han er hungrig;
Men do not despise a thief, if he steal To satisfy himself when he is hungry:
31 men naar han bliver greben, maa han betale syv Fold, han maa give alt sit Hus's Gods.
But if he be found, he shall restore sevenfold; He shall give all the substance of his house.
32 Den, som bedriver Hor med en Kvinde, fattes Forstand; den, som vil fordærve sin Sjæl, han, ja han gør sligt.
He that committeth adultery with a woman is void of understanding: He doeth it who would destroy his own soul.
33 Plage og Skam skal ramme ham, og hans Skændsel skal ikke udslettes.
Wounds and dishonor shall he get; And his reproach shall not be wiped away.
34 Thi nidkær er Mandens Vrede, og han skal ikke skaane paa Hævnens Dag;
For jealousy is the rage of a man; And he will not spare in the day of vengeance.
35 han skal ikke tage nogen Bod for gyldig og ikke samtykke, om du end vilde give megen Skænk.
He will not regard any ransom; Neither will he rest content, though thou givest many gifts.
