Ordsprogene 6
1 Min Søn! dersom du er gaaet i Borgen hos din Næste, har givet Haandslag til den fremmede;
Ka ca, na hui ham rhi na khang tih kholong ham na kut na tum atah,
2 har du bundet dig ved din Munds Ord, ladet dig fange ved din Mands Ord:
Na ka dongkah olthui loh n'hlaeh coeng tih na ka dongkah olthui loh n'khaih.
3 Saa gør dog dette, min Søn! og red dig, fordi du er kommen i din Næstes Haand: Gak, nedkast dig for hans Fødder, og træng ind paa din Næste!
Te te na saii dongah ka ca aw, na huul uh cakhaw na hui kah kut ah ni na pha hae. Te dongah cet, mawn lamtah na hui hloep laeh.
4 Tilsted ikke dine Øjne at sove eller dine Øjenlaage at slumre.
Na mik te ih sak boeh, na mikkhu te ngam boeh.
5 Fri dig som en Raa af Jægerens Haand og som en Fugl af Fuglefængerens Haand.
Kut dongkah kirhang bangla sayuep kut dongkah vaa bangla namah huul uh laeh.
6 Du lade! gak til Myren, se dens Veje, og bliv viis.
Kolhnaw aw lunghi taengla cet lah, anih kah khosing ke hmu lamtah cueih van lah.
7 Skønt den ikke har nogen Fyrste, Foged eller Hersker,
A taengah rhalboei khaw, rhoiboei khaw, aka taemrhai ham khaw om mai pawh.
8 bereder den om Sommeren sin Mad, den samler om Høsten sin Spise.
Khohal ah a buh te a soepsoei tih cangah ah a caak te a yoep.
9 Du lade! hvor længe vil du ligge? naar vil du staa op af din Søvn?
Kolhnaw aw me hil nim na yalh vetih na ih lamloh me vaengah nim na thoh ve?
10 Sov lidt endnu, blund lidt, fold Hænderne lidt for at hvile:
Bet ih, bet ngam, kut poem bet neh na yalh.
11 Saa skal din Armod komme som en Landstryger og din Trang som skjoldvæbnet Mand.
Te vaengah na khodaeng te aka cet paitai bangla, na tloelnah loh photling aka bai hlang bangla ha pawk ni.
12 Et nedrigt Menneske, en uretfærdig Mand er den, som gaar med en vanartig Mund;
Aka muen hlang neh boethae hlang tah a ka dongkah olhmaang nen ni a pongpa.
13 den, som giver Vink med sine Øjne, gør Tegn med sine Fødder, peger med sine Fingre;
A mik neh a mikhip, a kho neh a thui, a kutdawn neh a thuinuet.
14 den, som har forvendte Ting i sit Hjerte og optænker ondt til hver Tid og kommer Trætter af Sted.
A lungbuei kah a calaak neh a tuetang takuem ah boethae bueng a paem tih, tingtoehnah neh hohmuhnah a khuen.
15 Derfor skal hans Ulykke komme hastelig, han skal snart sønderknuses, og der skal ingen Lægedom være.
Te dongah amah kah rhainah loh buengrhuet a thoeng thil vetih hoeihnah om kolla khaem pahoi ni.
16 Disse seks Stykker hader Herren, og de syv ere en Vederstyggelighed for hans Sjæl:
He parhuk he BOEIPA loh a thinah tih a hinglu dongah tueilaehkoi khuikah tueilaehkoi parhih tah.
17 Stolte Øjne, en løgnagtig Tunge og Hænder, som udgyde den uskyldiges Blod;
A honghi lai aka ludoeng kah a mik, ommongsitoe kah thii aka long sak kah a kut,
18 et Hjerte, som optænker uretfærdige Tanker; Fødder, som haste med at løbe til det onde;
Boethae kopoek aka paem lungbuei, boethae dongla aka yong paitok kho,
19 den, der som falsk Vidne taler Løgn; og den, som kommer Trætter af Sted imellem Brødre.
A hong kah laipai loh laithae ol a sat tih pacaboeina lakli ah tingtoehnah la a khuen.
20 Min Søn! bevar din Faders Bud, og forlad ikke din Moders Lov.
Ka ca, na pa kah olpaek te kueinah lamtah na nu kah olkhueng phap sut boeh.
21 Knyt dem til dit Hjerte for stedse, bind dem om din Hals!
Na lungbuei ah rhawp hlaengtang lamtah na rhawn ah rhawp laikoeinah lah.
22 Naar du vandrer, skal den lede dig, naar du lægger dig, skal den bevare dig, og naar du opvaagner, skal den tale til dig.
Na caeh vaengah nang m'mawt vetih na yalh vaengah nang te n'tawt ni, na haenghang vaengah nang n'lolmang puei ni.
23 Thi Budet er en Lampe og Loven et Lys, og Undervisningens Revselse er Vej til Livet;
Olpaek tah hmaithoi ni, olkhueng khaw vangnah ni, thuituennah dongkah toelthamnah khaw hingnah longpuei ni.
24 at den maa bevare dig fra en ond Kvinde, fra en fremmed Tunges Sledskhed.
Huta thae taeng lamkah neh kholong nu ol hnal lamloh nang aka ngaithuen ham ni.
25 Begær ikke hendes Dejlighed i dit Hjerte, og lad hende ikke indtage dig med sine Øjenlaage!
A sakthen te na thinko nen khaw nai boeh, a mikkhu neh nang te n'hloih boel saeh.
26 Thi for en Skøges Skyld gælder det kun om et Stykke Brød, men en anden Mands Hustru fanger den dyrebare Sjæl.
Pumyoi nu tah buh hluem ham ni, tedae hlang yuu loh hinglu phutlo khaw a hoem.
27 Mon nogen kan tage Ild i sin Barm, uden at hans Klæder brændes op?
Hlang kah a rhang dongah hmai a poep lalah a himbai te hoeh mahpawt a?
28 Eller mon nogen kan gaa paa Gløder, uden at hans Fødder brændes?
Hlang pakhat te hmai-alh dongah a caeh lalah a kho te duih mahpawt a?
29 Saa sker det ham, som gaar ind til sin Næstes Hustru; ingen, som rører hende, slipper fri for Straf.
A hui kah yuu te aka kun thil tih aka ben tah pakhat khaw hmil tangloeng mahpawh.
30 Man ringeagter ikke, at en Tyv stjæler for at mætte sig, naar han er hungrig;
A hinglu kah a lamlum dip sak hamla a huen atah hlanghuen te hlang loh hnoelrhoeng mahpawt a?
31 men naar han bliver greben, maa han betale syv Fold, han maa give alt sit Hus's Gods.
A hmuh uh atah a pueh parhih la a sah saeh lamtah a im kah a boei a rhaeng te boeih a phai saeh.
32 Den, som bedriver Hor med en Kvinde, fattes Forstand; den, som vil fordærve sin Sjæl, han, ja han gør sligt.
Lungbuei aka talh huta tah samphaih, a hinglu aka phae long ni te te a saii.
33 Plage og Skam skal ramme ham, og hans Skændsel skal ikke udslettes.
Tlohtat neh yah a dong vetih anih kokhahnah te hmata mahpawh.
34 Thi nidkær er Mandens Vrede, og han skal ikke skaane paa Hævnens Dag;
Phulohnah khohnin ah a va kah kosi neh thatlainah dongah lungma ti mahpawh.
35 han skal ikke tage nogen Bod for gyldig og ikke samtykke, om du end vilde give megen Skænk.
A mikhmuh kah tlansum pakhat khaw khuen pah pawt vetih kapbaih yet cakhaw huem pah mahpawh.
