Ordsprogene 6
1 Min Søn! dersom du er gaaet i Borgen hos din Næste, har givet Haandslag til den fremmede;
Min Søn: har du borget for din næste og givet en anden Håndslag,
2 har du bundet dig ved din Munds Ord, ladet dig fange ved din Mands Ord:
er du fanget ved dine Læber og bundet ved Mundens Ord,
3 Saa gør dog dette, min Søn! og red dig, fordi du er kommen i din Næstes Haand: Gak, nedkast dig for hans Fødder, og træng ind paa din Næste!
gør så dette, min Søn, og red dig, nu du er kommet i Næstens Hånd: Gå hen uden Tøven, træng ind på din Næste;
4 Tilsted ikke dine Øjne at sove eller dine Øjenlaage at slumre.
und ikke dine Øjne Søvn, ej heller dine Øjenlåg Hvile,
5 Fri dig som en Raa af Jægerens Haand og som en Fugl af Fuglefængerens Haand.
red dig som en Gazel af Snaren, som en Fugl af Fuglefængerens Hånd.
6 Du lade! gak til Myren, se dens Veje, og bliv viis.
Gå hen til Myren, du lade, se dens Færd og bliv viis.
7 Skønt den ikke har nogen Fyrste, Foged eller Hersker,
Skønt uden Fyrste, Foged og Styrer,
8 bereder den om Sommeren sin Mad, den samler om Høsten sin Spise.
sørger den dog om Somren for Æde og sanker sin Føde i Høst.
9 Du lade! hvor længe vil du ligge? naar vil du staa op af din Søvn?
Hvor længe vil du ligge, du lade, når står du op af din Søvn?
10 Sov lidt endnu, blund lidt, fold Hænderne lidt for at hvile:
Lidt Søvn endnu, lidt Blund, lidt Hvile med samlagte Hænder:
11 Saa skal din Armod komme som en Landstryger og din Trang som skjoldvæbnet Mand.
som en Stimand kommer da Fattigdom over dig, Trang som en skjoldvæbnet Mand.
12 Et nedrigt Menneske, en uretfærdig Mand er den, som gaar med en vanartig Mund;
En Nidding, en ussel Mand er den, som vandrer med Falskhed i Munden,
13 den, som giver Vink med sine Øjne, gør Tegn med sine Fødder, peger med sine Fingre;
som blinker med Øjet, skraber med Foden og giver Tegn med Fingrene,
14 den, som har forvendte Ting i sit Hjerte og optænker ondt til hver Tid og kommer Trætter af Sted.
som smeder Rænker i Hjertet og altid kun ypper Kiv;
15 Derfor skal hans Ulykke komme hastelig, han skal snart sønderknuses, og der skal ingen Lægedom være.
derfor kommer hans Undergang brat, han knuses på Stedet, kan ikke læges.
16 Disse seks Stykker hader Herren, og de syv ere en Vederstyggelighed for hans Sjæl:
Seks Ting hader HERREN, syv er hans Sjæl en Gru:
17 Stolte Øjne, en løgnagtig Tunge og Hænder, som udgyde den uskyldiges Blod;
Stolte Øjne, Løgnetunge, Hænder, der udgyder uskyldigt Blod,
18 et Hjerte, som optænker uretfærdige Tanker; Fødder, som haste med at løbe til det onde;
et Hjerte, der udtænker onde Råd, Fødder, der haster og iler til ondt,
19 den, der som falsk Vidne taler Løgn; og den, som kommer Trætter af Sted imellem Brødre.
falsk Vidne, der farer med Løgn, og den, som sætter Splid mellem Brødre.
20 Min Søn! bevar din Faders Bud, og forlad ikke din Moders Lov.
Min Søn, tag Vare på din Faders Bud, opgiv ikke din Moders Belæring,
21 Knyt dem til dit Hjerte for stedse, bind dem om din Hals!
bind dem altid på dit Hjerte, knyt dem fast om din Hals;
22 Naar du vandrer, skal den lede dig, naar du lægger dig, skal den bevare dig, og naar du opvaagner, skal den tale til dig.
på din Vandring lede den dig, på dit Leje vogte den dig, den tale dig til, når du vågner;
23 Thi Budet er en Lampe og Loven et Lys, og Undervisningens Revselse er Vej til Livet;
thi Budet er en Lygte, Læren Lys, og Tugtens Revselse Livets Vej
24 at den maa bevare dig fra en ond Kvinde, fra en fremmed Tunges Sledskhed.
for at vogte dig for Andenmands Hustru, for fremmed Kvindes sleske Tunge!
25 Begær ikke hendes Dejlighed i dit Hjerte, og lad hende ikke indtage dig med sine Øjenlaage!
Attrå ej i dit Hjerte hendes Skønhed, hendes Blik besnære dig ej!
26 Thi for en Skøges Skyld gælder det kun om et Stykke Brød, men en anden Mands Hustru fanger den dyrebare Sjæl.
Thi en Skøge får man blot for et Brød, men Andenmands Hustru fanger dyrebar Sjæl.
27 Mon nogen kan tage Ild i sin Barm, uden at hans Klæder brændes op?
Kan nogen bære Ild i sin Brystfold, uden at Klæderne brænder?
28 Eller mon nogen kan gaa paa Gløder, uden at hans Fødder brændes?
Kan man vandre på glødende Kul, uden at Fødderne svides?
29 Saa sker det ham, som gaar ind til sin Næstes Hustru; ingen, som rører hende, slipper fri for Straf.
Så er det at gå ind til sin Næstes Hustru; ingen, der rører hende, slipper for Straf.
30 Man ringeagter ikke, at en Tyv stjæler for at mætte sig, naar han er hungrig;
Ringeagter man ikke Tyven, når han stjæler fot at stille sin Sult?
31 men naar han bliver greben, maa han betale syv Fold, han maa give alt sit Hus's Gods.
Om han gribes, må han syvfold bøde og afgive alt sit Huses Gods.
32 Den, som bedriver Hor med en Kvinde, fattes Forstand; den, som vil fordærve sin Sjæl, han, ja han gør sligt.
Afsindig er den, der boler med hende, kun en Selvmorder handler så;
33 Plage og Skam skal ramme ham, og hans Skændsel skal ikke udslettes.
han opnår Hug og Skændsel, og aldrig udslettes hans Skam.
34 Thi nidkær er Mandens Vrede, og han skal ikke skaane paa Hævnens Dag;
Thi Skinsyge vækker Mandens Vrede, han skåner ikke på Hævnens Dag;
35 han skal ikke tage nogen Bod for gyldig og ikke samtykke, om du end vilde give megen Skænk.
ingen Bøde tager han god; store Tilbud rører ham ikke.
