Ordsprogene 6
1 Min Søn! dersom du er gaaet i Borgen hos din Næste, har givet Haandslag til den fremmede;
Sine moj, kad jamčiš bližnjemu svojem i daš svoju ruku drugome,
2 har du bundet dig ved din Munds Ord, ladet dig fange ved din Mands Ord:
vezao si se vlastitim usnama, uhvatio se riječima svojih usta;
3 Saa gør dog dette, min Søn! og red dig, fordi du er kommen i din Næstes Haand: Gak, nedkast dig for hans Fødder, og træng ind paa din Næste!
učini onda ovo, sine moj: oslobodi se! Jer si dopao u ruke bližnjemu svojemu; idi, baci se preda nj i salijeći bližnjega svoga.
4 Tilsted ikke dine Øjne at sove eller dine Øjenlaage at slumre.
Ne daj sna svojim očima ni drijema svojim vjeđama;
5 Fri dig som en Raa af Jægerens Haand og som en Fugl af Fuglefængerens Haand.
otmi se kao gazela iz mreže i kao ptica iz ruku ptičaru.
6 Du lade! gak til Myren, se dens Veje, og bliv viis.
Idi k mravu, lijenčino, promatraj njegove pute i budi mudar:
7 Skønt den ikke har nogen Fyrste, Foged eller Hersker,
on nema vođe, nadzornika, ni nadstojnika,
8 bereder den om Sommeren sin Mad, den samler om Høsten sin Spise.
ljeti se sebi brine za hranu i prikuplja jelo u doba žetve.
9 Du lade! hvor længe vil du ligge? naar vil du staa op af din Søvn?
A ti, dokle ćeš, lijenčino, spavati? Kad ćeš se dići oda sna svoga?
10 Sov lidt endnu, blund lidt, fold Hænderne lidt for at hvile:
Još malo odspavaj, još malo odrijemaj, još malo podvij ruke za počinak
11 Saa skal din Armod komme som en Landstryger og din Trang som skjoldvæbnet Mand.
i doći će tvoje siromaštvo kao skitač i tvoja oskudica kao oružanik.
12 Et nedrigt Menneske, en uretfærdig Mand er den, som gaar med en vanartig Mund;
Nevaljalac i opak čovjek hodi s lažljivim ustima;
13 den, som giver Vink med sine Øjne, gør Tegn med sine Fødder, peger med sine Fingre;
namiguje očima, lupka nogama, pokazuje prstima;
14 den, som har forvendte Ting i sit Hjerte og optænker ondt til hver Tid og kommer Trætter af Sted.
prijevare su mu u srcu, snuje zlo u svako doba, zameće svađe.
15 Derfor skal hans Ulykke komme hastelig, han skal snart sønderknuses, og der skal ingen Lægedom være.
Zato će mu iznenada doći propast, i učas će se slomiti i neće mu biti lijeka.
16 Disse seks Stykker hader Herren, og de syv ere en Vederstyggelighed for hans Sjæl:
Šest je stvari koje Gospod mrzi, a sedam ih je gnusoba njegovu biću:
17 Stolte Øjne, en løgnagtig Tunge og Hænder, som udgyde den uskyldiges Blod;
ohole oči, lažljiv jezik, ruke koje prolijevaju krv nevinu,
18 et Hjerte, som optænker uretfærdige Tanker; Fødder, som haste med at løbe til det onde;
srce koje smišlja grešne misli, noge koje hitaju na zlo,
19 den, der som falsk Vidne taler Løgn; og den, som kommer Trætter af Sted imellem Brødre.
lažan svjedok koji širi laži, i čovjek koji zameće svađe među braćom.
20 Min Søn! bevar din Faders Bud, og forlad ikke din Moders Lov.
Sine moj, čuvaj zapovijedi oca svoga i ne odbacuj nauka matere svoje.
21 Knyt dem til dit Hjerte for stedse, bind dem om din Hals!
Priveži ih sebi na srce zauvijek, ovij ih oko svoga grla;
22 Naar du vandrer, skal den lede dig, naar du lægger dig, skal den bevare dig, og naar du opvaagner, skal den tale til dig.
da te vode kada hodiš, da te čuvaju kada spavaš i da te razgovaraju kad se probudiš.
23 Thi Budet er en Lampe og Loven et Lys, og Undervisningens Revselse er Vej til Livet;
Jer je zapovijed svjetiljka, pouka je svjetlost, opomene stege put su života;
24 at den maa bevare dig fra en ond Kvinde, fra en fremmed Tunges Sledskhed.
da te čuvaju od zle žene, od laskava jezika tuđinke.
25 Begær ikke hendes Dejlighed i dit Hjerte, og lad hende ikke indtage dig med sine Øjenlaage!
Ne poželi u svom srcu njezine ljepote i ne daj da te osvoji trepavicama svojim,
26 Thi for en Skøges Skyld gælder det kun om et Stykke Brød, men en anden Mands Hustru fanger den dyrebare Sjæl.
jer bludnici dostaje i komad kruha, dok preljubnica lovi dragocjeni život.
27 Mon nogen kan tage Ild i sin Barm, uden at hans Klæder brændes op?
Može li tko nositi oganj u njedrima a da mu se odjeća ne upali?
28 Eller mon nogen kan gaa paa Gløder, uden at hans Fødder brændes?
Može li tko hoditi po živom ugljevlju a svojih nogu da ne ožeže?
29 Saa sker det ham, som gaar ind til sin Næstes Hustru; ingen, som rører hende, slipper fri for Straf.
Tako biva onomu tko ide k ženi svoga bližnjega: neće ostati bez kazne tko god se nje dotakne.
30 Man ringeagter ikke, at en Tyv stjæler for at mætte sig, naar han er hungrig;
Ne sramote li lupeža sve ako je krao da gladan utoli glad:
31 men naar han bliver greben, maa han betale syv Fold, han maa give alt sit Hus's Gods.
uhvaćen, on sedmerostruko vraća i plaća svim imanjem kuće svoje.
32 Den, som bedriver Hor med en Kvinde, fattes Forstand; den, som vil fordærve sin Sjæl, han, ja han gør sligt.
Nerazuman je, dakle, tko se upušta s preljubnicom; dušu svoju gubi koji tako čini.
33 Plage og Skam skal ramme ham, og hans Skændsel skal ikke udslettes.
Bruke i sramote dopada i rug mu se nikad ne briše.
34 Thi nidkær er Mandens Vrede, og han skal ikke skaane paa Hævnens Dag;
Jer bijesna je ljubomornost u muža: on ne zna za milost u osvetni dan;
35 han skal ikke tage nogen Bod for gyldig og ikke samtykke, om du end vilde give megen Skænk.
ne pristaje ni na kakav otkup i ne prima ma kolike mu darove dao.
