Ordsprogene 6
1 Min Søn! dersom du er gaaet i Borgen hos din Næste, har givet Haandslag til den fremmede;
Ka capa, na pyi ham qii khoeng nawh khawlawng thlang khanawh na kut nak thlak awhtaw,
2 har du bundet dig ved din Munds Ord, ladet dig fange ved din Mands Ord:
Nak awiawh namah awk nawh, nak awi kqawn ing namah ni pin nawh ni.
3 Saa gør dog dette, min Søn! og red dig, fordi du er kommen i din Næstes Haand: Gak, nedkast dig for hans Fødder, og træng ind paa din Næste!
Ka capa, na pyi a kutawh taang vit hynyng ti nang simqu awhtaw na loetnaak hamna vemyihna sai kawp ti, na pyi venna cet, nak kawlung ce ak kaina phaih nawh qeennaak thoeh kawp ti.
4 Tilsted ikke dine Øjne at sove eller dine Øjenlaage at slumre.
Koeh ip, namik koeh kuu sak qoe kawp ti.
5 Fri dig som en Raa af Jægerens Haand og som en Fugl af Fuglefængerens Haand.
Sakzyym a kut awhkawng sakkhi a cen amyih ingkaw phak zym a kut awhkawng pha ang ding valh amyihna namah ce hul qu kawp ti.
6 Du lade! gak til Myren, se dens Veje, og bliv viis.
Nang, thakdam pa, liing avena cet nawh, a khawsak ce toek nawh na cyih ta lah;
7 Skønt den ikke har nogen Fyrste, Foged eller Hersker,
Anih ing boei, ak sawikung, khawkkhan kung am ta na.
8 bereder den om Sommeren sin Mad, den samler om Høsten sin Spise.
Khawhqai awh a buh cun nawh cangmaa awh a ai sui hy.
9 Du lade! hvor længe vil du ligge? naar vil du staa op af din Søvn?
Aw, thakdam pa, iqyt dy nu na ih hly? Ityk awh nu na ihnaak awhkawng na thawh hly?
10 Sov lidt endnu, blund lidt, fold Hænderne lidt for at hvile:
Na ngaih awhtaw ip, ngam, kut boem nawh zaih,
11 Saa skal din Armod komme som en Landstryger og din Trang som skjoldvæbnet Mand.
Na ih hlanawh khawdengnaak ing khit cet amyihna ni pha kawm saw, awk voet ai vainaak ing ak tlung amyihna thoeng law kaw.
12 Et nedrigt Menneske, en uretfærdig Mand er den, som gaar med en vanartig Mund;
Thlakche ingkaw khawboeche thlang taw am khaaawh awioelhnaak ing ni a plam thaam hy.
13 den, som giver Vink med sine Øjne, gør Tegn med sine Fødder, peger med sine Fingre;
Amik ing mikhqih, a khaw ing awi kqawn a kut dawn ing pho sak hy.
14 den, som har forvendte Ting i sit Hjerte og optænker ondt til hver Tid og kommer Trætter af Sted.
Ak kawlung am dyng nawh, seetnaak sai ham poeknaak ta poepa nawh, hqeehnaak sai poepa hy.
15 Derfor skal hans Ulykke komme hastelig, han skal snart sønderknuses, og der skal ingen Lægedom være.
Cedawngawh ak poek kaana kyinaak ing thoeng law nawh bawtbetawh seetnaak ing pha kawm saw qoeinaak a huh voel kaana.
16 Disse seks Stykker hader Herren, og de syv ere en Vederstyggelighed for hans Sjæl:
Khawsa ing a sawhnaak khquk awm nawh am tuih soeih khqeet awm hy.
17 Stolte Øjne, en løgnagtig Tunge og Hænder, som udgyde den uskyldiges Blod;
Ak oe qu mikhai, thailatnaak ing ak be lai, thlakdyng a hqingnak ak lo kut,
18 et Hjerte, som optænker uretfærdige Tanker; Fødder, som haste med at løbe til det onde;
amak leek them ak poek kawlung, thawlh sainaak benna hqingtawn ing ak dawng khaw,
19 den, der som falsk Vidne taler Løgn; og den, som kommer Trætter af Sted imellem Brødre.
a qaai kqawn nawh thailatnaak ing ak bee, ciingnapaca lakawh hqehnaak ak sai.
20 Min Søn! bevar din Faders Bud, og forlad ikke din Moders Lov.
Ka capa, na pa awipek ve ngai nawh, na nu cawngpyinaak ce koeh mang taak.
21 Knyt dem til dit Hjerte for stedse, bind dem om din Hals!
Na kawlungawh khoemnawh, na hawngawh aawi poe lah.
22 Naar du vandrer, skal den lede dig, naar du lægger dig, skal den bevare dig, og naar du opvaagner, skal den tale til dig.
Na cehnaak hoeiawh ni hqui nawh, na ih hui awhawm ni doen kawm saw, na thawh lawawh ni tym pau pyi kaw.
23 Thi Budet er en Lampe og Loven et Lys, og Undervisningens Revselse er Vej til Livet;
Awipek taw maihchoei na awm nawh, cawngpyinaak taw vaangnak ni, toelthamnaak taw hqingnaak lampyi ni.
24 at den maa bevare dig fra en ond Kvinde, fra en fremmed Tunges Sledskhed.
Nu amak leek ingkaw awih tui ing thlang ak zoek thlangthai nu ang laak awhkawng a nik doen hamna;
25 Begær ikke hendes Dejlighed i dit Hjerte, og lad hende ikke indtage dig med sine Øjenlaage!
Nak kawlung ing a dawnaak koeh nai nawh, a mikkhu ing koeh ni zoek seh nyng.
26 Thi for en Skøges Skyld gælder det kun om et Stykke Brød, men en anden Mands Hustru fanger den dyrebare Sjæl.
Pum ak zawi nu ak caming pa ing phaipi cunoet doeng ham nawh, samphaih nu ing hqinglung phutlo ce khoem thai hy.
27 Mon nogen kan tage Ild i sin Barm, uden at hans Klæder brændes op?
Thlang ing a hii a uih kaana mai ce pawm hly thai nawh nu?
28 Eller mon nogen kan gaa paa Gløder, uden at hans Fødder brændes?
Thlang ing a khaw a uih kaana maihling leeh hly thai nawh nu?
29 Saa sker det ham, som gaar ind til sin Næstes Hustru; ingen, som rører hende, slipper fri for Straf.
A pyi a zuu venna cet nawh ak hei taw a uu pynoet awm kut thlak kaana am voei ti kaw.
30 Man ringeagter ikke, at en Tyv stjæler for at mætte sig, naar han er hungrig;
Ak phoencawih dipnaak ham ak quu thlang awm am loet ti kaw;
31 men naar han bliver greben, maa han betale syv Fold, han maa give alt sit Hus's Gods.
A mi huh awhtaw a pyh khqihna sah seitaw a im awhkaw a them a long boeih ing sah kaw.
32 Den, som bedriver Hor med en Kvinde, fattes Forstand; den, som vil fordærve sin Sjæl, han, ja han gør sligt.
Kawlung ak talh nu taw samphaih, a hqinglu a seetnaak ham bi ak sai ni.
33 Plage og Skam skal ramme ham, og hans Skændsel skal ikke udslettes.
Tlohnat ingkaw chah phyi kawm saw ming seetnaak ce ham kaw.
34 Thi nidkær er Mandens Vrede, og han skal ikke skaane paa Hævnens Dag;
Yytnaak kawlung taw pa khqi kawsonaak na awm nawh phu sui nynawh am loet ti kaw.
35 han skal ikke tage nogen Bod for gyldig og ikke samtykke, om du end vilde give megen Skænk.
A mikhuh awh tlansum pynoet awm am khyn kawm saw them khawzah pek ingawm kaw am zeel sak kaw.
