Ordsprogene 5
1 Min Søn! giv Agt paa min Visdom; bøj dit Øre til min Indsigt;
Moj sin, prisluhni moji modrosti in svoje uho pripogni k mojemu razumevanju,
2 at du maa gemme kloge Raad, og at dine Læber maa bevare Kundskab.
da boš lahko upošteval preudarnost in da bodo tvoje ustnice lahko obvarovale spoznanje.
3 Thi med Honning dryppe den fremmede Kvindes Læber, og glattere end Olie er hendes Gane.
Kajti ustnice tuje ženske kapljajo kakor satovje in njena usta so bolj prilizljiva kakor olje,
4 Men paa det sidste er hun besk som Malurt, hvas som et tveægget Sværd.
toda njen konec je grenek kakor pelin, oster kakor dvorezen meč.
Njena stopala gredo dol k smrti, njeni koraki se prijemljejo pekla. (Sheol h7585)
6 For at hun ikke skal tænke over Livets Sti, ere hendes Veje ustadige, uden at hun ved det.
Da ne bi preudarjal steze življenja, njene poti so premične, da jih ti ne moreš spoznati.
7 Saa hører mig nu, I Børn! og viger ikke fra min Munds Ord.
Zato mi torej prisluhnite, oh vi otroci in ne odidite od besed mojih ust.
8 Lad din Vej være langt fra hende, og nærm dig ikke Døren til hendes Hus,
Svojo pot odstrani daleč od nje in ne pridi blizu vrat njene hiše,
9 at du ikke skal give andre din Ære og en grusom Herre dine Aar;
da ne bi svoje časti dal drugim in svojih let krutemu,
10 at fremmede ikke skulle mættes af din Formue, og alt, hvad du har arbejdet for, komme i anden Mands Hus;
da ne bi bili tujci nasičeni s tvojim premoženjem in bi bili tvoji napori v hiši tujca
11 saa at du skal hyle; paa det sidste, naar dit Kød og dit Huld tæres hen,
in boš končno žaloval, ko bo tvoje meso in tvoje telo iztrošeno
12 og sige: Hvorledes har jeg dog kunnet hade Undervisning og mit Hjerte kunnet foragte Revselse?
in rečeš: »Kako sem sovražil poučevanje in je moje srce preziralo opomin
13 saa at jeg ikke hørte paa mine Læbers Røst, ej heller bøjede mit Øre til dem, som underviste mig.
in nisem ubogal glasu svojih učiteljev niti svojega ušesa nagnil k tem, ki so me poučevali!
14 Nær var jeg kommen i al Ulykke midt i Forsamlingen og Menigheden.
Bil sem skoraj v vsem zlu v sredi skupnosti in zbora.«
15 Drik Vand af din egen Brønd og frisk Vand af din egen Kilde!
Pij vode iz svojega lastnega vodnega zbiralnika in tekoče vode iz svojega lastnega izvira.
16 Skulde vel dine Kilder flyde udenfor, dine Vandbække ud paa Gaderne?
Naj bodo tvoji studenci razpršeni naokoli in reke vodá po ulicah.
17 Lad dem høre dig til, dig alene, og ikke de fremmede tillige med dig.
Naj bodo samo tvoji lastni in ne s teboj [tudi] tujčevi.
18 Din Kilde være velsignet, og glæd dig ved din Ungdoms Hustru,
Naj bo tvoj studenec blagoslovljen in razveseljuj se z ženo svoje mladosti.
19 en elskelig Hind og en yndig Stenged; hendes Barm beruse dig stedse, i hendes Kærlighed sværme du alle Tider.
Ona naj bo kakor ljubeča košuta in prijetna srna. Naj te njene prsi zadovoljijo ob vseh časih in vedno bodi očaran z njeno ljubeznijo.
20 Hvorfor vil du, min Søn! sværme for en fremmed Kvinde og favne en anden Kvindes Barm?
Zakaj hočeš biti ti, moj sin, očaran s tujo žensko in objemati naročje tujke?
21 Thi en Mands Veje ere for Herrens Øjne, og han vejer alle hans Skridt.
Kajti človekove poti so pred Gospodovimi očmi in on preudarja vsa njegova ravnanja.
22 Den ugudeliges Misgerninger skulle gribe ham selv, og han skal holdes fast i sin Synds Snorer.
Njegove lastne krivičnosti bodo zlobnega vzele k sebi in držan bo z vrvmi svojih grehov.
23 Han skal dø, fordi han ikke vilde lade sig undervise, og han skal tumle om for sin Daarligheds Skyld.
Umrl bo brez poučevanja in v veličini svoje neumnosti bo zašel na stranpot.
