Ordsprogene 5
1 Min Søn! giv Agt paa min Visdom; bøj dit Øre til min Indsigt;
Yaa ilma ko, ogummaa koo qalbeeffadhu; hubannaa kootiif illee gurra kenni;
2 at du maa gemme kloge Raad, og at dine Læber maa bevare Kundskab.
kunis akka ati hubannaa turfattee arrabni kees beekumsa kuufattuuf.
3 Thi med Honning dryppe den fremmede Kvindes Læber, og glattere end Olie er hendes Gane.
Hidhiin ejjituu damma coccobsa; haasaan ishee zayitii caalaa lallaafa;
4 Men paa det sidste er hun besk som Malurt, hvas som et tveægget Sværd.
dhuma irratti garuu isheen akkuma hadhooftuu hadhoofti; akkuma goraadee afaan lamaas qara qabeettii dha.
Miilli ishee gara duʼaatti gad buʼa; tarkaanfiin ishee awwaalatti nama geessa. (Sheol h7585)
6 For at hun ikke skal tænke over Livets Sti, ere hendes Veje ustadige, uden at hun ved det.
Isheen waaʼee karaa jireenyaa dhimma hin qabdu; daandiin ishee jalʼaa dha; isheen garuu kana hin beektu.
7 Saa hører mig nu, I Børn! og viger ikke fra min Munds Ord.
Egaa yaa ilmaan ko, mee na dhagaʼaa; waan ani jedhu irraa gara kamitti iyyuu hin gorinaa.
8 Lad din Vej være langt fra hende, og nærm dig ikke Døren til hendes Hus,
Karaa keessan ishee irraa fageeffadhaa; balbala mana isheetti hin dhiʼaatinaa;
9 at du ikke skal give andre din Ære og en grusom Herre dine Aar;
kunis akka ati ulfina kee nama biraatiif, umurii kees nama namaaf hin naaneef hin kennineef;
10 at fremmede ikke skulle mættes af din Formue, og alt, hvad du har arbejdet for, komme i anden Mands Hus;
akkasumas qabeenya kee ormatu nyaata; dadhabbiin kees mana alagaa badhaasa.
11 saa at du skal hyle; paa det sidste, naar dit Kød og dit Huld tæres hen,
Dhuma jireenya keetiitti, yeroo foonii fi dhagni kee dhumutti ati ni aadda.
12 og sige: Hvorledes har jeg dog kunnet hade Undervisning og mit Hjerte kunnet foragte Revselse?
Atis akkana jetta; “Ani akkamittin adabamuu jibbee! Garaan koos akkam sirreeffamuu tuffate!
13 saa at jeg ikke hørte paa mine Læbers Røst, ej heller bøjede mit Øre til dem, som underviste mig.
Ani barsiistota kootiif hin ajajamne yookaan qajeelchitoota koo hin dhaggeeffanne.
14 Nær var jeg kommen i al Ulykke midt i Forsamlingen og Menigheden.
Ani waldaa guutuu gidduutti qarqara badiisaa gaʼeen ture.”
15 Drik Vand af din egen Brønd og frisk Vand af din egen Kilde!
Eela kee keessaa bishaan, boolla bishaanii kee keessaa immoo bishaan qulqulluu dhugi.
16 Skulde vel dine Kilder flyde udenfor, dine Vandbække ud paa Gaderne?
Burqaan kee guutee daandii irra, bishaan kee kan yaaʼus oobdii keessa dhangalaʼuu qabaa?
17 Lad dem høre dig til, dig alene, og ikke de fremmede tillige med dig.
Isaan kan kee haa taʼan; ormi si wajjin qooddachuu hin qabu.
18 Din Kilde være velsignet, og glæd dig ved din Ungdoms Hustru,
Burqaan kee haa eebbifamu; niitii dargaggummaa keetiitti gammadi.
19 en elskelig Hind og en yndig Stenged; hendes Barm beruse dig stedse, i hendes Kærlighed sværme du alle Tider.
Isheen miidhagduu akka borofaa, bareedduu akka gadamsaa ti; harmi ishee yeroo hunda sitti haa tolu; yeroo hunda jaalalli ishee si haa boojiʼu.
20 Hvorfor vil du, min Søn! sværme for en fremmed Kvinde og favne en anden Kvindes Barm?
Yaa ilma ko, ati maaliif ejjituudhaan boojiʼamta? Maaliif bobaa niitii nama biraa hammatta?
21 Thi en Mands Veje ere for Herrens Øjne, og han vejer alle hans Skridt.
Karaan namaa guutumaan guutuutti fuula Waaqayyoo dura jiraatii; innis daandii namaa hunda ni toʼata.
22 Den ugudeliges Misgerninger skulle gribe ham selv, og han skal holdes fast i sin Synds Snorer.
Balleessaan nama hamaa isuma qabaata; funyoon cubbuu isaa jabeessee isa qaba.
23 Han skal dø, fordi han ikke vilde lade sig undervise, og han skal tumle om for sin Daarligheds Skyld.
Inni sababii adabamuu dhabeef duʼa; guddinni gowwummaa isaas karaa irraa isa balleessa.
