< Ordsprogene 5 >

1 Min Søn! giv Agt paa min Visdom; bøj dit Øre til min Indsigt;
Hijo mío, presta atención a mi sabiduría, inclina tu oído a mi enseñanza,
2 at du maa gemme kloge Raad, og at dine Læber maa bevare Kundskab.
para que guardes los consejos y tus labios conserven la instrucción.
3 Thi med Honning dryppe den fremmede Kvindes Læber, og glattere end Olie er hendes Gane.
Pues los labios de la mujer extraña destilan miel, y su paladar es más suave que el aceite;
4 Men paa det sidste er hun besk som Malurt, hvas som et tveægget Sværd.
pero su fin es amargo como el ajenjo, cortante como espada de dos filos.
5 Hendes Fødder gaa nedad til Døden, hendes Skridt stunde imod Dødsriget. (Sheol h7585)
Sus pies se encaminan hacia la muerte, sus pasos llevan al scheol. (Sheol h7585)
6 For at hun ikke skal tænke over Livets Sti, ere hendes Veje ustadige, uden at hun ved det.
No anda por la senda de la vida, va errando por caminos sin saber adónde.
7 Saa hører mig nu, I Børn! og viger ikke fra min Munds Ord.
Pues bien, escuchadme, hijos, y no os apartéis de las palabras de mi boca;
8 Lad din Vej være langt fra hende, og nærm dig ikke Døren til hendes Hus,
desvía de ella tu camino, y no te acerques a la puerta de su casa.
9 at du ikke skal give andre din Ære og en grusom Herre dine Aar;
No sacrifiques tu honor a gente extraña ni tus años a un tirano,
10 at fremmede ikke skulle mættes af din Formue, og alt, hvad du har arbejdet for, komme i anden Mands Hus;
no sea que extraños se harten de tus bienes, y tus fatigas beneficien a casas ajenas,
11 saa at du skal hyle; paa det sidste, naar dit Kød og dit Huld tæres hen,
y al fin tengas que gemir, después de consumir tu carne,
12 og sige: Hvorledes har jeg dog kunnet hade Undervisning og mit Hjerte kunnet foragte Revselse?
y hayas de exclamar: “¡Cómo he podido aborrecer la instrucción, y rehusar en mi corazón la corrección!
13 saa at jeg ikke hørte paa mine Læbers Røst, ej heller bøjede mit Øre til dem, som underviste mig.
Desoí la voz de los que me adoctrinaban y no quise oír a mis maestros.
14 Nær var jeg kommen i al Ulykke midt i Forsamlingen og Menigheden.
Casi he llegado al colmo de los males, en medio del pueblo y de la asamblea.”
15 Drik Vand af din egen Brønd og frisk Vand af din egen Kilde!
Bebe el agua de tu aljibe y los raudales que manan de tu pozo.
16 Skulde vel dine Kilder flyde udenfor, dine Vandbække ud paa Gaderne?
¿Por qué derramar fuera tus fuentes, por las plazas las corrientes de tu agua?
17 Lad dem høre dig til, dig alene, og ikke de fremmede tillige med dig.
¡Sean para ti solo, y no para los extraños a tu lado!
18 Din Kilde være velsignet, og glæd dig ved din Ungdoms Hustru,
¡Sea tu fuente bendita, y alégrate con la esposa de tu mocedad!
19 en elskelig Hind og en yndig Stenged; hendes Barm beruse dig stedse, i hendes Kærlighed sværme du alle Tider.
¡Sea ella la gacela de tu amor, una cierva graciosa, embriáguenle sus pechos perpetuamente, y su amor te encante en todo tiempo!
20 Hvorfor vil du, min Søn! sværme for en fremmed Kvinde og favne en anden Kvindes Barm?
¿Por qué, hijo mío, dejarte embaucar por la mujer extraña y abrazar el seno de la ajena?
21 Thi en Mands Veje ere for Herrens Øjne, og han vejer alle hans Skridt.
Pues ante Yahvé están los caminos del hombre. Él mira todos sus pasos.
22 Den ugudeliges Misgerninger skulle gribe ham selv, og han skal holdes fast i sin Synds Snorer.
El hombre malo será presa de sus propias iniquidades, y quedará enredado en los lazos de su pecado.
23 Han skal dø, fordi han ikke vilde lade sig undervise, og han skal tumle om for sin Daarligheds Skyld.
Perecerá por falta de disciplina, y andará perdido a causa de su gran necedad.

< Ordsprogene 5 >